I de seneste år er der opstået et strukturelt brud i Vestens sammenhængskraft, som trækker mod en ny geoøkonomisk verdensorden. I systemskiftet bevæger USA sig fra rollen som arkitekt til aktør. Det ændrer relationen mellem USA og dets allierede, og det forskyder især fundamentet for den globale orden.
Verdensordenen siden Anden Verdenskrig byggede på institutioner og regler, og dermed forudsigelighed. USA var både central aktør og garant, fordi det var i landets egen interesse. Trumps MAGA-kurs vurderer imidlertid nettofordelene anderledes. Modellen er derfor under opløsning som følge af en bevidst strategisk omlægning.
Resultatet er en begyndende multipolær struktur uden fælles normarkitektur.
Konturerne af en ny verdensorden beskrives via 6 blog indlæg
Dette systemskifte mod en ny geoøkonomisk orden beskrives i de næste 6 blog indlæg:
- Systemskiftet (fra regler til magt) – dette indlæg
- Institutionernes erosion (FN, IMF m.v.) – næste indlæg
- USA fra systemarkitekt til systemaktør
- De to konkurrerende systemmodeller Kina og EU
- Middle powers og “value-based realism”
- Finansiel magt og risikoen for divergens
USA har udløst en dybt brud med den verdensorden, de selv skabte
I Executive Summary til Munich Security Report 2026 indledte Wolfgang Ischinger med ordene: “The world has entered a period of wrecking-ball politics”. Så kategoriske konklusioner har været sjældne blandt europæiske diplomater siden 1940’erne. Udviklingen afspejler, at USA siden 2025 gradvist har bevæget sig væk fra den regelbaserede orden, som landet selv var arkitekt for.
Det gør ordenen mere situationsbaseret, …
Den nuværende amerikanske MAGA-kurs søger en langt højere grad af national autonomi og fleksibilitet. Udgangspunktet er en hemisfærisk selvforståelse. Det nedprioriterer institutionelle bindinger og langsigtede forpligtelser til fordel for konkrete situations afhængige gevinster.
De institutioner, der førhen forankrede den globale orden, mister dermed funktion. Forudsigelighed erstattes derfor gradvist af forhandling fra sag til sag.
Kun få lande har interesse i at indordne sig under en sådan model. Heller ikke selvom der samtidig er bred erkendelse af, at den tidligere orden især afspejlede vestlige værdier.
Det efterlader et strukturelt tomrum.
… og gør geoøkonomi til den styrende logik
I fraværet af stabile institutionelle rammer bliver geoøkonomi det mest præcise pejlemærke for udviklingen. Magt formes i stigende grad gennem kontrol over forsyningslinjer, teknologi, kapital og handelsrelationer.
Det betyder, at:
- politiske intentioner i højere grad vurderes gennem økonomisk adfærd
- alliancer formes omkring konkrete interesser frem for fælles værdigrundlag
- langsigtet tillid bliver vanskeligere at opbygge
Processen er allerede i gang, men forløber asymmetrisk og i varierende tempo.
Strategisk autonomi bliver et imperativ for alle, …
På tværs af regioner er strategisk autonomi blevet et centralt mål. Evnen til at sikre egne forsyningslinjer og træffe uafhængige beslutninger prioriteres højere end hidtil.
Ingen større økonomier er dog i stand til at opnå fuld autonomi på kort sigt:
- EU er dybt integreret i globale værdikæder og har reduceret sin industrielle bredde over årtier.
- Kina er afhængig af import af energi samt af eksport af industrielle produkter.
- USA mangler bred industriel kapacitet, især inden for avancerede præcisions-produkter samt råstofudvinding og sværindustri.
Globaliseringen har skabt effektivitet gennem specialisering. Det er denne specialisering, der nu gør omstillingen vanskelig og tidskrævende.
… og derfor opstår der stadig flere alliancer
Usikkerheden om fremtidige forsyninger har udløst en markant stigning i nye handels- og samarbejdsaftaler. Mange af disse har været under forhandling i årtier, men fremskyndes nu på bekostning af bredere underliggende værdisæt.
Formålet er at:
- reducere afhængigheden af enkelte markeder
- sikre alternative forsyningslinjer
- opbygge redundans i kritiske systemer
Ved Davos indfangede Mark Carney stemningen med sætningen: “Middle powers must act together because if we’re not at the table, we’re on the menu”.
Hastværket har dog gjort, at mange aftaler er indgået på relativt løse grundlag. De signalerer retning, men mangler ofte dybde og klare mekanismer for håndhævelse. Desuden mangler de bredere værdisæt om f.eks. miljø- eller arbejdstagerrettigheder.
Det peger mod en mere netværksbaseret struktur, hvor relationer er flere, men også mere fragmenterede.
Det skifter geopolitikkens natur …
Samlet peger udviklingen mod fire gennemgående forskydninger i, hvordan geopolitik udøves:
- fra regler til magt
- fra institutioner til netværk
- fra stabilitet til optionalitet
- fra effektivitet til modstandsdygtighed
Disse skift sker parallelt og forstærker hinanden. De reducerer forudsigeligheden, men øger samtidig behovet for fleksibilitet.
… i retning af multipolaritet uden fælles fundament …
Selvom mange lande fortsat tilkendegiver støtte til multilateralisme, peger udviklingen i retning af multipolaritet. Forskellen er væsentlig.
- Multilateralisme forudsætter fælles værdier og institutioner.
- Multipolaritet kan eksistere uden.
De nye alliancer og aftaler bygger i stigende grad på forskellige, og ofte modstridende, værdisæt. Det svækker grundlaget for globale institutioner og gør koordinering vanskeligere.
… men i en længerevarende overgang
Den nye orden opstår ikke gennem én samlet plan, men gennem en række decentrale tilpasninger. Hvert land søger at reducere egne sårbarheder gennem dét, som Alexander Stubb har kaldt “value-based realism”. Summen af disse beslutninger former systemet.
Processen er derfor:
- gradvis, men vedvarende
- uensartet på tværs af regioner
- præget af midlertidige løsninger
Samtidig er der en stigende erkendelse af, at den tidligere orden ikke vender tilbage. Selv ved politiske skift i enkeltlande vil strukturerne have flyttet sig.
Disse skift påvirker virksomheders strategiske udfaldsrum
Verden bevæger sig ind i en fase med uafklaret multipolaritet. Stormagter konkurrerer uden en fælles arkitektur, mens mellemstore økonomier i stigende grad former nye alliancer og samarbejder.
For virksomheder og institutioner betyder det, at:
- forudsigeligheden falder, hvorfor
- forsynings- og markedsstrategier må gentænkes, så
- robusthed og fall back options får højere prioritet end effektivitet alene
Den videre udvikling afhænger i høj grad af, hvordan nye institutionelle og finansielle strukturer formes, og om der overhovedet etableres nye fælles fundamenter.
Fortsættes i næste blog indlæg