Begreber og definitioner
AI og teknologi
AI er det kollektive navn for systemer, der kan opdage mønstre, træffe valg og handle på måder, som tidligere var forbeholdt mennesker. AI kan bedst oversættes til Alien Intelligence, fordi det er en ny form for intelligens. Hvis det ikke var nyt, var det ikke intelligent, men “blot” udtryk for maskinoptimering. På sigt vil AI især føre til nye innovationer, og derfor er AI øverst på alle landes strategiske ønskeliste. AI er fremtidens geopolitiske krumtap, for viden er magt.
AGI er det punkt, hvor samkøringen af specialiserede AI områder skaber en intelligens, der overstiger den menneskelige i både bredde og fleksibilitet. I forhold til i dag kræver dét især udvikling og tilkobling af sanser. AGI er således visionen om en multimodal algoritme, der ikke blot løser problemer, men selv finder ud af hvilke problemer, der er værd at løse. I dag er AI “blot” statistiske modeller for en vidensbank, men når AGI punktet passeres, bliver AGI en vidensbank i sig selv.
Vektor relationer, “follow the correlation”, er centralt og nyskabende for AIs måde at arbejde på. Traditionelle computere arbejder deterministisk på unikke og entydige relationer. Derfor giver de samme svar hver gang. I AI omsættes viden og betydninger derimod til flerdimensionale tal, som bl.a. afhænger af konteksten og af AIs selvlæring. Det gør det muligt for AI at “forstå” mønstre.
Kvantecomputere bygger på naturens egen usikkerhed fra kvantemekanikkens principper om superposition og entanglement. En kvantecomputer udforsker således mange muligheder parallelt, mens en klassisk computer vælger ét spor ad gangen. Det åbner bl.a. for gennembrud indenfor medicin og materialeforskning. Kvantecomputere er next level for regnekraft, og derfor forsker alle Big Tech selskaber i det om kap med alle større tekniske universiteter. Kapløbet er også geopolitisk, hvor Kina bl.a. fører på området for kvantekommunikation.
Samfund og geopolitik
Geopolitik, “follow the map”, viser landes naturlige måde at omsætte deres geografi, ressourcer og befolkning til styrker og sårbarhed. I geopolitik er der ingen permanente venner, kun permanente interesser. Interesserne består, men vejene dertil skifter med lederne.
Geoøkonomi er geopolitikkens “follow the money”. Det er kunsten at forme magt og sikre sine fremtidige forsyningslinjer gennem handel, investeringer, teknologi og finansielle strømme. Når EU bruger handelsrelationer og investeringer til at sikre sine forsyningslinjer, er det f.eks. geoøkonomi i praksis.
Globaliseringsimperativ betyder, at manglen på selvforsyning tvinger de fleste lande til at koble sig på verdensøkonomiens netværk. Uden fuld strategisk autonomi af bl.a. råvarer, industriel kapacitet og forsvarsevner, er især små eksportafhængige lande som Danmark og Singapore nødt til at integrere sig i globale markeder for at bevare deres velstand. Lande mister hurtigt relevans, når de ikke følger internationale standarder inden for f.eks. teknologi eller energi.
Strategi er “follow the goal”, dvs. at vælge sine kampe og dosere sine ressourcer, så man vinder de rigtige slag så effektivt som muligt. Økonomi er kunsten at få mest muligt ud af livet, fordi ressourcer er altid begrænsede.
Topledelse er “follow the responsibility” og er kunsten at sætte retning, skabe rammer og tage de svære beslutninger, hvor konsekvenserne altid er større end én selv. Det er at få driften til at levere i dag, uden at hæmme morgendagens muligheder.
FINANS
Gearing er at låne penge til at investere for. Det er således en løftestang, der gør fiasko dyrere og succes større. I bund og grund afspejler gearing investorernes tro på, om aktier vil give højere afkast eller risiko end gæld. Dermed er niveauet for gearing et signal om styrken i de langsigtede forventninger til markedets afkast.
Gæld er “follow the promise”, dvs. at trække fremtidigt forbrug frem til i dag. Økonomisk kan gæld være nødvendigt for at starte vækstspiraler eller for at sikre fremtidig forbrugsmulighed, f.eks. inden for miljø og klima. Gæld kan dog hurtigt blive ødelæggende, hvis man glemmer, at rentestigninger kan føre til gældsspiraler, der lukker ned for fremtidigt forbrugsmulighed. På individniveau binder gæld mennesker til banker, og på statsligt niveau binder gæld lande til hinanden.
Naturlig (neutral) rente er teorien om økonomiens skjulte puls, dvs. hvor der er balance mellem prisen på tid (renten) og økonomiens aktivitet i dag. Hér understøtter væksten inflationen uden at presse den op eller ned. Den naturlige rente afspejler dermed økonomiens grundrytme, menneskers samlede forventninger, risikovillighed og tillid til fremtiden.
Pengepolitik er at påvirke finansiel stabilitet og fremtidens økonomi gennem nutidens pris på tid (renter), priskryds (valutakurs) og enheder (pengemængde). Fra finanskrisen til inflationshoppene i 2021 gled pengepolitik ofte sammen med mange landes finanspolitik. Mange centralbanker blev dermed financiers for øgede statsunderskud, som regeringer i dag er forskrækkede over.
Rentespænd er forskellen mellem to renter, typisk mellem lande, obligationer eller løbetider. Spændet udtrykker dermed markedets forsikringspræmie for kvalitetsforskel, fra f.eks. tilbagebetalingsrisikoen. Rentespænd påvirkes desuden af grundlæggende markedsforhold som forskellen mellem udbud og efterspørgsel af penge. Er der mange købere til obligationerne, dvs. stort pengeudbud, er der højt bid-to-cover, der dæmper rentespændet.
økonomi og valuta
CBDC (Central Bank Digital Currencies) “follow the state” er digitale udgaver af statens penge. De udstedes af centralbanken, ligesom sedler og mønter, men med digital infrastruktur. Det øger hastigheden og transparensen ved betalinger. Men når transparensen stiger, øges også risikoen for indgreb i privatlivet, herunder fra fremmede magter, som man er nødt til at dele betalingsoplysninger med for at validere pengene. CBDCere har været under udvikling i mange år, men i Europa er tempoet steget markant, siden USA i 2025 besluttede at satse på private stablecoins i stedet.
Klimaøkonomi er “follow the carbon” og er således kunsten at sætte pris på drivhusgasser; på udledning, omstilling og på fangst. Klimaet er globalt men rammer især lokalt. Derfor handler klimaøkonomi også om, at forureneren betaler. Det påvirker både vækstmuligheder og magtbalancer.
Miljøøkonomi er “follow the footprint” og er således kunsten at sætte en pris (værdi) på dét, vi ikke har råd til at overskride, naturens grænser. Miljøøkonomi bygger derfor på forventninger om, hvilke grader af genbrug og genanvendelse som nutidigt forbrug kræver, så det ikke afskærer fremtidige forbrugsmuligheder.
Stablecoins er “follow the peg”, dvs. digitale penge, der søger at holde værdien stabil i forhold til f.eks. USD eller EUR. Udstederen stiller visse aktiver som sikkerhed, typisk obligationer med grænser for løbetid og kreditvurdering. Men kvaliteten af de underliggende aktiver kan svinge med lovgivers lyst. Derfor er stablecoins privat udstedte penge uden centralbankens vekselgaranti og troværdighed, der overfører centralbankernes mest effektfulde redskab til private Big Tech.