AI, Klimaomstilling og geopolitiske spændinger stiller krav til forandringsledelse, strategi og topledelse
Når det statiske bliver dynamisk, mangedobles værdien af forebyggelse.
I de sidste 2-3 årtier er vi blevet bevidste om vores klima- og miljøbelastninger. I de sidste 8 år har vi også set, at der er politiske grænser for globaliseringen. Og vi er over de sidste 3 år vågnet op til AI, der kan øge vores velfærd, men som udfordrer vores opfattelse af, hvad det vil sige at være menneske, vores selvbestemmelse. Det er eksempler på fundamenter, der omformer vores verden.
Det komplicerer beslutninger. Økologisk pres sætter ydre grænser for vækst, og bæredygtighed indgår således i prismodellen. AI øger mulighederne for vækst på både kort sigt (effektivisering) og på langt sigt (innovation), men kræver et skarpt blik for etik og styring. “Trade fragmentation” skaber en ny geopolitisk økonomi, hvor værditilvækst og dens globale (om)fordeling redefineres.
Vi har selv skabt problemerne, og vi skal selv løse dem igen
Ilden gav os magt, penge gav os noget at stole på, og videnskaben gjorde os dødbringende ifølge Yuval Noah Harari. Klimaforandringer er et biprodukt af ilden, for energi opstår ved opvarmning. Men det er også et produkt af tilliden til penge, for det motiverer os til at producere mere end strengt nødvendigt. Endelig er det et produkt af videnskaben, der har skabt opfindelser, der gør det muligt at være 4 gange så mange mennesker på kloden som for 100 år siden.
Men vækstens stigende hastighed har overhalet vores evne til at forstå, tilpasse og investere. Resultatet er en klimakrise, der truer med at blive den største humanitære katastrofe i moderne tid.
Fremover vil politiske arenaer omfatte emner som klimamigration, eksplosive pandemier fra virus- og vektorbårne sygdomme samt en global kamp om rent drikkevand.
Dén storm af forandringer tvinger os til at ændre adfærd hurtigere end nogensinde før. Forebyggelse bliver en nødvendighed, men den kan kun skærme os mod de værste konsekvenser.
Ifølge George Bernard Shaw er økonomi kunsten at få mest muligt ud af livet.
Tilmeld nyhedsbrev
Topledelse er forandring
Topledelse handler især om forandringsledelse: At se forandringer på lang afstand, at forberede virksomheden på forandringer og at sikre at forandringer gennemføres. Forandring og udvikling hænger sammen, så når vinden blæser, kan man vælge at bygge læhegn eller vindmøller.
Den sikreste forandringsledelse sker, før problemerne opstår
Mange grundvilkår for virksomheder forandres stadig hastigere. AI påvirker bl.a. hvordan vi arbejder, klimaforandringer påvirker bl.a. kunders behov og forsyningskæder og desuden ændres mange af de brede rammer for køb og salg. “Trade fragmentation” betyder i dag, at global samhandel fortsat stiger. Men den polariseres mod økonomiske superzoner, og den kræver iblandt, at der forarbejdes i “connector” lande. Forsyningskæderne bliver stadig mere organiske og dokumentationskrævende.
Ét er at skabe forandringer. Noget andet er at skabe kloge forandringer, på rette tid og sted. Det kræver bl.a. at vi forstår, hvad der har ført til nuet. Har vi overset nogle grundlæggende forandringer hos kunder, leverandører eller markedsstrukturer, fordi vi f.eks. så for meget på vores nutid? Det er dér, hvor kriseledelse og turnarounds ender med at blive nødvendige. Det er dyrt og usikkert, når man når derud.
Hvordan kan AI bruges til mere end et effektivitetsværktøj?
Hvordan kan AI udvikle virksomheden uden at søge mod det gennemsnitlige?
Hvordan påvirker klimaforandringerne leverandører og kunder, hvordan påvirker "trade fragmentation" disse?
Hvilke muligheder for fremtiden kan virksomheden udnytte allerede?
Hvad kræver det, at få andre inden for rækkevidde?
Forandringer skabes indefra, når vi er bevidste om de ydre ændringer
Som mennesker er vi disponerede for at optimere inden for nogle rammer. Derfor overser vi ofte, når rammerne ændres. Risikoen stiger desuden, når vi drøfter nutid og fremtid med de samme personer, som får de samme input som vi. Derfor er det vigtigt at bryde diskursen med jævne mellemrum. Forandring er forudsætningen for udvikling.
Forstår vi, hvilke behov vi reelt tilfredsstiller? Er der nogen, der har behov for en telefon f.eks., eller har de behov for et redskab til kommunikation, underholdning og videns søgning? Kunders behov udvikles over tid, og det samme gælder vore egne behov ift. leverandører.
Forholder vi os nøgternt til nyhedsstrømmen? Øjet og hjernen er biologisk disponeret for at se det, som passer ind i forhåndsopfattelsen. Det giver bias. Er vi således helt sikre på, hvad der sker omkring os? Forstår vi, hvad der reelt driver forandringerne? Er vi bevidste om de fravalg, som vores tilvalg uundgåeligt indebærer?
Geoøkonomi er atter relevant for topledelse
Geoøkonomi har fået en renæssance i de senere år. Begrebet dækker over kombinationen af geografi, økonomi og international politik. Det forklarer således, hvordan økonomiske redskaber påvirker nationale interesser og geopolitiske mål. Hvordan påvirker handel, investeringer, finansiel politik og teknologisk udvikling magtbalancer og relationer mellem stater? Det er forståelse af den globale ordens logik.
Centrale komponenter er derfor:
- Handelspolitik, hvor økonomiske instrumenter som handelsaftaler, investeringer, sanktioner, embargoer, valutapolitik, finansiering og teknologi påvirker landes politiske adfærd
- Geografiske overvejelser, dvs. sikring af forsyningsruter for f.eks. varer og for energi
- Strategiske mål, som national sikkerhed, regional indflydelse, global magtbalance og sikring af egne kritiske ressourcer og infrastruktur
- Teknologisk frihed, som f.eks. forskning og udvikling samt beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder
- Politik og diplomati er den udførende arm for geopolitikken. De påvirker rammerne for økonomiernes udvikling. Geoøkonomi viser derimod hvordan geopolitikken udleves.
"Follow the money"
Overnationale institutioner er ofte vejrhaner for geoøkonomi, som f.eks. Bretton Woods institutionerne IMF og Verdensbanken. Desuden ændres udfaldsrummene for fremtiden af unioner som BRICS+ og Mercosur samt fra frihandelsorganisationer som CPTPP og RCEP. Endelig kan finansiel infrastruktur som SWIFT og CBDC påvirke hvordan lande og virksomheder afregner med hinanden.
I de senere år har vi desuden set problemstillinger opstå, der påvirker alle klodens indbyggere, f.eks. AI og klimaforandringer. Men vi påvirkes forskelligt. Det kan være med til at forklare forskellige landes klimapolitikker og indbyrdes konflikter. Vand og fødevarer bliver f.eks. knappe ressourcer i fremtiden. Den tidligere britiske premierminister Lord Palmerston brugte udtrykket: “Der er ingen permanente venner i geopolitik, kun permanente interesser”.
Så langsigtede påvirkninger kommer typisk snigende. Derfor mærker vi det ikke altid. Men når vi med jævne mellemrum trækker os op i helikopter-blikket, kan det være blevet stort.
