Den internationale orden skifter fremover fra et integrationsperspektiv overfor stormagter, jfr. foregående blog serie, i retning mod en mere uafklaret multipolaritet. Her konkurrerer stormagter i en stadig mere kompleks geopolitisk virkelighed uden en fælles global arkitektur. Det øger betydningen af Middle Powers som regionale “systemingeniører”, der kan skabe stabilitet og koordinering mellem større magtcentre. ASEAN er et tydeligt eksempel her på, men hvor langt kan ASEANs indflydelse række?
ASEAN holdes primært sammen af fælles interesser frem for værdier; økonomisk udvikling uden at afgive strategisk autonomi eller national suverænitet. Jo vigtigere strategisk autonomi derfor bliver, jo større risiko er der for, at det kan udfordre ASEANs sammenhængskraft.
Medlemmerne har allerede i dag meget forskellige styreformer, økonomiske strukturer, sikkerhedspolitiske prioriteter og relationer til stormagter. ASEAN udfordres derfor, hvis medlemslandenes interesser udvikler sig endnu mere forskelligt. Hvor vurderer medlemmerne, at de nemmest og bredest kan indfri deres interesser, ASEAN eller en stormagt som f.eks. Kina? I en multipolær verden bliver det stadig vigtigere at stille spørgsmålet: Hvor langt kan stater samarbejde om vækst og sikkerhed uden at afgive (for meget) strategisk autonomi? Hvad bør stater i Latinamerika, Afrika, centralasien eller MENA overveje?
ASEANs dynamik beskrives i tre blogindlæg med følgende struktur:
- Hvad holder ASEAN sammen?
- Hvad begrænser ASEANs sammenhængskraft?
- Hvor langt kan ASEANs indflydelse række? (dette indlæg)
Samlet er ASEAN i dag en økonomisk stærk region …
ASEAN er den væsentligste regionale magtfaktor i en af de hurtigst voksende økonomiske regioner i verden, sydøstasien. Samtidig strækker medlemslandenes geografier sig over nogle af de vigtigste geopolitiske knudepunkter for global samhandel. Derfor stiger ASEANs mulighed for indflydelse alt andet lige, når verden fragmenterer.
- ASEAN er blandt verdens største markeder med mere end 700 millioner indbyggere og et sammenlagt BNP, der er 25% større end i f.eks. Mercosur. Selvom det nominelle BNP for de 11 ASEAN lande derfor “blot” er på omkring en femtedel af EUs 27 medlemmer, gør vækstraterne, råstofforekomsterne, udviklingsstadierne og demografien ASEAN til et af de mest attraktive markeder i verden.
- Desuden findes nogle af verdens vigtigste produktionscentre inden for elektronik, industri, råstoffer, energi og globale forsyningskæder i ASEAN landene.
- Den udvikling fortsætter pt. som led i især amerikanske virksomheders “re-shoring” af bl.a. OEM produktion fra Kina (strategierne kaldes ofte “China Plus One” eller “Anywhere But China”).
… og vil styrkes yderligere pga. ASEANs centrale placering
ASEAN udgør derfor en stigende del af verdensøkonomiens infrastruktur.
Geografien forstærker dette, for verdens vigtigste handelsruter går gennem farvand, der grænser op til eller overlapper ASEAN landenes territorialfarvande. Det gælder f.eks. Malaccastrædet og Det Sydkinesiske Hav, der forbinder Stillehavet med Det Indiske Ocean, se nedenfor. Regionen forbinder således Kina, Indien, Japan og Australien. Her afhænger økonomierne alle af eksport og import.
Det giver væsentlig “soft power” til medlemslandene at være garanter for fri sejlads samt anløbshavne for omskibninger. Derfor er sydøstasien et område, som alle større magter ønsker adgang til:
- USA ønsker sikkerhedspolitisk tilstedeværelse
- Kina ønsker markedsadgang og forsyningskæder
- Japan ønsker investeringer og produktion
- Indien ønsker økonomisk integration mod øst
- EU ønsker adgang til markeder og industrielle partnerskaber.
Men ASEAN bliver næppe en samlet geopolitisk aktør, …
ASEAN medlemmernes interesser er dog meget forskellige på en række kritiske områder. Derfor vil den sandsynligvis forblive en platform for koordinering snarere end en egentlig geopolitisk union.
ASEAN opnår indflydelse gennem samarbejde mellem suveræne stater. Det er modsat f.eks. EU, hvor medlemslandene gradvist har overført beslutningskompetencer til fælles institutioner, der ofte kan gå imod landenes isolerede egeninteresser.
For mange stater uden for Vesten fremstår ASEANs model derfor mere attraktiv end især EUs union. Mange lande i Afrika, MENA, Centralasien og Latinamerika ønsker f.eks. øget regional koordinering men uden at afgive national suverænitet. De ønsker adgang til større markeder, bedre investeringsvilkår, stærkere forhandlingspositioner og øget regional stabilitet. Men de mangler den nødvendige tillid til og sammenfald i interesser med nabolande til at indgå i fælles valuta, lovgivning eller overnationale institutioner.
… fordi samarbejdets dybere enighed afgøres fra gang til gang
ASEANs styrke ligger derfor i evnen til at holde meget forskellige medlemslande samlet omkring fælles interesser. Det gør det væsentligt lettere at udvide samarbejdet, og det gør modellen betydeligt lettere at kopiere andre steder i verden. Modsat gør manglende integration den sårbar, hvis stormagter i konkrete situationer kan tilbyde enkeltlande større fordele end ASEAN. En større regional sikkerhedskrise, f.eks. omkring Taiwan, vil være en væsentlig test af ASEANs evne til at bevare intern samling og dermed ekstern relevans.
ASEANs indflydelse vokser, når medlemslandene optræder samlet. Men organisationens institutioner er netop designet til at bevare den nationale handlefrihed, som medlemmerne ønsker at beskytte.
Styrken testes særligt i forholdet mellem USA og Kina
Derfor afhænger ASEANs fremtid især af rivaliseringen mellem USA og Kina. Hvis denne forbliver håndterbar, kan ASEAN fortsat fungere som balancerende led mellem disse.
Hvis verden derimod udvikler sig mod mere direkte blokdannelse, f.eks. som følge af en kinesisk invasion af Taiwan, større konfrontationer i Det Sydkinesiske Hav eller bredere teknologiske konflikter, vil organisationen komme under stigende pres. Jo mere medlemslandene tvinges til at vælge side, jo vanskeligere bliver det at bevare den strategiske balance, som ASEAN bygger på.
ASEANs største styrke er evnen til at samle andre, …
ASEANs største styrke ligger i evnen til at gøre sig selv til centrum for regionale samarbejder, mere end i organisationens egen økonomiske eller militære vægt.
Mens stormagterne konkurrerer direkte med hinanden, har ASEAN i stigende grad positioneret sig som den neutrale platform, hvor dialogen foregår.
Indflydelsen udspringer i høj grad af det princip, der ofte beskrives som “ASEAN Centrality”. Hér er ASEANs berettigelse at sikre, at ingen regional orden kan fungere uden ASEANs deltagelse. ASEAN handler mere om relevans end om rå magt.
… derfor er det en attraktiv model for samarbejde i resten af verden
I en multipolær verden bliver evnen til at skabe samarbejde mellem forskellige magtcentre stadig mere værdifuld. Her har ASEAN opbygget erfaringer, som ingen eller få regionale organisationer kan matche. Den kan derfor udvikle sig til at blive den mest indflydelsesrige model for regionalt samarbejde mellem suveræne stater. Succeskriteriet bliver, hvor uundværlig ASEAN formår at positionere sig mellem rivaliserende magtcentre, diplomatisk, samhandelsmæssigt og investeringsmæssigt.
ASEAN er stærkest, når medlemmerne samarbejder. Men medlemmerne deltager netop i ASEAN for at have frihed til at vægte egne interesser over ASEANs, fra gang til gang.
I en multipolær verden skal stater balancere strategisk vægt fra samarbejde op mod afgivelse af suverænitet.
Tør de stole på, at deres samarbejdspartnere fortsat ser større værdi i fælles interesser end i særordninger med stormagterne?
