Kvante-teknologi (QT) giver nye risici for bl.a. den finansielle sektor som resultat af kvantekryptografi. Efter introduktionen, Q-Day, bliver alle historiske data i praksis de-kryptérbare. Derfor ændrer teknologien grundlæggende på hvem, der ved hvad, hvornår. Med NSAs, NATOs og BIS’ ord: “Prepare now for a world in which classical public-key cryptography can no longer be trusted”.
Det følgende blog indlæg er det andet i en serie på 3 om kvante-teknologier:
- Udviklingen af kvante-teknologi stiger hastigt
- Kvante-teknologi giver nye risici for bl.a. den finansielle sektor
- Geopolitisk de-kobling øger risikoen fra kvante-teknologi
QT kan føre til forskydninger i globale vidensbalancer
Samlet kan QT derfor føre til spring i R&D i mange sektorer. Men QT vil også føre til helt nye typer af anvendelser (kvantefordele). Én af de mest kritiske er, at kvantecomputere skaber retrospektiv sårbarhed omkring kryptering. Efter Q-Day vil gamle krypterede data således kunne de-krypteres. Derfor har især amerikanske og kinesiske efterretningstjenester over de sidste 5-10 år øget deres indsatser omkring “Harvest now, de-crypt later”.
Lykkes strategierne, kan de således flytte vidensniveauer mellem lande. Det kan bl.a. medføre egentlige kvantespring for R&D virksomheder i USA eller Kina i forhold til deres europæiske konkurrenter. Dermed kan det påvirke geopolitiske og -økonomiske magtbalancer.
Men QT udviklingen er mere end “blot” regnekraft
QT er dog mere end selve kvantecomputerne. Der er tre indbyrdes afhængige hovedelementer:
- Kvantecomputere, inkl. software til fejlreduktion, jfr. ovenfor
- Kvantesensorer
- Kvantekommunikation.
Det er værd at skitsere de to sidste.
Det handler især også om kvantesensorer …
Kvantesensorer muliggør øget præcision ved måling af fysiske egenskaber, særligt i de miljøer, hvor konventionelle sensorer kommer til kort. Det er f.eks. kvalitetskontrol, forebyggende vedligeholdelse og proces overvågning. Det vil bl.a. føre til markant acceleration af forskning.
Kvantesensorer har meget store kommercielle perspektiver, fordi de først og fremmest erstatter eller opgraderer eksisterende sensorer (GPS, magnetometre, gravimetre, atomure osv). Selv små forbedringer i præcision kan være ekstremt værdifulde i f.eks. energi, forsvar eller geologi. Endelig er de nærmest usynlige i den offentlige EU debat. Derfor er der lav regulatorisk og politisk modstand, og bl.a. derfor har Europæiske virksomheder fokuseret her og opnået førerpositioner i nicher. Blandt tech selskaber er det bl.a. KWAN-TEK (F), Aquark Technologies (UK), AUREA (F), Cerca Magentics (UK), Qnami AG (CH), QSensato (IT) og QuantumDiamonds (D). Desuden koordinerer EU-initiativet European Quantum Flagship R&D på tværs af universiteter og industripartnere.
Inden for farmaceutisk industri vil bedre kvantesensorer nedbringe udviklingstiderne markant. Det åbner bl.a. for realtids koordination af sansefølsomheder til glæde for f.eks. robotiseret kirurgi og for nanobots. Det åbner bl.a. for helt nye behandlingsmuligheder.
Endelig er udviklingsspring i kvantesensorer langsigtet nødvendige for, at AI kan udvikle de to vigtige sanser proprioception og interoception. Disse er især vigtige for udvikling af AGI og dermed bevidsthed (sentience).
… og det handler om kvantekommunikation
Kvantekommunikation tilbyder både større sikkerhed og kapacitet.
- Sikkerheden skyldes, at en kvantetilstand ifølge kvantemekanikken ikke kan måles uden at ændres (no-cloning theorem). Hvis en tredjepart således prøver at aflytte en kvanteforbindelse, vil systemet straks registrere det, og kommunikationen kan stoppes.
- Kapaciteten skyldes det simultane element. Kvanteinformation sendes med fotoner, der bevæger sig med lysets hastighed. Det gør fiberforbindelser i dag dog også. Da lysets hastighed er fysikkens øvre grænse, øger kvantekommunikation således ikke direkte hastigheden. Men det kan øge koordineringen mellem systemer i kvantenetværk eller distribueret databehandling. Entanglement gør det f.eks. muligt at synkronisere og korrelere på tværs af meget store afstande. Kvantecomputere kan således foretage kvanteberegninger fordelt over flere maskiner. Det øger hele netværkets samlede regnehastighed dramatisk.
Kvantekommunikation står derfor meget højt på ønskelisten hos alle forsvar og regeringer, men også finanssektoren og især forskningstunge virksomheder. Hér er det geopolitiske billede at:
- Kina er globalt førende. Micius satellitten (QUESS) samt Jinan-1 har i adskillige år været brugt til at forfine kvantekommunikation over tusinder af kilometer. I løbet af 2026 forventer Kina at opsende yderligere 1-5 satellitter til kvantekommunikation. Kina har vist dele af teknologien til Rusland.
- EUs Eagle-1 forventes lanceret ved overgangen mellem 2026 og 2027.
- Omkring samme tid vil både Boeing (Q4S) og DARPA opsende deres kvantesikrede satellitter.
Kvantekommunikation har bl.a. militære anvendelser
Vestlige efterretningstjenester mener, at en væsentlig årsag til Kinas tidlige fokus på kvantekommunikation er, at principperne fra “ghost Imaging” sandsynligvis kan gøre det muligt at opdage stealth fly som f.eks. F35. Man mener, at Kina er tæt på at have praktisk gennembrud her.
Endelig forventes kvantekommunikation på sigt sammen med kvantecomputere og kvantesensorer at danne grundlag for et kvanteinternet. Her foregår dataoverførsel og -beregning på kvanteniveau med ekstrem sikkerhed.
- Teknikken er udviklet i dag i mindre og lukkede systemer af bl.a. Niels Bohr Instituttet i København. NBI er generelt blandt verdens førende forskningsinstitutioner inden for QT. Det har bl.a. været muligt pga. stor støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Den finansielle sektor har længe set det disruptive potentiale, …
Den finansielle sektor har i mange år været opmærksomme på de kommercielle muligheder fra QT på risikostyring, investering og sikring.
QT ventes at give afgørende “first-mover” fordele. Det giver både margin- og stordriftsfordele (“lower risk, higher return”), der rækker langt ud over high-frequency trading:
… fordi sektoren bygger på tillid og datafølsomhed
Sektoren er kendetegnet ved at være særdeles datatung og præget af tæt koblede systemer til clearing, settlement og collaterals. Derfor har også centralbankerne længe haft usædvanlig stor opmærksomhed rettet mod den gryende teknologi.
- Især har perspektiverne fra kvantekryptering været vigtig, for det finansielle system hviler på et fundament af tillid. Uden tillid og tro kan økonomien ikke eksistere. Konkret bliver kvantekryptering bl.a. akilleshæl for monetær infrastruktur, især validering og legitimering af CBDCere. Netop CBDC er i dag centralt for ECBs hastigt accelererede mål om, at skabe strategisk autonomi over for amerikanske digitale stablecoins fra private big techs. Effekten af disse ses som et forstadie til forsøg på de-regulering af og dermed erosion af EURs betydning for EUs egne borgere.
- Desuden giver QT centralbanker og tilsyn helt nye muligheder for makromodelleringer, herunder til inflationsforventninger og til krisestyring (overblik over f.eks. systemiske risici).
Tids-asymmetrien er særligt bekymrende …
BIS er særligt bekymret over tids-asymmetrien: Fordi fortiden bliver sårbar, bliver nutiden usikker og fremtiden strategisk. Forberedelse på Q-day skal ske i går, fordi data, der i dag er høstede men krypterede, kan blive kompromitterede i morgen. Stater med mange opsamlede data og kapacitet til dekryptering får stor retrospektiv magt. Det kan forskyde magtbalancer pludseligt. Dermed kan det også udfordre det demokratiske element ved det globale finansielle system. Derfor er BIS bl.a. central i at:
- udvikle roadmaps for post-quantum migration, som f.eks. PQC protokol tests mellem Banque de France og Bundesbank I 2025, samt
- teste kvanteoptimering i praksis i banker og finanskritiske infrastrukturer via første generations PQC algoritmer, som f.eks. de aktuelle tests af PQC signaturer med Nexi, Swift og nationale centralbanker.
… især i overgangsperioden
Det er især vigtigt at huske, at hybridperioden, dvs. hvor klassisk og PQC infrastruktur sameksisterer, er den farligste periode. Her opstår der arbitrage, angrebsflader og compliance forvirring. Her kan et tydeligt lederskab fra ECB være af stor værdi.
Samlet er QT derfor en suveræn og kritisk kapabilitet
Samlet udfordrer kvantecomputere finanssektoren ved at ændre forudsætningen for tillid, symmetri og forudsigelighed i pengesystemet. Risikoen ligger især i asymmetrien, dvs. hvem der forstår, hvem der har adgang og hvem der kommer for sent ud? Private aktører vs. tilsyn?
For det overordnede og principielle risikoscenarie er Minsky-logisk, dvs. et ophør af gensidig tillid til, at troen på fremtiden kan blive ved med at finansiere nutiden. Scenariet kan forstærkes af, at QT udvikler sig hurtigere, end vi er i stand til at begribe og tilpasse os.
Kvanteteknologi er således en suveræn kapabilitet, ikke et frit marked. Der er bl.a. risiko for, at “winner takes almost everything”. Derfor er det noget, som stater aldrig må overlade helt til markedet. Det er national sikkerhed og geoøkonomisk magt. Stater kan begrænse diffusionen, hvis der er bred global transparens omkring, hvor langt teknologien faktisk er kommet. Eksportkontrol og alliancekoordinering kan kun afdække dele af risikoen.