I 2026 skal Ungarn afholde parlamentsvalg. For første gang siden 2010 er Viktor Orbans greb om magten i risiko, selvom landet i dag befinder sig tæt på autokratiske tilstande. Valgåret falder sammen med 70-året for Ungarns opstand mod Sovjetunionen. Hvem lykkes med at sejre denne gang? Det første afsnit i trilogien handler om boomet frem til finanskrisen
Ungarn har grundlæggende svært ved at skabe strategisk autonomi
Ungarn er et af Centraleuropas mest dynamiske men også mest sårbare lande. Landets geografi mangler naturlige forsvarslinjer, hvilket er med til at forklare, hvorfor landet har haft ustabile politiske traditioner og protektionistiske impulser samtidig med en stor kulturel selvtillid i befolkningen. Økonomisk har Ungarn derfor haft perioder med markant vækst, som ofte endte i ustabilitet eller kollaps.
Derfor er landets historie præget af dets geografi
Ungarns identitet er formet af sin placering: En slette midt i Europa, uden bjerge, uden hav og uden bufferzoner. Historisk har Ungarn derfor været transitland for udveksling af varer og kultur mellem øst og vest. Men dermed er det også et land, som stormagter jævnligt har invaderet. Det gælder f.eks. mongolerne i 1200-tallet, osmannisk besættelse i 150 år og Habsburgernes dominans.
Den første halvdel af 1900 tallet var dog Ungarns store traume. I 1920 reducerede Trianon-aftalen (Versailles aftalerne) først landet til en tredjedel, og efter anden verdenskrig indlemmede Sovjetunionen landet. Håbet om autonomi blev endelig knust, da den sovjetiske hær slog hårdt ned på den Ungarske opstand i 1956.
Efter murens fald havde Ungarn et økonomisk og industrielt boom …
Ungarn var et af de mest lovende økonomier blandt de tidligere Warszawa-pagt lande. Efter murens fald havde landet en relativt veluddannet befolkning, tung industri, og en geografisk beliggenhed, der tidligt inviterede vestlige investeringer og privatiserede sin industri. Tiden som tvungent medlem af Sovjetunionen havde skabt en dyb modstand mod Rusland og en stor lyst til Europa. Efter 1989 åbnede Ungarn sig hurtigt mod vest med politiske og økonomiske reformer. Landet søgte optagelse i EU i 1994, blev medlem af NATO i 1999 samt medlem af EU i 2004.
Frem mod finanskrisen havde Ungarn den mest lovende økonomi i Central- og Østeuropa, mere dynamisk end Tjekkiet, mere åben end Polen, og mere investeringsvenlig end Slovakiet. Fra 1990’erne og frem til finanskrisen voksede Ungarns økonomi derfor som et af regionens stærkeste. Væksten var drevet af EU-optagelse, tyske OEM-investeringer og stor politisk konsensus om markedsreformer. Som resultat blev Ungarn et af de største modtagerlande af tyske og østrigske direkte investeringer. BMW, Volkswagen og Mercedes etablerede omfattende OEM-produktioner, og bilindustrien stod for 20 % af landets eksport og 5% af BNP i begyndelsen af 00’erne. Budapest blev ligefrem finansiel hub for Central- og Østeuropa.
… men bag overfladen gemte sig flere strukturelle problemer
Væksten blev båret af liberaliseringer og privatiseringer, adgang til EU’s indre marked, en betydelig teknologioverførsel fra tysk industri og af en en ung og relativt billig arbejdsstyrke.
Selvom Ungarns økonomiske vækst var industrielt reel, var den dog lånefinansieret og institutionelt skrøbelig. Ungarn udtømte med andre ord sit økonomiske potentiale på kortere tid end nabolandene samtidig med, at produktivitetsgevinsterne blev ujævnt fordelt:
- De offentlige underskud forblev omkring 6% på trods af EUs krav (konvergenskriterierne) om maks 2-3% årlige underskud
- Inflationen forblev efterspørgselsdrevet og derfor stadig dybere forankret i en forventningsspiral
- Ansatte i den offentlige sektor modtog lønstigninger og pensionsløfter, der var uden dækning i fremtidigt finanspolitisk råderum
- Den finansielle sektor var følsom over for husholdninger, der havde HUF-indkomster men ofte optog CHF- og EUR-lån (a la Tyrkiet og Argentina)
Derfor kollapsede Ungarns økonomi efter finanskrisen …
Allerede i midten af 00’erne steg statsunderskuddene derfor kraftigt pga. strukturelt voksende offentlige udgifter, ikke blot investeringer. Men Ungarns konkurrencedygtighed byggede bl.a. på EUs laveste selskabsskattesats og på store løfter om offentlige tilskud. Derfor havde landet strukturelt dårlige forudsætninger for at skabe balance på statsbudgettet.
De store tyske OEM-fabrikkers stigende aktivitet dæmpede således symptomerne. Men de løste ikke de underliggende problemer fra generelt lav produktivitet, lav innovationsevne, svag offentlig administration og en stigende korruption. Allerede inden finanskrisen var Ungarns økonomi således i problemer. Derfor blev chokket fra finanskrisen større end i andre lande.
I 2008 måtte landet derfor søge IMF-støtte for første gang siden 80’erne. Dermed var landet i et risikabelt udgangspunkt, da realiteterne fra finanskrisen ramte i 2008. Ungarn var allerede på en økonomisk kant, og finanskrisen udløste derfor en chokreaktion hvor HUF styrtdykkede. Det gjorde husholdningernes lån i CHF og EUR eksplosivt dyre og var med at fryse statsobligationsmarkedet til.
… og lagde grunden til et politisk systemskifte
Den hidtidige moderate socialistiske regering havde i sin iver for at trække landet mod Europa, gjort Ungarn for følsomt.
Orbáns tilbagevenden i 2010 var således ikke et udtryk for politisk radikalisering i traditionel forstand. Det var snarere en folkelig reaktion på et økonomisk kollaps og et politisk establishment, der havde mistet troværdighed.
Orbán tilbød orden, national værdighed og økonomisk kontrol. Men i den proces begyndte han også en transformation af Ungarn til et illiberalt demokrati. Selvom Orban til at begynde med forsøgte at distancere landet fra Rusland, blev realiteten langsomt det modsatte. For Orban havde brug for en økonomisk og politisk modvægt til EU.