Investeringsstrategier i AI bør tage højde for hvad og hvordan AI ændrer mange grundlæggende virksomhedsbetingelser samt hvilke forudsætninger investor har for området.
Dette blog indlæg er det sidste i rækken om AIs disruption på innovation
Dette blog indlæg er det sidste og tiende i rækken om den disruptive effekt af en teknologi, der bygger på en ny form for intelligens, der er selvlærende, universally enabling og som giver mulighed for dyb customization:
- Hvor påvirker AI i dag?
- Hvad er det nye og disruptive ved AI?
- AIs effekt på robotics og eksperimentel automatisering
- AIs effekt på klima- og meteoforskning
- AIs effekt på samfundsvidenskab og humaniora
- AIs effekt på undervisning og mental sundhed
- AIs effekt på bioteknologi og lægemidler
- AIs effekt på materialeforskning og kvantekemi
- AIs effekt på teoretisk fysik og matematik
- Hvad bør investeringsstrategier i AI tage højde for?
I dag er mange grundbetingelser for virksomheder og handel i forvejen forandrede
Generelt gælder, at jo flere usikkerhedsfaktorer en virksomhed eller investor står over for, jo større er værdien af forberedelse. Det handler bl.a. om at udvikle scenarier, at vurdere hvilke der er mest sandsynlige og, hvilke muligheder der er for at afdække risiciene.
I dag er mange grundbetingelser for virksomheder i forvejen forhøjede. Det gælder f.eks. klimaforandringer, geopolitiske usikkerheder samt finansielle risici som følge af meget høje gældsrater. AI er en ekstra og strukturelt dyb usikkerhedsfaktor.
- Globale investeringer i klimaomstillinger vil f.eks. løbe op i næsten 5 billioner USD om året, hvis klimamålene skal inden for rækkevidde.
- Stigende geopolitiske usikkerheder lægger også beslag på mange landes budgetter. Investeringsmidler til genopbygning af militære forsvarsevner tages ofte fra klimaområdet som det f.eks. er sket i UK, Tyskland, Frankrig og Holland.
- Desuden vil nye typer af geoøkonomiske institutioner, investorer og strukturer opstå eller ændre indflydelse og således påvirke forudsigeligheden.
- Endelig fører kombinationen af høje gældsrater og udsigten til stigende renter til, at mange lande holder igen med at støtte eller investere i teknologi, der kan løse fremtidige problemer. Landene skal være sikre på, at de kan løse de umiddelbare og kortsigtede problemer.
AI forøger dén iboende risiko på næsten alle områder
Mange lande har vedtaget politikker, der skal fremme udvikling og brug af AI. For alle lande er bevidste om, at AI i praksis kan afgøre landenes udviklingsmuligheder og fremtider.
Derfor er AI blevet centralt for geopolitiske strategier. Alligevel stiger sandsynligheden for, at AI strategiernes finansielle eller politiske støtte udebliver i praksis. Mange lande er nødt til at prioritere kortsigtede behov over de langsigtede, jfr. ovenfor.
Derfor bør investeringsstrategier omkring AI overvejes grundigt
Investeringsstrategier for AI bør således som minimum tage stilling til:
- Hvor tror vi, at der er de største potentialer?
- Hvornår vil de modnes, og hvor længe vil de holde?
- Hvad kan ændre potentialerne? (vertikal AI-integration, regulatoriske forhold, geopolitik, ny politik osv.)
- Er der alternativt værdi i komplementære sektorer? (f.eks. datacenter-køling eller -overskudsvarme, energiinfrastruktur, specialiseret hardware osv.)
- Hvorfor tror vi, at vi har evnerne til at udnytte potentialerne?
- Hvilke naturlige forudsætninger har vi for at investere (f.eks. knowhow, kunder, synergier, kulturel samhørighed, nøgleteknologier, netværk og alliancer)?
- Hvilke forudsætninger har vi generelt til at understøtte vækstvirksomheder?
- Geopolitisk modstandsdygtighed? (kan vi f.eks. fastholde konkurrencedygtig innovation, hvis den de-globaliseres, og kan vi fastholde de mest værdiskabende dele af værdikæden?)
- I hvilken form bør vi investere?
- Indirekte, dvs. i store noterede Big Tech eller via Venture og Seed fonde?
- Direkte (hovedaktionær, storaktionær eller tag-along på hvilke vilkår)?
- Hybrider i form af partnerskaber eller andre forretningsmodeller, der afbøder dele af AI-, forsynings- og politisk risiko?