I 2026 skal Ungarn afholde parlamentsvalg. For første gang siden 2010 er Viktor Orbans greb om magten i risiko, selvom landet i dag befinder sig tæt på autokratiske tilstande. Valgåret falder sammen med 70-året for Ungarns opstand mod Sovjetunionen. Hvem lykkes med at sejre denne gang? Anden del af trilogien handler om Ungarns Rusland-kurs og EU-konflikt siden finanskrisen
Finanskrisens chok banede vejen for Viktor Orbán …
Finanskrisens chok ramte Ungarns økonomi markant og banede dermed vejen for Viktor Orbans Easter Opening Policy og strategien om illiberalt demokrati. Forholdet til Rusland er blevet dybt og problematisk og har bl.a. udvandet demokratiet og forholdet til EU. Vælgernes fortsatte opbakning er sikret gennem populistisk finanspolitik.
… og ramte Ungarns økonomi brat
Da Lehman Brothers kollapsede i 2008, bremsede den tyske og østrigske industri brat op. Dermed faldt Ungarns eksport og BNP markant og landet måtte søge om en nødpakke på 25 mia. USD fra IMF, EU og Verdensbanken. Troværdigheden i det politiske system blev svækket, og socialist-regeringen brød sammen efter flere års budgetskævvridninger.
Det var i dette identitetsvakuum, at Viktor Orbán vendte tilbage til magten i 2010. Hans fortælling var simpel og passede perfekt ind i Ungarns politiske selvforståelse: Ungarn skulle løsrive sig fra Vesten og være suverænt igen. Hans plan var systematisk og strategisk centralisering af magten, kulturpolitisk samling, reform af valgsystemet, begrænsning af civilsamfundet og styring af medierne. Det var en langsom og juridisk omhyggelig ombygning af staten, ikke et kup.
Politisk banede det vejen for Eastern Opening Policy …
Fordi industriproduktionen var kollapset, lancerede Orbán i 2010 en kursomlægning mod øst. Rusland var villig investor, selvom Orban i de første par år var skeptisk over for Rusland og Putin. Rusland moderniserede dog bl.a. Ungarns gamle atomkraftværker og forstrakte med statslån for i alt 10 mia. USD.
I samme periode svandt Tysklands (og det øvrige EUs) interesse for yderligere vækst i deres fabrikker i Ungarn. Deres industrier globaliseredes i stedet mod bl.a. Kina og ASEAN, hvilket lagde et låg på vækstmulighederne i de ungarske fabrikker. Orbáns valg om at satse på Rusland var således populært, selvom den ungarske befolkning fortsat havde (og har) en dyb modstand mod landet.
… og strategien om illiberalt demokrati fra 2014
I 2014 erklærede Orbán således ligefrem åbent, at han ønskede at opbygge en “illiberalt demokrati” stat med Rusland og Kina som forbilleder. Efter 2014 blev Orbáns strategi tydelig:
- Rusland skulle være energipartner. Paks II-atomkraftprojektet fra 2017 med Rosatom blev et senere symbol på Ungarns østlige drejning og blev bl.a. cementeret med den 15-årige Gazprom-aftale i 2021
- Kina skulle være investeringspartner. I 2015 indgik Ungarn bl.a. samarbejdsaftale under Belt and Road initiativet som det første europæiske land
- EU skulle finansiere infrastruktur og landbruget
- Tyrkiet og Centralasien skulle balancere Vestens pres
Det skabte en udenrigspolitisk asymmetri, som EU i første omgang reagerede relativt henholdende på. Man nøjedes med offentligt at tage afstand fra Orbáns politik og strategi. Det diplomatiske pres fra EU øgede dog kun Orbáns orientering mod Rusland og til dels Kina.
Forholdet til Rusland er blevet dybt og problematisk …
Siden 2014 har Ungarn ført en markant pro-russisk politik, hvor landet bl.a. systematisk har forsøgt at blokere for EU’s Rusland-sanktioner. Efter Krim-annekteringen i 2014 afviste Ungarn også at fordømme Rusland, og det samme efter invasionen i Ukraine i 2022, nu dog med henvisning til inflation og hensynet til “almindelige ungarere”. Tilsvarende blokerede Ungarn længe for Sveriges og Finlands optagelse i NATO.
I dag er resultatet en dyb kløft til EU og en dyb afhængighed af Moskva, hvor 85 % af Ungarns naturgas og 80 % af olien nu kommer fra.
… og har bl.a. udvandet demokratiet og forholdet til EU
Den ungarske befolkning er blevet gradvist mere skeptisk over for Orbáns strategi. For at fastholde magten ændrede Orbán derfor grundloven 11 gange mellem 2012 og 2022. Ændringerne marginaliserede gradvist pressefriheden, domstolene og civilsamfundets institutioner.
I 2021 var Ungarns grundlov blevet så udvandet, at EU besluttede, at Ungarn ikke længere opfyldte de grundlæggende krav til retsstatsprincipper. Derpå kunne EU tilbageholde udviklingsstøtte for 25 mia. USD årligt. Det øgede en markant kapitalflugt, hvor mange udenlandske virksomheder bl.a. forlod landet. Deres aktiver blev ofte opkøbt af personer tæt på Orbán til meget lave priser.
Vælgernes fortsatte opbakning er søgt sikret gennem populistisk finanspolitik
Det frustrerede vælgerbasen yderligere. For at fastholde disse begyndte Orbán at føre en udpræget populistisk finanspolitik med bl.a. skattelettelser til unge, forhøjede pensioner, store tilskud til private renoveringer og forbrugssubsidier.
Det stabiliserede den ungarske økonomi udefra, men udhulede den indefra. Siden 2020 har statsunderskuddet været på mellem 6 % og 10 % årligt, og inflationen har været den højeste i EU i flere år. Industriproduktionen har i samme periode været faldende, og kinesiske og sydkoreanske investeringer (CATL, BYD, Samsung og SK On) er i dag nedjusterede eller udskudt.
Orbans narrativ om national suverænitet er således stødt mod virkeligheden: Uden penge fra EU kollapser det ungarske system.