I 2026 skal Ungarn afholde parlamentsvalg. For første gang siden 2010 er Viktor Orbans greb om magten i risiko, selvom landet i dag befinder sig tæt på autokratiske tilstande. Valgåret falder sammen med 70-året for Ungarns opstand mod Sovjetunionen. Hvem lykkes med at sejre denne gang?
Siden 2014 har Orbans magt hvilet på to søjler: Økonomisk stabilitet og geopolitisk balance mellem Øst og Vest. Men siden 2022 er begge søjler svækket samtidig. Økonomien er i recession, inflationen er fortsat blandt Europas højeste og HUF forbliver under fortsat pres. Samtidig er EU mere samlet end nogensinde. Orbans model og strategi kan derfor have nået sin grænse. Valget i år bliver således skelsættende.
Orbáns model og strategi kan have nået sin grænse
Orbáns bølge er ebbet ud. For første gang i et årti står oppositionen stærkt, og særligt har et tidligere Fidesz-medlem, Péter Magyar, dramatisk stigende opbakning. I blandt befolkningen ser 62 % nu negativt på Rusland, og blot 2 % mener, at Rusland deler Ungarns interesser. Selv blandt Fidesz’ vælgere ser over dobbelt så mange positivt på Tyskland som på Rusland.
Der er tre centrale forhold, der har ændret dynamikken:
- Realindkomsterne faldt
- Inflationen sprang
- EU-midler blev indefrosset
Tilsammen har de skabt en situation, hvor Orban ikke længere kan kompensere vælgerne økonomisk for sine autokratiske valg.
Bruddet med EU gennem sit veto-diplomati …
Ungarn har løbende blokeret EU-støtte til Ukraine, EU’s sanktionspakker og EU’s beslutninger om udvidelse. EU har som modsvar holdt op til 90 % af Ungarns midler tilbage.
Orbán har for længst erkendt, at han ikke kan forlade EU uden at udløse statsbankerot:
- 80% af Ungarns eksport går f.eks. til EU
- landet modtaget årligt 5 mia. Euro i støtte
- uden frihandelsadgangen ville økonomien således kollapse inden for meget få år
Derfor har Orban brugt veto muligheden som politisk instrument, en slags transaktionsbaseret medlemskab. Men Ruslands invasion af Ukraine, Polens skifte til Donald Tusk i 2023, EUs nye finanspolitiske rammer samt ændringer i budgetprocedurerne betød, at Orban mistede de fleste alliancepartnere i EU.
… har gjort økonomien skrøbelig og Orbáns muligheder få
Politisk er Ungarn i dag isoleret i EU. Samtidig er landet i en stabiliseret men dybt skrøbelig krise, med en af EUs højeste inflationsrater, EUs højeste statsrenter på 6,5 % i gennemsnit, statsgælds rentebetalinger på 4,3 % af BNP og en kreditvurdering på Baa2 negativ, dvs. på vej mod junk.
Ungarns finansielle situation er således akut og forstemmende. Ungarn er dér, hvor gældsspiraler ofte starter: høje renter, svag valuta, faldende industri og politisk isolering. Et direkte forsøg på at forlade EU vil derfor udløse et umiddelbart og dybt økonomisk kollaps.
Derfor foregår strategien indefra. I marts 2025 mødtes the Heritage Foundation (bag USAs og MAGAs Project 2025 plan) bl.a. med polske Ordo Luris og især med det Orban støttede MCC institut for at udarbejde “The Great Reset: Restoring Member State Sovereignty in the 21st Century”. Planen ønsker bl.a. at svække EU-domstolenes rolle, at erstatte EU med “European Community of Nations” (svarende til den oprindelige Kul- og Stålunion), stoppe EU’s kompetenceudbygning, eliminere overstatslig regulering og reducere parlamentets magt.
Trump tog dog imod det nylige besøg fra Viktor Orban med mere transaktionsbaseret logik. Trump var især kritisk over for, at Ungarn er med til at sponsorere Ruslands krig i Ukraine ved at importere energi her fra.
Derfor er Ungarns strategiske muligheder få og forstemmende
Orbans strategi siden 2014 om at balancere Øst og Vest er således blevet vanskelig. Ruslands svækkelse reducerer Ungarns buffer, ligesom Kina er mindre villig til at risikere en konflikt med hele EU. Tyrkiet fokuserer desuden på sin egen regionale strategi (bl.a. OTS, Organisation of Turkic States) og USA som ydre risiko har samlet de øvrige europæiske lande indadtil.
Ungarn står dermed over for tre hoved scenarier:
- Reform og re-integration. Hvis Péter Magyar vinder i 2026, og Ungarn atter vender sig mod Europa, kan landet på sigt stabilisere økonomien. Det kræver dog finanspolitisk konsolidering, teknologisk opgradering samt re-normalisering af retsstatsprincipper.
- Langvarig stagnation. Hvis Viktor Orban forbliver men uden vækstmodel risikerer landet at glide over i mellem-indkomstfælden. Det betyder, at økonomien vil fortsætte sin langsomme udhulning, at inflationen vil forblive kronisk høj, at industriproduktionen vil falde yderligere, at gælden vil vokse og det samme med EU-konflikterne. Ungarn bliver en “gråzone-økonomi” i EU.
- Ungarsk exit (Huxit). Scenariet er næppe realistisk på kort sigt, selvom det nævnes i den ungarske debat. Et exit vil med stor sandsynlighed udløse statsbankerot, fjerne de sidste udenlandske investorer og skabe en dyb politisk ustabilitet. Desuden skal Ungarn selv ønske det, for EU kan ikke ekskludere et medlemsland, kun suspendere stemmeretten (artikel 7).
Vil 2026 blive året, hvor Ungarn løsriver sig fra Rusland?
Ungarn står i en selvpåført krise med tre samtidige chok: en politisk krise med EU, en økonomisk krise pga. fald i industriaktivitet og en geopolitisk krise pga. Rusland-linjen.
Dermed er landet nu atter dér, hvor det var før 1989; fanget i rivaliserende stormagters spændingsfelt, med en økonomi, der kun hænger sammen på kort sigt. Ungarn er ikke tabt. Men det er den model, Orbán har bygget siden 2010.
Vil parlamentsvalget i 2026 blive det 70 år for Ungarns opstand (1956), hvor Ungarn endelig løsriver sig fra Rusland?
For det øvrige EU kan dét, der begyndte som et illiberalt eksperiment, således ende med at blive en advarsel til alle Europæiske lande om, hvad der sker, når økonomisk modernisering bremses af politisk centralisering.