Er USAs handelskrige på vej til landbrugsprodukter? – del 1

USAs handelskrige fokuserer foreløbig på lande. Her er forhandlingspositionerne uklare, fordi der typisk er mange forskellige produkter med store gensidige afhængigheder. Hér kan handelskrige afspore økonomierne i USA og i de lande, der eksporterer til USA. Men det afsporer regeringer, hvis deres befolkninger er i risiko for sult. Derfor er det bekymrende, at Trump og Vance nu overvejer at fokusere deres handelskrige på landbrugsprodukter. Forsyningskæderne for landbrugsprodukter er dog også komplicerede, især over tid. Klimaforandringer, befolkningsudviklinger, levefod, gødning og forskning spiller alle ind.

USAs forandringsagenda er enorm …

Trump har indledt sin anden præsidentperiode i et hæsblæsende tempo. Foreløbig forsøger han og JD Vance at genstarte dér, hvor hans første periode sluttede.

Det har først og fremmest ført til nye tariffer overfor alle de lande, som USA eksporterer mindre til, end de importerer fra. Tarifferne indføres uagtet, om der var tariffer i forvejen eller ej. Selvom tarifferne således blev begrundet i “unfairness” og “reciprocity”, handler den reelt udelukkende om, at vende USAs stigende nettoimport. Det er de fleste lande i verden, som USA således mangler konkurrenceevne over for.

Det er fremover især værd at holde øje med to elementer ved handelskrigen, mekanismen og fokus.

… og det er planen, at udlandet skal finansiere statsunderskuddet

Mekanismen i den form for handelskrig, som Trump sigter mod, har ingen vindere er. Der er i stedet nogle, der taber mere end andre. Den part opgiver, der først får øje på afgrunden. Derfor søger Trump at fokusere sine handelskrige dér, hvor han mener, at USA selv er stærkt, og modparten er svag. Hér bør modparten hurtigst give op.

• Normalt tager det mange år at udvikle handelsaftaler. EUs nylige aftale med Mercosur var f.eks. 3 årtier undervejs og mangler fortsat Frankrigs fulde tilslutning. Det langsomme tempo skyldes, at gode handelsaftaler bør stimulere begge parters naturlige konkurrenceevner. De skal give muligheder for “win-win”; af mangel på bedre udtryk.
• Trump mangler både tid og vilje til dén type handelsaftaler. Hans handelskrige er kritiske for USAs økonomi på kort sigt. Hans økonomiske politik med skattelettelser falder fra hinanden, medmindre udlandet finansierer. I 2025 nærmer den amerikanske stats underskud sig i forvejen uholdbare 7%. Desuden kommer DOGEs besparelser ikke i nærheden af målene, ligesom Fed fortsat afviser at sænke renten. Det øger den amerikanske stats underfinansiering.
  • Derfor er 90-dages pausen i toldkrigen siden 9. april alene udtryk for en pause. Den amerikanske stat er nødt til at øge sine indtægter snart, og de skal komme fra udlandet. Hvis de skal komme fra USA selv, falder outlook for den amerikanske økonomi yderligere.

Det bliver en svær opgave, og …

Det er meningen, at amerikanske virksomheder i denne periode skal opbygge erhvervslagre, så de kan modstå brud i forsyningskæder. Trump forventer, at udlandet samtidig skal bede om forhandlinger med USA.

Hvis det sidste fejler, har Trump lovet eskalerende toldkrige. Vi så en generalprøve på dét, da Kina og USA i løbet af nogle få dage i april overgik hinanden med “reciprocal” tariffer til niveauer på over 100%.

… det påvirker handelskrigenes fokus, …

Fokus for handelskrigen var i starten på lande. Men i slutningen af april blev det suppleret med en særlig sektorrettet told på autodele og industriprodukter som stål og aluminium. Målet var især, at presse Canada, Mexico og Tyskland til at søge forhandlinger om nye handelsaftaler.

• Skiftet er principielt vigtigt, fordi det fokuserer handelskrigen. Jo mere konkret denne er, jo mere nærmer den sig et forhandlingsgrundlag. Et landefokus tjener kun til at tvinge modparten til forhandlingsbordet.
• Jo mere modpartens økonomi afhænger af eksport til USA, jo mere udsat bliver landet. Det gælder f.eks. Mexico. Men Mexico eksporterer en meget bred vifte af både landbrugs- og industriprodukter til USA. Det gør handelsforhandlinger uklare.
• Modsat bliver USAs forhandlings udgangspunkt svagere, jo mere USA afhænger af sin import fra landet, og mangler alternative forsyningsruter. Det gælder f.eks. leverancer af avancerede chips fra Taiwan. Derfor forventer markedet, at Taiwan bliver et af de første lande, som USA vil lukke en handelsaftale med. Det ses bl.a. på den aktuelle stigning i Taiwan dollar.
• Endelig bliver forhandlingspositionen uklar, når modpartens økonomi er stærk nok til at modstå en længerevarende handelskrig med USA. Modsat Trumps forventninger, har både EUs og Kinas økonomier fået positivt momentum i løbet af det sidste halve til hele år. Risiko for nye ydre fjender, bygger bro over mistroen til gamle.
  • Trumps fokus på Kina i toldkrigen bygger bl.a. på en spekulation fra JD Vance om, at Kinas hyperfinansierede økonomi brister ved en svag nedgang i eksporten. Foreløbig tyder meget dog på, at handelskrigen har fået den modsatte effekt. Kina har længe forberedt sig ved bl.a. at diversificere sin eksport og FDI væk fra USA. De har i stedet styrket deres relationer til ASEAN, Afrika og Sydamerika. I løbet af marts og april har de desuden flere gange opfordret EU til frihandelsaftale.
    • Xi Jinping aflagde bl.a. besøg i sydamerikanske lande i 2024. Desuden er BRICS+ blevet styrket siden det kiksede årsmøde i Kazan i Oktober 2024. Og endelig besøgte Xi Jinping Malaysia, Vietnam og Cambodia i april i år.
  • Tilsvarende fokuserer EU pt. på at etablere handelsaftaler med bl.a. Indien og flere ASEAN lande. EU har også svaret positivt på Kinas opfordring til frihandelsaftale. Outlook for EUs økonomi er desuden steget som resultat af den store oprustning.

… der skal blive konkrete, for at kunne føre til aftaler

Derfor er det værd at holde øje med, hvornår USAs handelskrige bliver specifikke og hvilke produkttyper, der kommer fokus på.

Både Trump og Vance har senest gentagne gange nævnt landbrugsprodukter som fokus. Vance har især fremhævet, at USAs handel med landbrugsprodukter generelt har de strukturelle karakteristika, som Trump definerer som “gunstige” for forhandlinger. Det betyder enkelhed i forsyningskæder og i slutprodukt.

Derfor er det rimeligt at tro, at det er hér, at han vil fokusere, når 90-dages perioden udløber i juli måned. USAs reelle forhandlingsposition er dog uklar, især over for de lande, som USA importerer flest landbrugsprodukter fra.

USAs indenrigspolitik bestyrker mistanken. Trump vandt især valget, fordi han fik opbakning fra svingstaterne og fra landbruget. Han har brug for at sikre sig deres fortsatte støtte inden midtvejsvalgene til næste år. Disse vil afgøre kongressens flertal, og derfor har han især brug for handelsgennembrud på landbrugsfronten.

Landbrugsprodukter har været nævnt og synes politisk åbenlyse …

• Under sin første præsidentperiode fik Trump sit eneste handelsgennembrud over for Kina netop her. Kina lovede den gang at aftage langt flere sojabønner fra USA. Trump markedsførte dette som en stor personlig forhandlingssejr.
  • Den viste sig dog senere at være udelukkende symbolsk. De facto endte Kina med fortsat at importere størstedelen af deres sojabønner fra Brasilien, som de er nære allierede med. Kina og Brasilien er f.eks. stiftende medlemmer af BRICS+, og Kina har investeret stort i Brasilien gennem BRI. Endelig er landenes relation strategisk vigtig for Kina, og derfor besøgte Xi Jinping bl.a. Brasilien i november 2024. Heri lå sandsynligvis en forberedelse til den aktuelle handelskrig med USA, som Kina længe har forudset.
• Trumps anden præsidentperiode har generelt taget over dér, hvor han savnede gennembrud i sin første periode. Det gælder f.eks. hans forsøg på at overtage Grønland, men det gælder også handelskrigene.
  • Trump markedsførte f.eks. sin første handelsaftale fra hans første periode, USMCA (NAFTA 2.0) aftalen med Mexico og Canada som en stor personlig succes. De facto er USAs nettoimport fra Mexico og Canada dog steget markant. I USA er denne nettoimport blevet meget synlig fra landbrugsprodukter i den offentlige debat.
  • Fra Mexico steg nettoimporten f.eks. fra 78 mia. USD i 2018 til 172 mia. USD i 2024 og fra Canada steg nettoimporten fra 19 mia. USD i 2018 til 63 mia. USD I 2024.
  • Det var det modsatte, som Trump i sin tid havde som mål med USMCA.

Desuden er USAs eksport af landbrugsprodukter faldet siden 2021, og importen er samtidig steget.

Det har ført til en nettoimport af landbrugsprodukter på 12%. Hvis de to udviklinger kan vendes, vil Trump få en politisk letforståelig men stor sejr. Det kan sikre hans fortsatte flertal i kongressen efter midtvejsvalgene til næste år.

… men er langt fra så enkle i praksis

I dag nettoimporterer USA især landbrugsprodukter fra de lande, som Trump startede sine handelskrige mod. Det er de lande, som USA anså for nære allierede frem til 20. januar i år.

• USAs nettoimport fra Mexico og Canada er på hhv. 15 og 12 mia. USD, og 20 mia. USD fra EU.
• USAs landbrugseksport er især sojabønner (25 mia. USD) og majs (14 mia. USD).
• Det var især USAs eksport af sojabønner til Kina, der faldt i løbet af 2024. Faldet blev delvist opvejet af stigende eksport til Mexico og til sydøstasiatiske lande som Filippinerne, Vietnam og Indien.

I teorien kunne en positiv nettoeksport af landbrugsprodukter derfor nemmest opnås fra øget eksport af sojabønner til Kina.

• Kinas forbrug af sojabønner er f.eks. det samme som hidtil, de importerer blot fra Brasilien i stedet. Men Trump kan ikke være sikker på at få sin vilje over for Kina, jfr. ovenfor.
• Han er derfor nødt til samtidig at øge USAs eksport af landbrugsprodukter til Canada, Mexico og EU. Jo før han sikrer dette, jo mere kan han politisk tåle, hvis Kina fortsat gengælder hans handelskrig.

Fortsættes i næste blog indlæg