Efter en årrække med støt stigende stabilitet i Kashmir provinsen opstod der ny uro i slutningen af april. Indien og Pakistan er måske atter på vej mod en større militær konflikt. Spørgsmålet er dog, hvilken form konflikten vil tage denne gang samt, i hvilket omfang USA vil søge at få de atombevæbnede parter til at de-eskalere.
Uroen i Kashmir drejer sig om religion, …
Både Indien og Pakistan anser Kashmir dalen for del af deres lande, og hvert land kontrollerer en del af området. Desuden kontrollerer Kina den østligste del af Kashmir, Aksai Chin, der er et kritisk transport nexus for Kinas forsyninger igennem Tibet.
Indiens og Pakistans tvist om Kashmir stammer fra Indiens deling i 1947. Her forsøgte Maharaja Hari Singh først at gøre Kashmir til en uafhængig og selvstændig stat. Han endte dog med at tilslutte sig Indien, da Pakistan støttede de militante kræfter, der invaderede regionen. Pakistans krav på provinsen baserer sig stadig i dag på, at størstedelen af befolkningen i regionen er muslimsk. Derfor støtter Pakistan selvstyre for Kashmir, og derfor afviser de også den nuværende grænse, Line-of-Control.
… om adgang til store litium reserver men især om adgang til ferskvand
Konflikten er dog mere end religiøs. I Kashmir dalen samler en række mindre floder fra Tibet sig bl.a. og danner Indus, inden denne flyder ind i Pakistan. Indus floden leverer 90% af Pakistans ferskvand, inkl. til landbruget, samt omkring halvdelen af det nordvestlige Indiens forsyning af ferskvand. Pakistan er meget bevidst om sin afhængighed af Indus floden. I 1960 indgik parterne derfor Indus Waters Treaty, som regulerer brugen af Indus-flodsystemet.
Desuden har Kashmir verdens 7. største reserver af mineraler som Litium. At udvinde disse vil kunne give væsentlige bidrag til landenes i forvejen skrøbelige økonomier. Pakistan er i gældsspiral til Kina fra sit enorme BRI projekt, og Indiens vækst er i risiko fra bl.a. Trumps handelskrige.
Angrebet i april havde især religiøse toner, …
Den 22. april angreb og dræbte den pakistanske oprørsbevægelse TRF 27 personer i Pahalgam i den indiske del af Kashmir. Angriberne har tilsyneladende gået målrettet efter hinduistiske mænd. De bad angiveligt nogle af ofrene om at recitere vers fra koranen, før de blev dræbt.
TRF er en aflægger af den pakistanske bevægelse Lashkar-e-Taiba, der bl.a. stod bag bombeangrebene i Mumbai i 2008, hvor 175 personer blev dræbt. Pervez Musharaf har tidligere medgivet, at Pakistan støttede TRF i 1990erne. Men ifølge Pakistan er Lashkar-e-Taiba dog stort set opløst i dag.
… og derfor reagerede landene meget synligt, men mest symbolsk
Kort efter angrebet lukkede Indien grænsen til Pakistan. Desuden suspenderede de store dele af deres diplomatiske forbindelser med Pakistan. Samtidig annullerede de visaer til Pakistanske gæstearbejdere samt udviste pakistanske diplomater og militær-attachéer.
Værst af alt suspenderede Indien dog Indus Water Treaty fra 1960 og premierminister Narendra Modi lovede at “udslette det, der er tilbage af terrorens fristed”. Det var en implicit trussel mod Pakistan, som Indien længe har beskyldt for at støtte terrorangreb på indisk jord.
Pakistan svarede skarpt, at “Pakistan betragter enhver overtrædelse af traktaten for an act of war”, der vil blive “responded to with full force”. Derpå aflyste Pakistan også visaer til indere, lukkede pakistansk luftrum for indiske fly samt suspenderede al handel med Indien.
Historisk har væbnet uro undgået at føre til væsentlige eskalationer …
Der har i årtier været jævnlige oprør i de indiske dele af Kashmir. Islamabad har hidtil afvist de mange efterretningsrapporter om, at Pakistan støtter oprørerne. Så længe Pakistan ikke er direkte involverede, behøver en fuld krig ikke at være på trapperne.
I 2019 gennemførte Indien f.eks. luftangreb i den pakistansk kontrollerede del af Kashmir. Det skete efter at 40 indiske politifolk var blevet dræbt i et selvmordsangreb i Kashmir. Pakistan svarede igen med angreb på indisk Kashmir, hvilket førte til en luftkamp og nedskydning af et indisk kampfly.
… og politisk har Indien senest forsøgt at forebygge mere aktivt
Kort tid efter ophævede Indien Kashmirs semi-autonome status og satte regionen under direkte føderal kontrol. Det førte til en række kontroversielle lovændringer, der skabte vrede blandt de muslimske indbyggere. I september 2024 blev der dog atter afholdt valg i indisk Kashmir. Det gav oppositionen Indian National Congress (Rahul Gandhi) et snævert flertal
I de senere år har Narendra Modi forsøgt at udligne den overvejende muslimske befolkning i Indisk Kashmir ved at tilbyde hinduer skattefordele ved at flytte til Jammu & Kashmir. Indien har desuden investeret stort i turisme over de sidste par år og har bl.a. promoveret Pahalgam som “Indiens Schweiz”.
Indiens ledere føler derfor muligvis, at deres reaktion på angrebet fra TRF bør være dramatisk og synlig for at genskabe tilliden til deres ledelse.
Begge parter er dog atombevæbnede, og har hurtige temperamenter
Der er dog ingen garanti for, at en begrænset krig forbliver begrænset. Siden begge lande udviklede atomvåben i 1970’erne, har truslen om atomkrig hængt som en konstant risiko.
- Indien har officielt en politik om “intet førsteslag” med atomvåben. For nylig har udtalelser fra embedsmænd dog sået tvivl om den politik.
- Pakistan har ikke den samme eksplicitte doktrin. I slutningen af april udtalte forsvarsminister Asif dog, at Pakistan kun ville overveje at bruge atomvåben, “hvis der er en direkte trussel mod vores eksistens.” Han tænkte her givetvis på, hvis Indien faktisk lukker for vandforsyningen til Pakistan, jfr. den suspenderede Indus Water Treaty.
USA har ved tidligere konflikter spillet en nøglerolle i at tale parternes ledere til ro. Marco Rubio har også haft samtaler denne gang. Det hjælper her, at præsident Donald Trump sandsynligvis holder sig på afstand. I første omgang udsendte denne en stærk støtteerklæring til Indien efter angrebet i Pahalgam. Men da han senere blev spurgt om krisen om bord på Air Force One, udtalte han lidt tonløst: “Der har været spændinger ved den grænse i 1.500 år. Det har altid været sådan, men jeg er sikker på, at de finder en løsning på en eller anden måde.”