Trump ønsker en USD kurs, der skal være mindst 30% lavere end i dag. Det er det sidste af mindst tre pengepolitiske temaer, der kan påvirke 2025. Se forrige indlæg for de øvrige, der alle kan få kort- og især langsigtet betydning for det finansielle system.
Trump ønsker, at USD skal falde 30% i værdi
I løbet af valgkampen argumenterede Trump flere gange for, at amerikansk industrieksport især er hæmmet af, at USD kursen er for høj. Ifølge USAs handelsudsending under Trumps første præsidentperiode, Robert Lightizer, var USD kursen den gang mere end 30% for høj. Dét tal kan være højere i dag, for siden valgkampen er USD kursen næsten udelukkende steget.
Men det kan risikere at give bagslag, at tvinge USD ned i værdi …
Ifølge Robert Mundell og Marcus Fleming gælder der en “umulig treenighed” for pengepolitik. Teorien siger, at det er umuligt at styre en valutakurs, hvis man på samme tid ønsker at føre uafhængig pengepolitik OG have frie kapitalbevægelser. Frie kapitalbevægelser er afgørende for, at valutaen kan være attraktiv som reservevaluta.
… for dermed falder værdien som reservevaluta også, …
USDs rolle som globalt førende reservevaluta er grundlæggende vigtig for USAs geopolitiske indflydelse. Finansielt svarer effekten af dét bl.a. til rentefrie valutalån og dermed udenlandske købere af USAs statsobligationer. Samtidig gør det underskuddet på USAs valutabalance af mindre betydning, fordi man selv er udsteder af valutaen, og således altid er i stand til at betale valuta tilbage ved at øge sin pengemængde.
… og dermed udvandes det “exorbitante privilegium”
Trump er meget bevidst om USDs “exorbitante privilegium” og har mange gange under valgkampen vist, at han vil forsvare denne position med alle midler. Op mod BRICS+’ årsmøde i Kazan i slutningen af oktober skrev Trump bl.a. på X, at han betragter ethvert forsøg på at danne en BRICS valuta som “forræderi”. Han truede derfor med at pålægge en 100% straftold på alle varer fra de lande, der måtte stemme for dannelsen af en BRICS valuta.
BRICS valutaen er i dag sat på hold ifølge Sydafrikas udenrigsministerium. Det var dog næppe på grund af Trumps trusler alene, for deltagerlandene har meget forskellige geopolitiske interesser.
Markedsmekanismerne vil arbejde imod Trumps projekt …
En valutakurs afgøres af udbud og efterspørgsel på valutaen. Når man således ønsker at øge sin andel af globale valutareserver eller udsteder statsobligationer med højere renter end i sammenlignelige valutazoner, øger man den langsigtede efterspørgsel efter valutaen. Jo større statsunderskud, jo større er risikoen således også for, at valutaen vil stige. Derfor vil markedsmekanismerne naturligt arbejde imod Trumps intentioner.
… og derfor skal et fald i USD ske med andre centralbankers frivillige indsats
Trump har derfor foreslået en ny Plaza Accord, som måden at løse dén gordiske knude på.
Baggrunden for Plaza Accord mødet var, at den amerikanske dollar i begyndelsen af 1980’erne var meget stærk på grund af høje renter og en aggressiv finanspolitik under Reagan-regeringen. Det gav USA økonomiske problemer fordi den høje USD forringede eksporten, især over for Vesttyskland og Japan.
I september 1985 mødtes G5-landene således på Plaza Hotel i New York. G5-landene var USA, Japan, Vesttyskland, Frankrig og Storbritannien. De blev på mødet enige om at svække USD’eren kollektivt gennem direkte valutainterventioner. Svækkelsen skulle især ske over for D-mark og Yen.
Projektet lykkedes for USAs vedkommende, for oven på mødet faldt værdien af USD; over for Yen faldt den næsten med hele 50%. Det sidste regnes i dag som den væsentligste udløsende årsag til Japans senere deflationære spiral, som Bank of Japan og den japanske regering dog selv forværrede gennem nogle uheldige finans- og pengepolitikker.
Siden 1985 er verden dog forandret afgørende …
Det er dog tvivlsomt om Trumps plan vil virke, som Plaza Accord gjorde i 1985, for verden er forandret.
- Først og fremmest er verden blevet globaliseret og i den proces specialiseret. Hvis man ser bort fra USAs største eksportvare, sojabønner, er de øvrige produkter højt specialiserede elektroniske produkter, software såvel som hardware. Det gør, at de ikke blot kan substitueres eller er i direkte generisk konkurrence. Det er f.eks. svært at se TikTok som en direkte konkurrent til f.eks. Google selvom begge leverer sociale softwareydelser.
- For det andet er globale forsyningsruter blevet langt mere komplekse og redundante. Handelskrige er svære at indføre i praksis, modsat i 1985.
- For det tredje domineres verdenshandlen af nye lande siden den gang. Kina er f.eks. verdens største eksportør, efterfulgt af Eurozonen, Japan, Canada, Sydkorea og Indien. Herunder har nogle meget store økonomier nogle markante væksthastigheder, som f.eks. Indien, Indonesien, Vietnam og Malaysia. Disse økonomier risikerer, at deres opsving sander ud, hvis deres eksport til USA pludselig afskæres. Disse lande er samtidig blandt USAs vigtigste allierede i østen.
… derfor er en ny Plaza Accord en anderledes mere kompliceret øvelse i dag
Samlet betyder det, at en ny Plaza Accord sandsynligvis skal inkludere +10 lande for at kunne blive effektiv. Ud over Euroen skal det inkludere Japan, Kina, Indien, Indonesien osv. Det vil kræve et ganske særligt politisk talent at overbevise landene om det rimelige heri. Kina balancerer f.eks. allerede i dag på kanten af deflation, dét de selv kalder “den japanske fælde”.
Hvis markederne er frie, kan et forsøg på en ny “Plaza Accord” desuden risikere at få centralbankerne til at rotere væk fra USD som førende reservevaluta. Det kan få USD til at falde, men vil samtidig svække USA’s geopolitiske magt. Den første er kortsigtet, den anden er langsigtet.
Øget valutarisiko vil under alle omstændigheder påvirke renterne. For renterne udtrykker markedets risikopræmie for, at gæld først afregnes på sigt.
Tør Trump således risikere USAs status som førende reservevaluta samtidig med, at USA har et galopperende og enormt statsunderskud i forvejen?
Klik her for det første indlæg i rækken om centralbankstemaer for 2025 samt hér for det andet indlæg i rækken