Vil AI føre til et generelt tillidstab?
Der er brede forventninger blandt klodens befolkninger om, at klimaet vil byde på endnu flere ekstreme events end i 2023 samt, at globale migrationsbølger vil stige.
Begge begivenheder kan få betydning for parlamentsvalgene i år. Hele 41% af klodens befolkning (42% af globalt BNP) skal til stemmeurnerne. Vælgerne afgør typisk deres stemme baseret på den information, som de modtager op mod valget.
Kan AI påvirke vore valg?
Blandt beslutningstagere er der især bekymring for, hvordan man bedst dæmmer op for AI. Men der kan også være et bredere tema under opsejling.
- Op mod åbningen af World Economic Forum i januar, skrev Klaus Schwab således i en åben kronik til globale medier, at “den aktuelle bølge af pessimisme er uden fortilfælde, og dens mulige effekt forværres af, at globale mediers og kommunikationsteknologiers indflydelse er større end nogensinde. Det giver grobund for ekstremisme og demagoger”.
- Schwabs centrale pointe er, at vi “for det første ikke længere har et narrativ for, hvordan vi genskaber dynamikken i vores økonomier, som i dag er belastede af uholdbare gælds- og inflationsrater, der underminerer den enkelte forbrugers købekraft. Traditionelle penge- og finanspolitikker har tabt momentum og de politiske initiativer, der skal skabe større udbud øger gældsbyrden”.
- Schwabs pointe er usædvanlig og meget relevant. I dag er det f.eks. kun Botswana blandt afrikanske lande, der har investment grade. Der har altid været gældsspiraler, men for enkelte lande ad gangen. I dag er det kontinenter.
- Sluttelig henviser Schwab til den ødelæggende effekt fra klimaforandringerne samt til AI, der kan føre til en tillidskrise fra misinformation og disinformation. Det er især et resultat af, at udviklingen af AI i dag går hurtigere end udviklingen af værktøjer, bevidstheder og forholdsregler til at verificere postulater. Skævvridningen kan føre til social polarisering, både indenfor demokratierne (f.eks. i USA) og mellem landene (krige m.v.).
Er vi på vej mod et nyt paradigme?
Klaus Schwabs bekymring lægger sig i kølvandet på bl.a. Verdensbankens årlige rapport om velfærdsfordeling, der konkluderer, at det går den forkerte vej. Faldet i antal ekstremt fattige er stoppet op. Imens stiger formuetilvæksten i i-landene kraftigt. Men økonomisk vækst i EMDE’ere falder samtidig og da råvarepriserne forventes at forblive forhøjede indtil omkring 2025, giver det et squeeze for de fattige lande.
Det forværres globalt af, at æraen med gratis og rigelig likviditet er slut. Derfor stiger spreads globalt, dels indenfor landene mellem IG og HY, men især mellem landene. Det er blevet dyrere at være fattig, og dermed at have lav rating. Det øger likviditetsrisikoen for mange EMDE’ere, dvs. risikoen for, at de ikke vil kunne optage udlandslån. Lønsomheden i deres investeringer udhules af stigende renter. Siden midten af 2021 har de store centralbanker (PBoC, Fed og ECB) strammet kreditbetingelserne over for EMDE’ere, og lån til disse lande faldt med 5% i løbet af 2023. Men disse landes lånebehov steg på samme tid.
Er verden generelt på vej i en brydningstid? Ifølge IISS’ Armed Conflicts Survey 2023, er der f.eks. det største antal regionale og nationale konflikter på kloden i tre årtier. I takt med øgede gældsspiraler i mange udviklingslande, giver det risiko for, at antallet og omfanget af væbnede konflikter vil stige over de kommende år.
