Sudans borgerkrig risikerer at udløse en regional stor konflikt antændt af knapheden på vand, og antændt af udenlandske geopolitiske interesser.
Borgerkrigen i Sudan har ulmet længe, men i løbet af sensommeren og efteråret eskalerede den pga. hungersnød. Borgerkrigen risikerer at føre til et folkemord i den store størrelse. Desuden risikerer urolighederne at sprede sig til nabolandene, hvor der er latente og potente konflikter.
Sudans borgerkrig handler om kontrol, og om udenlandsk geopolitik
Konflikten i Sudan handler om kontrol og har kun behersket dække af religion eller etnicitet. Men konflikten bliver holdt gående af Rusland, mellemøstlige lande og Tyrkiet, der støtter begge sider med våben og med penge.
Rusland og Iran kræver som modydelse bl.a. at få retten til at anlægge en flådebase ud mod Rødehavet. Det modsætter Egypten sig af frygt for, at det vil føre til et fuldt stop for al kommerciel skibstrafik gennem Rødehavet. Houthi angrebene fra Yemen på skibstrafikken i Rødehavet har siden slutningen af 2023 i forvejen reduceret indtægterne fra Suez med over 60%. Dermed har det gjort Egypten afhængigt af nødlån fra UAE, fra EU og fra IMF.
Borgerkrigen kan antænde en større regional konflikt …
Sudans uroligheder er især i landets sydlige halvdel. Hér er hungersnøden bl.a. steget som følge af interne fordrivelser, der ødelægger landbruget. Det øger emigrationspresset mod grænserne til bl.a. Egypten og Libyen, og ultimativt mod EU.
Desuden frygter Etiopien, at hungersnøden vil genopblusse urolighederne i bl.a. Tigray provinsen og den nordøstlige grænse. Hér er der stadig spændinger, mere end 30 år efter Eritreas løsrivelse.
… fordi nabolandene i forvejen har spændinger
Risikoen for en regional konflikt forværres endelig af, at Etiopien i januar indgik en leasing aftale med Somalias selvstyreprovins Somaliland om en havnekorridor til det indiske ocean.
Aftalen var til Somalias kraftige protest, der bl.a. frygter, at det vil føre til endnu et løsrivelses forsøg for Somaliland. Dét aktiverede bl.a. al-Shabaab, og det fik i august Somalia til at underskrive en gensidig forsvarsaftale med Egypten. Her fra har de nu modtaget de første større sendinger af våben samt fredsbevarende styrker.
Etiopiens aftale med Somaliland skete desuden på trods af, at Etiopien har foretaget en meget stor Belt and Road Initiative investering i jernbanelinien fra Addis Ababa til Djibouti. Derfor var Etiopiens aftale med Somaliland også til Beijings og til Djiboutis overraskelse.
De regionale spændinger fik i slutningen af august Djibouti til at tilbyde genforhandling af deres havneaftale med Etiopien. Det hidtidige tilbud havde været 5-10 gange så dyrt som i Somaliland og gav utilstrækkelig kapacitet.
Hungersnød og geopolitiske ambitioner forbliver en tændsats til regional uro
Konflikten i Sudan kan med andre ord hurtigt antænde hele regionen. Derfor har nabolandene interesse i, at inddæmme konflikten til Sudan alene. Iran, Rusland og flere regionale oprørsgrupper har den modsatte interesse.
At afskære en befolkning fra fødevarer og vand er én af de sikreste måder at eskalere en konflikt voldsomt på meget kort tid. Derfor har nødhjælpsforsyninger af fødevarer været genstand for adskillige forsøg på terrorangreb, og derfor har den knappe vandkapacitet i regionen og især i Khartoum været stadig hyppigere omdrejningspunkt for bl.a. bortførsler af medarbejdere i vandforsynings virksomhederne.
Det er dog intet at regne for dén effekt, som en tørke i Etiopien eller en øget opdæmning i Etiopiens GERD reservoir f.eks. kan udløse. Det vil hurtigt kunne involvere Egypten og Sudan og dermed sprede sig til Etiopien, Eritrea og Somalia.