Salget af AI chips begrænses til USAs nære allierede. AI chips er afgørende for mange landes teknologiske udviklingsmuligheder. Dette er det andet af tre indlæg om AI og geopolitik.
Global fragmentering fortsætter. Mens Kina begrænser adgangen til mineraler og metaller, fokuserer USA på at begrænse adgangen til teknologi, der er afgørende for teknologisk udvikling, bl.a. AI jfr. sidste blog indlæg.
AI chips er USAs geopolitiske løftestang
Biden administrationen udgav i sin næstsidste uge en plan for salg af AI chips, “Framework for Artificial Intelligence Diffusion”. Planen illustrerer hvordan USA satser på at bruge AI chips som geopolitisk løftestang. AI chips vil afgøre mange landes teknologiske udviklingsmuligheder og dermed deres økonomiske fremtider.
Planen skal sikre, at sanktionerne omkring AI chips forbliver effektive. Dermed er den et led i USAs løfte om, at følge op på Huaweis omgåelse af TSMCs forbud mod brug af deres avancerede chips i kinesiske produkter (se sidste blog indlæg).
Køb af disse afgøres af, hvor nær allieret man er
Planen sætter begrænsninger for hvor mange avancerede chips forskellige lande må købe, afhængigt af hvor nære allierede de anses for og, om disse lande støtter op om USAs chips sanktioner mod tredjelande. Trump ventes at fortsætte med at indføre planen.
Planen opdeler verden i tre grupper:
Gruppe 1 består af 18 “nære allierede” lande, der fortsat kan købe et ubegrænset antal amerikanske chips. I praksis omfatter det også avancerede chips på under 20 nm fra TSMC. Gruppen inkluderer de øvrige “five eyes” lande (Australien, Canada, New Zealand og UK), store partnere med nøgleroller på AI værdikæden (Japan, Holland, SydKorea og Taiwan) samt nære NATO allierede, herunder Tyskland (der bliver EUs chips hovedstad) og geostrategiske lande som Danmark, Norge og Sverige.
De fleste lande i verden får kun lov til at købe begrænsede mængder
Gruppe 2 dækker de fleste øvrige lande. Salget af AI chips her til begrænses til mængder, der er for små til at drive kommercielle datacentre. I praksis omfatter det over 20 EU lande herunder de baltiske lande og Polen. Men det omfatter også f.eks. Filippinerne, Indonesien og Indien, der alle satser på tech som deres vej til hurtig vækst. Især forventer Indien at blive “verdens kommende tech hovedstad”. I praksis betyder det, at de skal have adgang til AI.
Gruppe 3 er til øvrige lande, der betragtes som ikke-allierede. I praksis er det f.eks. Rusland, Iran og Kina. Planen søger at afskære disse lande helt fra, at kunne anskaffe sig EUV chips, herunder ved at benytte “connector” lande til gennem-fakturering. Det betyder f.eks., at hvis en indisk forbruger om 2 år køber en selvkørende Tesla, der kommer til at indeholde EUV chips, må denne bil ikke senere re-eksporteres til Kina.
Planen vil bl.a. påvirke hvilke ydelser, som datacentrene udfører
Planen tager særligt højde for, at Big Tech ofte er nødt til at placere datacentre i forskellige lande for, enten at følge lokal lovgivning eller, for at sikre sikkerhedsmæssig redundans.
Virksomheder som Amazon, Google og Microsoft kan således opføre ubegrænsede datacentre med AI chips i tier1 lande, så længe halvdelen af deres regnekraft er baseret i USA og, sålænge de beskytter sikkerheden omkring datacentrene grundigt. Derimod kan deres datacentre i Tier 2 lande kun vokse begrænset. I praksis betyder det, at disse vil blive urentable til moderne opgaver, og derfor på sigt vil blive brugt til low-value formål.
Planen vil blive et handels- og geopolitisk forhandlingspunkt
Planens succes afhænger af hvor effektivt den rulles ud, og dermed hvordan resten af verden reagerer. Mange udviklingslande vil f.eks. se deres udviklingsmuligheder blive væsentligt begrænsede.
Derfor skal USA sandsynligvis komme dem i møde på andre punkter, f.eks. ved at opfordre TSMC til at opføre fabrikker til avancerede chips i Indien. Alternativt risikerer en del råstofkritiske udviklingslande atter at søge i retning mod Kina.
Planen kan sætte Kina tilbage men kun i en overgangsperiode
I de sidste år har Kina markant øget sit fokus på at sikre strategisk autonomi for EUV chips, dvs. egenfremstilling jfr. sidste blog indlæg.
Kina har dog nogle væsentlige flaskehalse hér, som at sikre forsyninger af Silicium med op til 9N renhed. Dét dilemma giver Kina mindst to udviklingsretninger, hhv. at bruge Grafén i stedet for Silicium eller, at øge udviklingen af kvantecomputere. Kina vælger sandsynligvis den første retning og har med sikkerhed valgt den anden.
Det næste blog indlæg handler om udviklingen af kvantecomputere. USA havde frem til 20. januar planer om at samarbejde med andre lande for at vinde dét kapløb. Men 22. januar lancerede Trump projekt Stargate til en sum af op mod 500 mia. USD.
Se det forrige indlæg om AI og geopolitik, og følg med i det næste.
