Ruslands og Irans forhold mangler samhørighed ud over at være i opposition til vestens, og især USAs, globale finansielle og militære dominans.
Irans præsident Pezeshkian sender pt. tvetydige signaler
midten af oktober mødtes Putin med Irans præsident Masoud Pezeshkian for at forvisse hinanden om, at landenes relation er god og bliver stadig bedre. Men blot en måned før, ved FN’s generalforsamling i midten af september, blev sprækkerne i deres forhold dog tydelige for omverdenen. Hér sendte Pezeshkian offentlige og forsonlige signaler til vesten. Det var i skarp kontrast til den kurs, som Iran har fulgt siden revolutionen i 1979.
Historisk har Iran og Rusland været skeptiske over for hinanden, …
Igennem tiden har Iran set med lige stor skepsis på vesten som på Sovjetunionen. Khamenei fordømte senere f.eks. Sovjets invasion af Afghanistan i 1979 med brug af ordet “aggressor”. Sovjetunionen så tilsvarende med mistro på det teokratiske styre.
Men da Sovjetunionen kollapsede i 1991, blev Rusland langsomt mindre skræmmende for Iran. Forholdet blev siden slutningen af 1990’erne desuden forbedret af, at Rusland hjalp med at opbygge Irans atomkraft program.
Iran har siden 1979 været på kollissionskurs med USA, men støttede f.eks. USA under af invasionen af Afghanistan i 2001.
… men på det militære område supplerer de hinanden
Iran og Rusland er i dag forenede i deres støtte til Bashar al-Assad i Syrien. Desuden har Iran store fordele af Ruslands invasion i Ukraine, hvor Shahed dronerne har vist sig så uvurderlige på slagmarken, at Rusland nu har kopieret og selv fremstiller kopier af disse. Moskvas afhængighed af Teherans droner førte modsat til, at Iran fik lov til at købe Su-35 fly samt (måske) S-400 missilsystemer.
Endelig har Gaza krigen bragt Iran tættere på Rusland. Ved et nyligt møde mellem sikkerheds repræsentanter for BRICS landene foreslog Iran ligefrem at etablere en “BRICS Security Commission”. Iran er i forvejen medlem af forsvarsalliancen Shanghai Cooperation Organization.
Politisk og økonomisk har de ofte svært ved at finde hinanden …
Men på det økonomiske og politiske område er tilliden mellem landene behersket.
Politisk er de begge forenede i deres modstand mod global amerikansk dominans, og orienterer sig overvejende mod øst, snarere end mod vest.
Økonomisk domineres begge landes eksport af energi. Selvom de tilsammen står for næsten 40% af verdens kendte naturgasreserver og næsten 20% af oliereserverne, har de pga. sanktioner kun et begrænset kundepotentiale. De er konkurrenter til Kina, der for Irans vedkommende også er den eneste eksportmulighed.
Blandt andet derfor har Rusland og Iran ikke kunnet færdiggøre deres arbejde på en Strategic Partnership Agreement trods mange års forsøg. I Iran har man ikke glemt, at Rusland tidligere har støttet FNs sanktioner mod landet, samt i 2024 støttede UAE’s krav på de tre småøer ved sejlrenden i Hormuz, som Iran i dag kontrollerer: Abu Musa, Greater Tunb og Lessen Tung.
… fordi de har konkurrerende geopolitiske interesser
Tilsvarende tilbød Rusland i 2022 USA at blokere for en genoptagelse af JCPOA aftalen, hvis USA stemte for at løfte et par af sanktionerne omkring Ukraine. JCPOA aftalen skal sikre, at Irans atomprogram ikke beriger Uran ud over til civile formål. Aftalen blev vedtaget i 2015, men blev fratrådt igen i 2018 af Trump administrationen.
Endelig har Rusland gået imod Irans geopolitiske interesser ved at støtte Aserbajdsjans beslutning om at genoplive Zangezur korridoren (billede nedenfor). Korridoren vil bl.a. gøre det muligt for Aserbajdsjan at eksportere olie til EU, imod Irans interesser, men vil især belaste Armeniens sikkerhed i Kaukasus.
Periodevist modarbejder Iran også Rusland
Modsat har Irans modvilje mod Rusland bl.a. kunnet aflæses i deres stemme afgivning i FN sammenhæng. For eksempel afstod de “blot” fra at fordømme Ruslands invasion i Ukraine. De støttede ikke Rusland aktivt.
Desuden har Iran advaret Rusland om “heavy and costly consequences” hvis Rusland fortsat støtter Aserbajdsjans planlagt Zangezur corridor langs Armeniens grænse til Iran, se nedenfor, der skal forbinde Nakhchivan eksklaven med Aserbajdsjan.
Iran anser Armenien som en allieret i Kaukasus og protesterede kraftigt, da Aserbajdsjan invaderede Nagorno Karabakh i september 2023. Desuden er Iran bekymret for, at korridoren vil øge Aserbajdsjans olieeksport til EU.
Relationen bygger således især på fælles ydre fjende
Pezeshkians offentlige invitation til vesten var således en advarsel til Rusland, snarere end udtryk for en egentlig ambition om, at nærme sig EU. De er forenede mod USA i usikkerheden om, hvad vesten kan påføre af sanktioner. Deres venskab er ikke baseret på kulturel samhørighed eller politisk supplerende interesser.
Et tidligere medlem af Russian Federation Presidential Political Council og chef for Iran Commission ved Moskvas handelskammer, Rajab Safarov, udtalte for nylig, at et pro-vestligt Iran er langt farligere for Rusland end et atombevæbnet Iran.
Iran og Rusland har forskellige geopolitiske interesser og lav tillid til hinanden. Det har også givet sig til udtryk i BRICS sammenhæng, hvor der i dag er så stor inerti i beslutningerne, at oktobers topmøde i Kazan i Rusland blev relativt ubeslutsomt. Indien gav ligefrem udtryk for, at BRICS ikke er i opposition til USA og USD; det er kun et alternativ.
