Kina efter NATO – 2 – politisk

En politisk de-kobling fra USA over for allierede NATO partnere, har givet Kina muligheder for at udfylde 2 stigende hulrum, geopolitisk indflydelse og en skrantende økonomi, se sidste blog indlæg.

Derfor har Kina interesse i en form for pagt med EU, hvis forsyningskæder afhænger af Kina og, som kan hjælpe Kina i sine investeringer i udviklingslande. 

I geopolitik er der dog ingen permanente venner, kun permanente interesser.

Det har været nødvendigt at slå ned på indre uro …

Økonomiens risiko har i første omgang ført til mindre tegn på indre uro i CCP.

• I juni 2024 deltog Xi Jinping f.eks. ved militærets parade i Yan’an. Yan’an har meget stor symbolsk betydning for Kinas militær og for CCP. Det var hér, at PLA efter “Den Lange March” fik hovedbase under borgerkrigen.
  • Men i umiddelbar forlængelse af fejringen igangsatte Xi Jinping den hidtil største “anti-korruptions” kampagne inden for PLA. Han brugte ordene “militæret skal forblive loyalt over for regeringen”. Det har med andre ord været en stigende tillidskløft.

• Udrensninger sker normalt som led i “antikorruptions” kampagner og har været støt stigende over de sidste 4 år. Det har bredt sig og er rykket tættere på toppen.
  • I de sidste 4 måneder har disse ramt nogle af Xi Jinpings mest betroede inden for både CCP og PLA. Det gælder bl.a. den tredjehøjest rangerende i CCP, Zhao Leji. I 2024 ramte det også bl.a. Jin Zhuanglong, der var chef for Ministry of Industri and Information Technology. Det er med andre ord de mest kritiske områder for Kinas udvikling, se senere.
• Mere strukturelt er CCPs officielle medier generelt ophørt med at bringe artikler, der lovpriser Xis ideologiske afsæt, ligesom den officielle tone over for bl.a. EU er blevet mere forsonende.
• Det har ført til udenlandske spekulationer om, at Xi Jinpings position inden for CCP er blevet usikker.
  • Der peges særligt på fraktioner, der skulle være ledet af Hu Jintao (som blev eskorteret væk fra den 20. partikongres), Wen Jiabao og Hu Deping. Hu Deping er søn af Hu Yaobang, den tidligere moderate CCP leder. Det er dog alle mænd, der blev født i 1940’erne og således er omkring 80 år gamle. Selvom de er magtfulde, er deres biologiske udløbstider alt andet lige inden for rækkevidde. Derfor er det overraskende, hvis de tre skulle orkestrere et coup d’etat.

… og derfor centraliserer Xi Jinping magten stadig mere

Men samlet er det tegn på, at Xi Jinping centraliserer og ensretter til noget, der ligner krisestyring. Dét kræver synlig og handlekraftig ledelse og, det gælder bredt. I midten af februar deltog Xi Jinping således i en større offentlig konference med Kinas tech ledere. Det har ellers været no-go, siden CCP under Covid-perioden lancerede en offensiv mod tech sektoren. Offensiven beskyldte tech sektoren for at undergrave kinesisk kommunisme ved bl.a. at tilbyde betalings-undervisning samt at “fordumme ungdommen” med gaming-produkter. I forlængelse heraf blev bl.a. Alibabas formand, Jack Ma, sat i husarrest. Et halvt år senere opgav han bl.a. opgav al kontrol over den finansielle koncern Ant Group.

Xi Jinpings retningsskifte er især et udtryk for, at det er nødvendigt for Kina at øge sit AI fokus. Det gælder investeringer i både AI og i bredere hardware som f.eks. chips og kvantecomputere. Kinas urgency ambition er kun blevet større med USAs lancering af projekt Stargate. For eksempel rulles DeepSeek nu lynhurtigt ud i alt fra chatbots til risikostyring i den finansielle sektor.

Udenrigspolitisk er en multipolær verden i Kinas interesse, …

Udenrigspolitisk er Kina bevidst om, at de er det eneste land, der kan udfordre USA som supermagt. Det gælder især, så længe EU mangler indre samling. 

Amerikanske analytikere kalder ofte forholdet mellem USA og Kina for Thukydids fælde. Begrebet udtrykker en uundgåelig konfrontation mellem en opstigende magt og den regerende hegemon. Kinesiske analytikere bruger mange kræfter på at afvise sammenligningen. For Kinas økonomi afhænger af fortsat samhandel med sin omverden. Kina er bl.a. verdens største importør af olie og af fødevarer som sojabønner, majs og svinekød.

Derfor er Kina modstander af en “Jalta-verden”. I en multipolær verden kan de bl.a. nemmere samle større opbakning fra f.eks. BRI lande. Ligesom ASEAN landene og lande i Afrika og Sydamerika ser de USA som illegitim magtpol. Jo mere Trump de-kobler USA fra Europa, jo større “soft power” (tillids-potentiale) får Kina derfor. Derfor fik USAs “fredsforhandlinger” om Ukraine hen over hovedet på EU og Ukraine usædvanligt stor mediedækning i asien.

… da det giver størst geopolitisk potentiale, …

På kort og mellemlangt sigt er de-koblingen til Kinas fordel, fordi USA står svagere, herunder i forhold til Kinas ønske om genforening med Taiwan. Europa er mindre tilbøjelig til at støtte USA helhjertet i sanktioner og embargoer over for Kina.

• Af samme årsag tilbød Kina at stille fredsbevarende tropper i Ukraine. Kina er i forvejen langt den største leverandør heraf blandt de permanente medlemmer af FNs sikkerhedsråd. De er således velkvalificerede til opgaven.
• Tilbuddet mødte dog skarp modstand fra Rusland, der så risikoen for, at en ny russisk offensiv kunne føre til drab på kinesiske FN soldater. Dét kunne f.eks. blive Kinas argument for yderligere annekteringskrav i ØstSibirien, måske endda hele Ydre Manchuriet og dermed Ruslands adgang til det japanske hav og stillehavet.
• Kinas tilbud fik derpå Erdogan op af stolen og tilbyde, at tyrkiske styrker i stedet kunne udfylde den fredsbevarende rolle. Erdogans Tyrkiet arbejder målbevidst på, at være det globale Nexus mellem østen og vesten (“magten i midten”). Tyrkiet ønsker derfor, at Kina forbliver på afstand. 

… koblet sammen med en til-kobling til EU

Kinas økonomi afhænger af at fastholde en høj eksportvækst. Faldet i eksporten til og FDI flow fra USA i de sidste 3 år har kunnet kompenseres gennem øget samhandel med asiatiske, sydamerikanske og afrikanske lande. Men hvis samhandelen med EU også daler, kan det blive svært for Kina at finde eksport destinationer, der kan tage over. CCPs engelsksprogede talerør, Global Times, har længe skrevet om, at “Europe needs to think afresh about China ties amid US shock” og mener samtidig, at “Western media are becoming friendlier to China” (citater fra 28. Februar).

EU forsøger på sin side at de-koble sin strategiske forsyningsmæssige afhængighed af USA, især under sin oprustningsperiode. I flere tilfælde har EU ikke andre alternativer end at forlade sig på dybere handelsrelationer med Kina. Det gælder bl.a. mange højteknologiske produkter, som f.eks. basale dronekomponenter, som kinesiske DJI har nær ved globalt monopol på, men det gælder også bredere råstoffer og sjældne jordarter. EUs afhængighed er dybere og mere strukturel. En handelskrig med Kina, der måtte lukke forsyningslinjerne til EU, kan især lamme EUs industriproduktion.

På langt sigt ønsker Kina dog at undgå, at Europa samler sig dybere. Europa har et enormt uudnyttet geopolitisk potentiale til at blive en rivaliserede supermagt. Europa har trods alt 750 mio. indbyggere og et samlet BNP (inkl. UK) på 23 billioner USD. Det skal sættes i forhold til USAs på 27 billioner USD og Kinas på 18 billioner USD. Men det kræver, at Europa kan blive enige internt.

Det er centralt for Kina at gennemtvinge en genforening med Taiwan, …

Der er flere årsager til Kinas ønske om genforening med Taiwan. For det første historiske og for det andet geopolitiske. De første er de stærkeste, for det moderne Kinas fortælling bygger især på den indre samling fra de ydre fjender, der påførte Kina “ydmygelsens århundrede”. Moderne kinesiske historikere peger især på retfærdigheden af at genskabe Kinas grænser, som de så ud under Qing dynastiet. Det betyder bl.a. genforening med Taiwan og med Ydre manchuriet.

• Taiwan blev afstået til Japan i 1895 efter Qing dynastiets nederlag i den første Sino-Japanske krig. I 1945 kom Taiwan tilbage til Kina, men blev dér, hvor Chiang Kai-Shek flygtede til i 1949 med resterne af republikken Kinas hær, samt hele landets luftvåben.
• I dag er Taiwan globalt knudepunkt for mikrochips. Taiwans største selskab TSMC fremstiller bl.a. 90% af verdens avancerede mikrochips, dvs. mindre end 60 nm (Deep UltraViolet og især Extreme UltraViolet). En invasion kan således blokere for USAs centrale ambition om atter at blive globalt teknologisk førende.

… som USA modsat har forpligtet sig til at forsvare

Formelt er USA forpligtet til at forsvare Taiwan i tilfælde af angreb udefra. Taiwan Relations Act fra 1979 kom i stand som et plaster på Taiwans sår efter Kissingers détente med Kina i 1972, der vendte presset imod Sovjetunionen. Kinas pris for dét var bl.a. at overtage Taiwans sæde i FN, som det legitime Kina.

• Siden da har USA bygget sin militære troværdighed i asien op omkring sikkerhedsgarantien til Taiwan. Derfor anser USA Taiwan for centralt for sin indflydelse i og forsyningskæder fra asien. USA har bl.a. fast udstationeret cirka 53.000 soldater i Japan, cirka 23.000 i Sydkorea. Endelig patruljerer den 7. flåde med omkring 27.000 personel fast i farvandene omkring det sydkinesiske hav. Den skal især sikre “Freedom of Navigation Operations”.
• Taiwan har et massivt militært beredskab med bl.a. mellem 1,7 og 2,3 millioner reservister samt en militær “porcupine strategy”. Alligevel er det en udbredt vurdering, at Taiwan kun vil kunne “stall a Chinese invasion, not repel one”. Taiwan er afhængigt af import af energi (95%) og fødevarer. Derfor vil Kinas første træk frem mod invasion sandsynligvis være en længerevarende flådeblokade kombineret med en lammelse af landets energiforsyning. Det vil lamme global forsyning af mikrochips.
  • Kina har derfor med stor interesse fulgt med i TSMCs strategiskifte hen imod etablering af fabrikker i Japan, Tyskland og 2 stk. i Arizona i USA.

En invasion gør det muligt for Kina at indføre sit territorialkrav i det sydkinesiske hav

Geopolitisk er Taiwan afgørende for Kinas territorialkrav om nine-dash line, der vil give Kina kontrol over næsten hele det sydkinesiske hav og dermed magt til at dominere asiatiske handelsruter med både USA og med Europa (indsæt graf “Kina – overlapping claims.jpg”).

• Den eneste akilleshæl vil da være Malacca strædet, som Kina i stedet har opbygget landbaserede alternativer til over de seneste 15 år.
• Det sydkinesiske hav indeholder betydelige mængder af olie samt fisk. De er dog generelt af sekundær politisk værdi i forhold til fri passage for transport af varer osv.
• “Nine-dash” line er det scenarie, som Kinas naboer i ASEAN frygter allermest. Fri passage ad søvejen er forudsætningen for deres im- og eksport. Det forøges af, at Kina ejer alle landbaserede alternativer, endnu på nær Thailands Landbridge projekt.

Kina afgør dog, hvornår de vil forsøge invasion

Der er ikke tvivl om, OM Kina vil forsøge genforening med Taiwan. Men det er Kinas beslutning, HVORNÅR forsøget måtte løbe af stablen. Inden da vil Kina være nødt til at centralisere magten endnu mere SAMT sikre indre samling. Det første er sket over de sidste år, mens det sidste kræver et stærkere fjendebillede af USA end i dag. Endnu har det kun været udrensninger m.v.

• Trumps “transaktionsdrevne” tilgang rykker tidspunktet for forsøget frem. Endnu er de officielle mediekanalers retorik dog relativt afdæmpet. “Trump-tilbud” som f.eks. at udskyde ekstra 25% importtold mod frivillig afståelse af TikTok til en amerikansk køber, falder kinesiske redaktører for brystet.
• Retorikken imod Trump vil givetvis blive skærpet, hvis CCP vurderer, at risikoen for et indre finansielt kollaps rykker tæt på.
• På den anden side skal Kina inden da have sikret sine forsyningslinjer. Kina skal forebygge effekten af en evt. blokade fra USA og Quad alliancen (Indien, Australien, Japan og USA).
• Premierminister Li Qiang meddelte i starten af marts, at forsvarsudgifterne skal stige 7,2% i 2025 med henvisningen: “We will firmly Advance the cause of Chinas reunification and work with our fellow Chinese in Taiwan to realize the glorious cause of the rejuvenation of the Chinese nation”.

Kinas grundlæggende akilleshæl er dets importafhængighed af energi og fødevarer. Fødevareforsyninger kan i overgangsperioder ske landbaseret samt via CPEC, Myanmar og Rusland, men energi er sværere. Det er en væsentlig årsag til, at Kina har øget tempoet for sin klimaomstilling til vedvarende energiproduktion, siden de så vestens reaktion på Ruslands invasion i Ukraine i februar 2022.

Samlet har Trumps start givet Kina potentiale. Men Kina har egne ambitioner

Samlet er Trumps de-kobling kommet bag på Kina. Men den er kommet på et ideelt tidspunkt, for hvis EU rækker hånden ud, falder Kinas økonomiske og finansielle risiko for en periode. Desuden betyder de-koblingen, at USAs “soft power” er blevet svagere i asiatiske og især i afrikanske lande. Dét vakuum gavner Kina, også selvom både Marco Rubio og Pete Hegseth lover “ironclad support” til Filippinerne i det sydkinesiske hav.

Sikkerheds- og udenrigspolitisk er det CCPs holdning, at frygt er en selvpåført illusion. Deng Xiaopeng brugte ordene “Skjul din styrke, afvent din tid, men gør, hvad der er nødvendigt”.