Kaos og finansmarkederne er en utryg kombination, for det er først bagefter, at historien kan skrives enkelt. Mens begivenhederne sker, opleves udfaldsmulighederne ofte kaotiske.
Kaos kan føre til frygt
Kaos er indbygget i objekters oprindelige tilstand og er naturligt. Men kaos fører ofte til frygt. Frygt opstår af pludselige uventede begivenheder, som vi ikke kan overskue, og derfor ikke forudsige, hvordan vi manøvrerer mest effektivt i. Frygt opstår derfor ofte dér, hvor vi følte os mest trygge.
Vi associerer typisk ordet kaos med noget usædvanligt, der skaber uro i balancer. Reelt er der dog kaos (entropi) overalt. Men hvis kaos er så normalt og naturligt, hvorfor ser verden så så ordnet ud? Træerne og søerne står f.eks. samme sted dag efter dag, og livsformer har tendens til at udvikle sig på samme vis, søge de samme steder hen og at gruppere sig.
Henri Poincaré opdagede, at kaos er indbygget i et objekts oprindelige tilstand. Boltzmann beskrev, hvordan kaos stiger med øget aktivitet. Endelig beskrev Edward Lorenz, hvordan afrunding af ganske små decimaler pludselig kan give markant forskellige langtidseffekter, dvs. kaos. Det påvirker bl.a. meteorologiske forudsigelser.
Kontrol af kaos handler derfor om at forebygge, at små forandringer kan medføre store og uforudsigelige konsekvenser. Men er kaoskontrol overhovedet muligt i praksis?
Kaoskontrol kræver, at vi ser ændringerne tidligt
Der er meget i det fysiske univers, som vi ikke kan forklare, fordi vi ikke kan se det.
- Gravitation er et eksempel på noget vi kan måle og forudsige. Men vi forstår det ikke, og kan derfor ikke forklare det.
- Af den samlede energi i universet udgør “mørk energi” desuden hele 68,3%. Det kan vi beregne, men vi kan ikke se det. Problemet ved dét forværres af, at det er den “mørke energi”, der står for udvidelsen af universet.
- På stof-fronten, materien, dvs. de resterende 31,7%, udgøres hele 85% af “mørkt stof” (26,8% af al materie og energi i universet). “Mørkt stof” interagerer ikke med andre stoffer, herunder lyset. Derfor kan vi ikke se det osv.
Tilbage ved finansmarkederne er kaos således et udtryk for, at der er meget, som vi ikke ved, fordi vi ikke kan (eller nogle gang vil) se det. Men det er ikke usædvanligt, og vi kan ikke undgå det. Derimod kan vi forberede os og derigennem afbøde nogle af effekterne.
Risikostyring handler derfor bl.a. om, at blive bevidst om hvor, der er sket færrest forandringer i lang tid. Hér er vi typisk mindst forberedte. Kriseledelse handler derpå om at vende risikoen offensivt.
”It’s only when the tide goes out, that you learn who has been swimming naked”, Warren Buffett