History vs prediction

Hænger forudsigelse og historie sammen

Er der forskel på forudsigelse vs historie? I 2023 sagde vi farvel til Charlie Munger, der var Warren Buffett’s trofaste ”livrem og seler” med det brede og jordnære intellekt. Charlie evnede at stille dé spørgsmål, der perspektiverede på en både visionær og moralsk måde. Om sin evne til forudsigelse sagde Charlie Munger selv: ”There is no better teacher than history in determining the future”.

Hænger forudsigelse sammen med historie

Men er vi så i stand til at beskrive historien tilpas objektivt og nuanceret så vi kan fremskrive den rimelig træfsikkert, dvs. forudsige?

I bogen ”1984” skrev George Orwell om historien: “Den, der kontrollerer fortiden, kontrollerer fremtiden. Den, der kontrollerer nutiden, kontrollerer fortiden”. Med dét mente Orwell især, at den måde vi beskriver fortiden på, afhænger af vores mål i dag. Vores bias påvirker dermed vores vinkel på fortiden og derigennem fremtidens udfald.

Selvom universet lader sig beskrive ret præcist ved hjælp af matematikken, betyder det således ikke, at fremtiden kan forudsiges enkelt blot ved at fremskrive fortiden. 1700-tals filosoffen David Hume kaldte det for induktionsproblemet, når vi afgør sandsynligheden for en fremtidig hændelse på basis af fortidige observationer. For dermed forudsætter vi også, at naturens love fortsætter som hidtil, for hvis ikke de gjorde, ville de ikke være love. Det var dét, som Bertrand Russel beskrev i “The problems of Philosophy”: hvis en kylling bliver fodret hver dag kl. 9.00, er det en lov i dens hoved, lige ind til den dag hvor landmanden hugger hovedet af den.

Dermed afviser teorien samlet Charlie Mungers udsagn. Problemet er blot, at der ikke er mange nulevende mennesker, der har været i nærheden af Charlie Mungers evne til forudsigelse. Han blev (yderst) velhavende på at ramme plet gang på gang på gang.

Misforstår vi historie-begrebet?

Men skyldes dét så, at vi misforstår historie-begrebet? Ifølge Yuval Noah Harari gælder nemlig at: ”History is the study of change, not merely a description of the past”.

”The best way to predict the future is to create it”. Abraham Lincoln

Se også følgende blog indlæg https://kraftscharling.dk/hvorfor-forudsige/

Relaterede indlæg

AIs effekt på klima- og meteoforskning

AIs regnekraft og evne til at samkøre store mængder af data fra klima- og meteoforskning...

AIs effekt på robotics og udvikling

Robotics og sanser skal nå op på og overgå menneskers niveau for at skabe bevidstheder,...

Hvorfor er AI disruptivt?

Hvorfor AI er disruptivt handler om, at teknologien gør det muligt at mangedoble hastigheden for...

Hvor påvirker AI i dag?

Svaret på, hvor meget AI i dag påvirker virksomheder, afhænger især af, hvem man spørger....

AI som katalysator for liv

AI kan udløse et kvantespring i udviklingen af syntetisk biologi som katalysator for liv og...

Er mennesker deterministiske, er AI?

Er mennesker unikke, eller er vi lige så deterministiske og replikérbare som AI algoritmer? Har...