Georgien er klemt mellem Rusland og EU. Parlamentsvalget i oktober gav flertal til den siddende regering, selvom meningsmålingerne havde antydet det modsatte. Status quo udskyder optagelsen i EU og især i NATO og fastholder spændingerne i Kaukasus. Modsat bremser det risikoen for fuldskala russisk invasion.
Georgierne ønsker at orientere landet mod vest i stedet for mod nord
Geografisk ligger Georgien centralt i Kaukasus mellem Rusland og Tyrkiet. Militærstrategisk er det således også på grænsen mellem NATO og CSTO, som bl.a. Armenien er medlem af. CSTO har samme “musketér-paragraf” som NATO.
Kulturelt og etnisk ser georgierne sig selv som først og fremmest anti-russiske, ligesom ukrainerne. 80% er tilhængere af EU medlemsskab af netop dén årsag.
Da Sovjetunionen gik i opløsning i 1991 erklærede Georgien derfor uafhængighed. Moskva så dog landet som FOR geostrategisk centralt placeret i Kaukasus; Ruslands landforbindelse med mellemøsten. Derfor invaderede Rusland Georgien. Officielt var det for at beskytte de store russiske mindretal i Sydossetien og i Abkhasien (som i Ukraines Donbas og Luhansk provinser).
- Der er stadig jævnlig uro i disse områder, ligesom Rusland de facto stadig har kontrol over 20% af Georgiens areal.
På blot 10 år faldt landets BNP til under halvdelen, og befolkningstallet faldt fra 5 mio. i 1989 til i dag blot 3,7 mio. BNP faldet var især en følge af, at Rusland var den største kunde for georgisk industri.
Efter våbenhvilen i slutningen af 1993 var Georgiens største eksportartikel derfor omsmeltet jernskrot fra efterladt russisk krigsmateriel.
Selvtilliden kom især med den libertarianske “Rosenrevolution” i 2003
Men i 2003 indtraf Rosenrevolutionen, hvor den libertarianske Georgisk-Ukrainske Mikhail Saakashvili afløste Eduard Sjevardnadse som præsident.
Saakashvili gennemførte en libertariansk kur med privatiseringer, lavere skatter og omfattende anti-korruptionsindsats. Planen førte bl.a. til afskedigelse af 16.000 politibetjente det første år. Generelt var planen så markant, at selv IMF suspenderede al långivning til landet fra mistillid til reformernes realisme.
Planerne lykkedes dog langt overvejende. Mellem 2004 og 2007 steg BNP f.eks. med 35%, der førte til et stort FDI inflow. I første omgang kom væksten fra landbruget (bl.a. vin). Men da Saakashvili i 2006 søgte om optagelse i NATO, boykottede Rusland atter georgiske varer og erklærede derpå krig i 2008. På blot 12 dage besatte Rusland næsten hele landet.
Den efterfølgende våbenhvile betød bl.a., at Sydossetien og Abkhasien blev selvstyrende regioner med Rubelen som møntfod. Rusland trak sig dog militært fra det øvrige Georgien.
Regeringspartiet Georgisk Drøm søger at orientere landet mod både nord og mod vest
Siden 2013 har Ivanishvilis parti “Georgisk Drøm” domineret politikken. Det har bl.a. ført til frihandelsaftale med EU og en kraftigt boomende turisme-industri fra russere, selvom Georgien teknisk set stadig er i krig med landet.
Den kraftige vækst har dog gavnet skævt. Arbejdsløsheden er på 17% og uddannelsessektoren er markant forældet. Det gør det svært at tiltrække avancerede udenlandske virksomheder. Landbruget er fortsat det dominerende eksport erhverv.
I de senere år er det dog lykkedes at etablere en mindre men blomstrende IT industri, der bl.a. har tiltrukket opgaver fra amerikanske tech selskaber. Det var samme strategi, som Ukraine var ved at lykkes med, indtil Rusland indledte sin invasion i 2022.
Officielt ønsker Georgien stadig medlemsskab af både NATO og EU …
Officielt ønsker Georgien fortsat optagelse i både NATO og EU. Det har dog længere udsigter.
I 2008 førte NATO-topmødet i Bukarest til en erklæring om, at Georgien “en dag” skal blive medlem af NATO. Men NATO afviste at give Georgien (og Ukraine) en såkaldt “Membership Action Plan” (MAP), dvs. en konkret handlingsplan for medlemskab. Ruslands invasion i Ukraine i 2022 genstartede Georgiens ønske om vestlig tilknytning. NATO afviste dog optagelsesforhandlinger sålænge krigen i Ukraine er i gang og, sålænge der er uro i Abkhasien og Sydossetien.
Derfor nøjedes Georgien med at ansøge om optagelse i EU i marts 2022, samme dag som Moldova og et par dage efter Ukraine. I juni 2022 gav EU Georgien en liste over reformer, der skal gennemføres, før landet kan opnå kandidatstatus. Disse reformer skrider kun langsomt frem.
De henholdende udsigter til EU og NATO medlemsskab er væsentlige forklaringer på, hvorfor “Georgisk Drøm” siden 2012 har forsøgt at balancere landet tilbage mod Rusland. Både EU og NATO nøjedes med at åbne døren på klem. Oppositionen i Georgien mener dog, at regeringen er styret af Rusland. “Georgisk drøm” afviser bl.a. at fordømme Ruslands invasion i Ukraine samt at deltage i vestens sanktioner mod Rusland. Oppositionen henviser til, at Ivanishvili i 1990’erne og 2000’erne tjente en enorm formue på investeringer i russiske banker og metaludvinding. Selvom han i dag holder sig fra offentligheden, har han fortsat bestemmende indflydelse på partiets politik.
… men oppositionen mener, at det kun er et spil for galleriet
I maj 2024 vedtog parlamentet desuden en kontroversiel lov om “udenlandske agenter”. Vedtagelsen skete med overvældende flertal, fordi oppositionen under afstemningen blev nægtet adgang til parlamentet. Ifølge loven skal organisationer, der har modtaget over 20 % af deres finansiering fra udlandet, registrere sig som “udenlandske agenter” og oplyse deres finansieringskilder. Oppositionspolitikere, ngo’ere og diplomater sammenligner den med dén lov, der i Rusland har været brugt til at undertrykke kritikere af regeringen siden 2012.
I slutningen af oktober var der parlamentsvalg i Georgien. Op til valget var meningsmålingerne i klar favør til oppositionsalliancen Samlet National Bevægelse. Valgoptællingen gav dog en sejr til det regerende Georgisk Drøm. Oppositionslederes Tina Bokuchava mener, at “valget blev stjålet fra det georgiske folk” og afviser at anerkende resultatet.
Den georgiske befolknings frigørelse fra Rusland har således længere udsigter. Georgisk EU medlemsskab kan måske ske i forlængelse af fredsforhandlinger mellem Rusland og Ukraine. Men NATO medlemsskab er meget usandsynligt.
Georgiens skæbne har betydning for roen i Kaukasus
Valget har dog også betydning for Georgiens øvrige naboer og dermed for Ruslands geopolitiske indflydelse på Kaukasus.
- Tyrkiets handel med centralasiatiske lande afhænger af fragtkorridorerne gennem Georgien til Aserbajdsjans kystlinie ved det Kaspiske Hav. Tyrkiet og Armenien har bl.a. grænsekonflikt og har meget begrænsede diplomatiske forbindelser, til dels af historiske årsager.
- Armenien er bekymret for øget hybridkrig med Rusland.
- I september beskyldte Armeniens regering Rusland for forberedelse til kupforsøg. Armenere fra oppositionen havde i foråret modtaget 3 måneders træning i Rostov-on-don. Desuden havde de modtaget store pengesummer for at lede kuppet.
- Armenien har længe været på kurs væk fra Rusland, bl.a. fordi Ruslands relation med naboen Aserbajdsjan er blevet stadig tættere (f.eks. støtte til Aserbajdsjans invasion af Nagorno-Karabakh enklaven i 2023 samt Aserbajdsjans nylige optagelse i BRICS).
- Ud over Georgien er Armeniens eneste “gode” nabo Iran. Men Iran er under internationale sanktioner, og derfor vil Armenien ikke kunne bruge Iran som transitland for egen eksport.
- Armenien har udtalt, at “hvis muligheden for EU medlemsskab opstår, vil Armenien gribe den”.
Øget uro i Georgien påvirker derfor hele Kaukasus.