Etiopiens og Egyptens fremtid afhænger af bl.a. Kina. Fundamentalt handler den især om vand, om den politiske effekt af klimaforandringer og om supermagters involvering. Relationen er arketypisk for mange af de konflikter, som vi vil se andre steder på kloden i de kommende år.
Det følgende blog indlæg er anden del af fire om landenes relation.
GERD og andre BRI projekter har dog været meget dyre, …
GERD er i dag over 95% færdiggjort, og i september startede installationen af den 3. og 4. turbine. Desuden er reservoiret fyldt mere end 60% op, og i august i år startede den femte opfyldning af de næste 23 mia. Cbm vand derfor. Dén opfyldning er dog meget stor, i alt svarer den til 30% af den samlede reservoir kapacitet. Derfor er Egyptens bekymring og frustration over for Etiopien steget kraftigt i de sidste par måneder.
GERD har kostet omkring 5 mia. USD at opføre, svarende til 3-4% af Etiopiens årlige BNP. Men Etiopien har også haft andre meget store infrastrukturprojekter fra BRI. En stor del af disse har dog MEGET lange udsigter til at tjene sig selv hjem økonomisk.
Addis Ababa kaldes ofte for “byen som Kina byggede”. Der er over de sidste 10 år bygget mange store og højteknologiske bygninger. En stor del af disse er dog ledige i dag, eller underudnyttes i forhold til deres teknologiske potentiale. Desuden finansierede BRI f.eks. et stort light railway system, der skulle revolutionere Addis Ababas infrastruktur. Man regnede bl.a. med 60.000 passagerer i timen, men i dag virker kun hvert tredje tog og omkostningerne til vedligeholdelse er langt større end ventet. Derfor fragtes der kun op til 55.000 passagerer om dagen.
Disse store projekter har krævet meget store lån. Dem har Kina ydet så mange af, at Etiopien i dag er Kinas næststørste låntager i Afrika, selvom landet har en skrøbelig og relativt lille økonomi.
… og derfor skal Etiopien lynomstille sin økonomi
Økonomiens skrøbelighed blev tydelig under Covid. Hér blev landets ellers blomstrende tekstil industri ramt af lockdowns og af begrænsninger i Kinas shippingkapacitet.
Efterslæbet her fra betød, at Etiopien måtte defaulte på sine udlandslån i december 2023. Derfor måtte IMF yde nødlån på 3 mia. USD i starten af i år. Långivningen var kontroversiel, fordi den indirekte betød, at IMF dermed ydede lån til, at Etiopien kunne servicere sine BRI lån fra Kina. Vestlige lande garanterer for 75% af IMF, og kautionerede dermed for ydelser på BRI lånene.
Etiopiens regering er således under maksimalt pres for, at lynomstille sin økonomi i en mere stabil og mindre klimaafhængig retning. Dén strategi har landet dog søgt længe.
… til visionen om at blive førende cleantech producent i Afrika
Siden 2011 har Etiopien arbejdet efter CRGE strategien, der skal gøre Etiopien til Afrikas førende cleantech producent. Kina har været hovedlångiveren, og inspirationskilden.
Blandt andet har Etiopien skabt en særlig økonomisk zone, som Deng Xiaopeng f.eks. gjorde det i Kina i 1980’erne, for tekstilindustrien. Etiopien er blevet en stigende underleverandør til kinesiske tøjvirksomheder.
Men især satser Etiopien på udvikling og fremstilling af EV’ere; en naturlig følge af opførelsen af GERD. Fra starten af 2024 har landet bl.a. haft forbud mod salg af forbrændingsmotorer. Desuden yder staten bl.a. 10 års skattefrihed til virksomheder, der fremstiller EV’ere.
I juni åbnede Etiopiens største EV fabrik, i Amhara regionen. Kapaciteten er dog meget lav efter internationale forhold med kun ca. 1000 EV’ere om året, og udgør under 1% af EV salget i Etiopien. Bilerne fremstilles næsten udelukkende af komponenter fra Kina og med samme tekniske designs.
Dét kræver gode forhold til Kina
Endelig blev Etiopien medlem af BRICS+ i januar 2024. En meget væsentlig årsag var sammenslutningens New Development Bank. Etiopien håber, at dén kan overtage, hvor BRI har sluppet. Desuden er Etiopien blandt de mest ivrige FOCAC deltagere (indsæt link til ekstern kilde herom).
Etiopien ser således især sin kommercielle fremtid som handelspartner for Kina og for mellemøstlige lande. Opfattelsen er selvom USA og EU er langt de største ydere af økonomisk støtte og af humanitær udviklingsbistand. Den er også selvom både USA og EU over de sidste 10 år har øget deres politiske støtte til Etiopien. Kina har dog kunnet tilbyde noget af væsentligt større værdi, eksportkontrakter.
Etiopiens økonomiske problemer er samlet set dybe. Løsning af dem vil kræve støtte fra både Kina, USA, Afrikanske Union og fra IMF. I dén proces, kan der ligefrem være geopolitiske og indenrigspolitiske fordele med indre samling fra en ydre truende fjende. Kina har bl.a. brug for at sikre sine investeringer.
