Siden 1980 har Kinas økonomiske vækst oversteget alle andre lande i verden. Finansielt har prisen for væksten været en meget høj gældsætning samt en monetarisering af økonomien. Desuden har væksten været så hastig, at der i dag er store strukturelle overinvesteringer i ejendomme og veje, og underinvesteringer i bl.a. vandforsyning, miljøbeskyttelse og energisektor.
Kina er i dag ”verdens produktionshal” og derfor afhænger verdens økonomier af Kinas økonomi. Men også global klimaomstilling afhænger af Kinas omstilling af energisektoren. Hvad der sker i Kina, påvirker med andre ord alle mennesker på kloden.
Siden Covid er væksten i Kina faldet, og det samme gør udsigterne. Det påvirker mange kineseres dybere tillid til, at vækstmiraklet fortsætter, og påvirker derfor deres risikovillighed. Risikerer Kinas finansielle system at kollapse fra overdrevne forventninger til fremtidig økonomisk vækst, dvs. gæld, og har verden råd til dét?
Fra fattigt u-land til “verdens produktionshal” på 40 år
I dag er Kina verdens næstmest folkerige lande med 1,4 mia. indbyggere, verdens næststørste økonomi med et BNP i år på 19 billioner USD, verdens største valutareserver og med 4 ud af verdens 5 største banker.
Da væksten startede i 1980 med Deng Xiaopengs landbrugsprivatiseringer, havde Kinas 1 mia. indbyggere, et BNP på 1/100 af i dag (Figur 1), næsten ingen valutareserver og kun én bank, der både fungerede som centralbank og havde monopol på detailbank-forretning. Kina var mere planøkonomisk end det daværende Sobjetunionen.
Intet andet land har nogensinde før haft så eksplosiv og kontinuert vækst over så lang tid. Den årlige BNP vækst har været på næsten 10% i gennemsnit.
Læs artiklen om Kinas økonomi fra Finans Invest (oktober 2023, nr. 5) nedenfor – eller læs på finansforeningens hjemmeside.