Etiopiens og Egyptens relation bliver stadig mere anspændt. Fundamentalt handler den især om vand, om den politiske effekt af klimaforandringer og om supermagters involvering. Relationen er arketypisk for mange af de konflikter, som vi vil se andre steder på kloden i de kommende år.
Det følgende blog indlæg er tredje del af fire om landenes relation.
Egypten har store økonomiske problemer, …
Egyptens økonomi er på katastrofekurs. Levefoden er bl.a. faldet til det laveste niveau i et årti. Det giver grobund for social uro.
Strukturelt har Egyptens økonomi samme behov for investeringer i klimasikring, som de fleste lande i Afrika og i sydasien. Men desuden er Egypten igang med nogle megaprojekter, som f.eks. udvidelse af Suez kanalen, overrislingssystemer ved Nasser søen samt NAC (New Administrative Capitol) blot 40 km. Fra Cairo.
Egyptens finanspolitik er derfor meget ekspansiv. Fra 2022 til 2023 steg statsgælden over for BNP f.eks. fra 88,5% til 95,9%. Det var både pga. stigende udgifter til subsidiering af importen af brændstof og fødevarer, men især også pga. stigende rentebelastning fra statsgælden. I dag går næsten halvdelen af statsudgifterne til at servicere den eksisterende gæld.
… der til dels forværres af landets valutapolitik
Egypten er således i en gældsspiral, der pt. forværres af landets fastkurs politik for pundet. Hver devaluering koster et uforudsigeligt tab for en ny runde af investorer. De kan kun sjældent afdække deres valutaeksponering. Derfor falder internationale investorers tillid, og deres afkastkrav (risikopræmier) stiger. Siden Covid er Egyptens pund devalueret fire gange til nu 1/3 af niveauet ved starten af 2022. Ligesom mange andre udviklingslande er Egypten bekymret for hyperinflation fra, at lade pundet flyde frit. Inflationen er i forvejen omkring 35%.
Økonomien og valutareserverne var derfor allerede skrøbelige, da den iransk støttede Houthi bevægelse i Yemen i slutningen af sidste år begyndte at angribe skibstrafikken i Rødehavet med missiler. Dét omdirigerede de fleste vestlige landes shipping ruter til syd om Afrika i stedet. Suez kanalens indtægter er i dag 65% lavere end for et år siden. Suez er hovedkilden til Egyptens valutaindtægter.
Egypten er derfor presset. Alle megaprojekterne har overskredet deres budgetter markant og kræver fortsat funding, for at undgå kollaps. Det har senest fået de største internationale investorer, UAE og Kina, til at trække sig fra yderligere finansiering af disse.
Egypten anses dog ofte som “too strategic to fail”, …
Siden 1970’erne har Egypten været en af de største modtagere af amerikansk militær og økonomisk bistand. Landet har dog ikke en egentlig sikkerhedsgaranti men anses uofficielt som “too strategic to fail”. Suez kanalen er flaskehals for Europas og den amerikanske østkysts handel med Indien, Kina osv.
Derfor har Egypten en central geopolitisk indflydelse. Den har landet samtidig øget ved ofte at indtage en modererende rolle blandt muslimske og nordafrikanske lande. Israels krig mod Hamas har bl.a. været hjulpet af, at Egypten holdt sin grænse til Gaza lukket. Tilsvarende afhænger f.eks. den libyske regerings politik (og Tyrkiets interesser) af, at Egypten ikke hjælper Khalifa Haftars styrker i det østlige Libyen for meget.
… og derfor søgte Egypten funding fra hele verden i 2024
Faldet i indtægter fra Suez gjorde det nødvendigt for Egypten at søge funding fra hele verden. Det har afværget statsbankerot, men er kommet med politiske betingelser, der svækker befolkningens tillid til al Sisi’s ledelse.
- I slutningen af februar underskrev Egypten en aftale med UAE til 35 mia. USD. Aftalen skal udvikle Ras e-Hekma området på 16.000 hektar ved Middelhavet til turisme-formål. Reelt overdrages ejerskabet til UAE, selvom Egypten beholder 35% af aktierne. Egyptens andel er således alene en finansiel “tag-along” samt en symbolsk veto mulighed. Tabet af suverænitet over eget land har skabt mistro i store dele af den egyptiske befolkning. Også selvom UAE anses for et muslimsk “broderland”.
- I marts underskrev EU en hjælpepakke til Egypten til en værdi af 7,4 mia. Euro. Fundingen bestod bl.a. af koncessionslån til investeringer i vedvarende energi. Desuden betingede lånene, at Egypten effektivt blokerer for migrantstrømme med retning mod EU og bl.a. opretter interneringslejre. Det sidste er kontroversielt for Egyptens befolkning.
- I marts afværgede IMF så endelig statsbankerotten gennem et nyt nødlån på 8 mia. USD og Verdensbanken sendte yderligere 6 mia. USD.
Egypten har optaget flest nødlån fra IMF i verden, kun overgået af Argentina. Den generelle skrøbelighed af Egyptens økonomi var en væsentlig årsag til, at landet lod sig optage i BRICS+ i starten af 2024.
Men de grundlæggende problemer består
Houthi angrebene fortsætter dog, og shipping trafikken vender således heller ikke tilbage til Suez. Derfor bliver Egypten snart nødt til at optage yderligere nødlån hos IMF. Men denne gang kan låneprocessen blive lang og svær. Landet har ikke leveret på flere af IMF’s hovedbetingelser fra tidligere lån. De største af disse handlede om korruption samt om at adskille hærens ejerskab af mange af landets virksomheder. Al Sisi er selv tidligere efterretningschef for hæren.
USA og EU har derfor interesse i at støtte Egypten overfor Etiopien, herunder med funding.
