Argentinas libertarianske kur

Argentinas libertarianske kur er bl.a. inspireret af Georgiens tilsvarende under Rosenrevolutionen og er desuden inspirationskilde for Donald Trumps kommende regering. Men en succes har også betydning for bl.a. IMFs generelle kreditpolitik frem over.

Argentinas “Gaucho” økonomi er noget for sig

Man siger, at der er fire typer af økonomier: I-landsøkonomier og u-landsøkonomier, samt Japan og Argentina. Mens Japans økonomi har været kendetegnet af en vedholdende deflationær spiral, er Argentinas “Gaucho” økonomi modsat kendt for sine vilde udsving.

Javier Milei blev valgt på en libertariansk chok kur, …

Da Javier Milei blev valgt i december 2023 var det på en libertariansk kartoffelkur for Argentinas økonomi, der har mange ligheder til Georgiens kur under Saakashvili i 00’erne, jfr. forrige blog indlæg. Mileis plan bygger på markante privatiseringer kombineret med afkobling fra Kina til fordel for USA, herunder at udskifte pesoen til fordel for USD.

Status for “redningsplanen” og for økonomien er i dag blandet. Det er den grundlæggende monetære tillid hos argentinerne, som planen skal genskabe. Det sværeste er, at det er en langsigtet ambition, der skal lykkes på kort tid og derpå fastholdes mange år frem.

Milei’s plan startede med at annoncere privatiseringer. Foreløbig er der igangsat salgsprocesser for over 60 statsejede virksomheder, heriblandt YPF (det statslige olieselskab) og luftfartsselskabet Aerolineas Argentinas.
Dernæst fjernede planen alle tilskud til bl.a. offentlig transport, brændstof og elektricitet. Det fik i første omgang inflationen til at springe.
Inflationspresset blev dog modgået af kraftige reduktioner af offentlige pensioner og sociale ydelser, samt nedlæggelser af et stort antal offentlige stillinger og institutioner. Det blev forstærket af et frys på alle offentlige investeringer, fra ejendomme over veje og til infrastruktur.

… der skal nulstille forbrugernes forventninger, så inflationsspiralen stopper

Planen er en “chok-kur” for økonomien, der skal nulstille forbrugernes og virksomhedernes forventninger, så inflationsspiralen kan stoppes.

“Chokket” må dog kun vare så længe, at det undgår en depression. Derfor handler Milei’s plan især om timing og om kommunikation. Han har brug for snarlige tegn på, at planen virker efter hensigten, dvs. ved egen kraft.

Indtil videre har “chokket” som ventet ført til recession. Men der er svage tegn på lys. Hovedkomponenterne for vækst er bl.a.:

Privat og offentligt forbrug var efter Milei’s opfattelse hovedårsagen til den nuværende krise. De har ført til den nuværende gældsspiral.
- Derfor var det vigtigt, at lade reallønnen falde.
- Offentligt forbrug er bl.a. faldet 30% siden starten af året.
Nettoeksporten har været positiv, men viser endnu ikke tegn på en egentlig vækstkurve, selvom Pesoen er faldet til knap en tredjedel af værdien for et år siden.

Planen indebærer samtidig at systemisere Argentina med USA

Frem til Mileis valg holdt centralbanken en kunstig høj Peso kurs for at inddæmme inflationen. Det gjorde dog Argentinas eksport unaturligt dyr og modarbejdede derfor eksporten.

Det er netop risikoen for at udløse stigende hyperinflation, der er baggrunden for Mileis ønske om, at udskifte Pesoen med USD. Det systemiserer med verdens største økonomi. Derfor burde det også stabilisere Argentinas økonomi.
Ét af centralbankens problemer var, at argentinerne vekslede pesoer til USD og “gemte dem under madrassen”. Der var for lav finansiel tillid til at indsætte dem i bankerne. Dét er måske vendt nu, for private USD deponeringer er bl.a. steget med 40% siden Milei tiltrådte. I september var de på det højeste niveau siden 2019.
Det usædvanlige ved Mileis plan har været, at landet har åbnet sine markeder og fjernet en række protektionistiske forhold. “Normalt” vil udviklingslande beskytte deres valutareserver mod import, for at give deres svage og gryende eksportopsving de bedste muligheder.
Milei tror på markedskræfterne og på at genopbygge handelstillid til USA og vesten. Derfor afmeldte han bl.a. Argentinas optagelse i BRICS.
De fleste lande gør det modsatte for tiden (“trade fragmentation”).

Foreløbig er der små tegn på, at planen virker …

Siden april har inflationen været faldende og er nu omkring 210% p.a. Det er dog stadig verdens højeste.

Bedringen mærkes dog endnu ikke i befolkningen, hvor velfærden falder hastigt. Fattigdomsraten i 1. halvår 2024 nåede hele 53%. Det er et spring fra 42% i andet halvår 2023.
Det har især påvirket omsætningen i restauranter, abonnementstjenester samt tøj. Derfor truer der en bølge af konkurser, hvis Mileis kartoffelkur holder sit greb for længe.

Milei mener dog, at landet er ved at se et “v-formet” recovery. Renset for unormale eksportfaktorer, såsom 2023’s ringe landbrugshøst, er tegnene på stigende eksport dog skrøbelige.

BNP væksten er forbedret i første halvår og ventes på helårsbasis at rette sig til “blot” minus 4,4% efterfulgt af en vækst på +6% i 2025, der skal drives af investeringer, eksport og til en vis grad også af privatforbruget.

… til de internationale låneres tilfredshed

Overordnet vurderer både IMF og internationale rating bureauer, at planens udførsel skrider fornuftigt frem.

Særligt IMFs holdning er vigtig, for Argentina er den største låntager i IMF nogensinde, jfr. ovenfor. IMF’s forsigtige optimisme er til trods for, at Argentina har været i recession i 25 af de sidste 70 år, samt har defaulted på sin udlandsgæld tre gange siden 2001.
Men også udenlandske banker og rating bureauer ser lysere på fremtiden. I oktober nåede Argentina bl.a. det laveste niveau i 5 år på JP Morgans landerisiko index.

Befolkningens tålmodighed begynder dog at falde …

Mileis opbakning i befolkningen er faldet, men den er langt fra katastrofal. Dét er usædvanligt for Argentina og en forklaring er sandsynligvis, at landet har afprøvet alle andre økonomiske “kure” med dårlige resultater.

I 2025 skal de positive resultater dog blive solide. Der er store forventninger, der skal drives af markant eksport stigning. Men indtjeningsmulighederne falder pt. Desuden kræver det en markant mere forsonlig udenrigs- og handelspolitik fra Milei.
Ét af Argentinas store eksportpotentialer er litium. Øget udvinding kræver dog store investeringer, som Argentina har skåret ned for, jfr. ovenfor.
Desuden gik Milei til valg på at distancere landet fra Kina og BRI. Men Kina står for 64% af global import af litium carbonat. Prisen for dette er samtidig faldet til niveauet fra starten af 2021, svarende til 1/8 af toppen i slutningen af 2022. Desuden har Kina været den absolut største investor i Argentinas litium udvindinger.

… og det er befolkningens mindset, der skal bære Argentinas økonomi fremad

Argentinas økonomi har mange gange før oplevet gryende tegn og optimisme oven på kontraktive økonomiske kure. Hver gang har argentinerne dog valgt en ny regering, der har blæst til forbrugsfest med øget gæld til følge.

Mileis største udfordring er derfor, at ændre “Gaucho”-indstillingen i befolkningen. Tålmodighed og mådehold skal knæsættes i demokratiet i mange år frem, hvis Argentina skal gøre sig fri af at være afhængigt af internationale lån og skal genopbygge finansiel tillid.
Det er en stor og vedholdende opgave. Hvis den lykkes, vil den inspirere både udviklingslande og IMF. Hvis ikke, bliver Argentinas krise des dybere og mere kronisk.