AI chips er centralt for USAs strategi, herunder som centralt geopolitisk redskab fremover. Kinas teknologiske udvikling sættes op til et par år tilbage, når det afskæres fra de avancerede chips, indtil Kina atter indhenter. Dette er det første af tre indlæg om AI og geopolitik
Global fragmentering er steget over de sidste 7-8 år, og det vil fortsætte i Trumps næste præsidentperiode. Det rejser (mindst) to spørgsmål: “I hvilken retning fragmenterer verden?” samt “Hvordan vil det ske?”.
USA vil bruge chips som løftestang for at vinde handelskrigen mod Kina, …
I løbet af de næste måneder vil vi få et klarere billede af hvilken retning USA ønsker at fragmentere.
Men svaret på det sidste spørgsmål, “Hvordan”, blev tydeligt under Trumps første præsidentperiode. Værktøjet bliver avancerede chips. Dét er akilleshælen for bl.a. AI, for avancerede forsvarssystemer og for forbrugerprodukter som f.eks. selvkørende biler.
For over de seneste 10-15 år har Kina udviklet sig til at blive verdensførende på 57 ud af 64 nøgleteknologier for fremtiden, jfr. nedenfor. Det gælder bl.a. design og udvikling af chips og gælder kvantetecomputere, der bliver fremtidens AI motor. Men det gælder især også AI, hvor Kina bl.a. er globalt førende på fronten med autonome droner og gælder f.eks. med AI tjenester som DeepSeek, der aktuelt regnes som globalt førende og visse steder har løst problemer, som selv Googles AlphaFold har givet op over for.
… for dé giver øjeblikkelig kontrol over AI udviklingen, …
Biden administrationen fortsatte Trumps arbejde med at sikre USAs strategiske autonomi hér, bl.a. med Chips and Science Act i 2022 samt “Framework for AI Diffusion”, se næste blog indlæg. Dét spor har Trump fortsat med lanceringen af Stargate projektet sammen med Oracle, Softbank og OpenAI, se sidste blog indlæg i rækken. Det første skridt på vejen til at sikre USA den globalt centrale rolle for AI var dog efterårets begrænsninger af hvilke lande, der kan købe avancerede chips. Herom handler dette blog indlæg.
I dag er USA langt bedre forberedt, end de var ved handelskrigens start i 2017. Handelskrige handler om, at finde de områder, hvor modparten er mere afhængig af én, end man selv er afhængig af modparten. Derpå handler handelskrige om, at få støtte fra så mange allierede som muligt.
… og hér har USA i dag kontrol over de centrale dele af forsyningskæderne
Avancerede industrielle chips er chips på under 7 nm. De kan kun fremstilles ved at bruge Extreme UltraViolet (EUV) litografimaskiner. Det hollandske firma ASML er det eneste i verden, endnu, der er i stand til at fremstille EUV maskiner. Verdens førende Chips producent, TSMC, baserer sin fremtid på maskiner fra ASML.
I slutningen af november meddelte TSMC, at de ikke længere vil levere EUV fremstillede chips til kunder, der har kinesiske ejere, affilierede eller har engros salg til Kina. Baggrunden var, at TSMC opdagede, at nogle af dets EUV chips nu indgår i produkter fra Huawei, selvom TSMC i forvejen havde forbud imod dette. Sanktionerne blev omgået med andre ord. Inden for 48 timer herefter udtalte Biden administrationen, at de vil inkludere tests af, om kravet overholdes. Det er usædvanligt, at USA svarer så hurtigt og konkret. Kina opfattede det derfor som en koordineret aktion.
Ultrasmå chips er afgørende for brede teknologiske produkter fremover …
Produkter som AI og selvkørende biler kræver chips på under 4 nm for at kunne arbejde effektivt dvs. med “rimeligt” strømforbrug. Ifølge “Made in China 2025” er AI den mest centrale teknologi for Kina, deres “must win battle”.
Men i dag er Kina kun i stand til at fremstille chips på DUV basis (Deep UltraViolet). DUV egner sig typisk kun til chips på mellem 20 og 90 nm. Kina er lykkedes med at fremstille chips på 7 nm på DUV basis, men DUV er en MEGET kostbar og kvalitetsusikker metode hér. Det kræver MANGE chips og fører til ikke-kommercielt stort strømforbrug.
… og derfor er mange lande MEGET interesserede i strategisk selvforsyning …
Siden Nancy Pelosis kontroversielle besøg i Taiwan i august 2022, har TSMC modvilligt skiftet strategi fra ét fremstillingssted (Taiwan) til nu foreløbig 4:
- Dresden i Tyskland skal starte produktion i 2027 og er baseret på et joint venture med Bosch, Infineon og NXP. Den tyske regering betaler, usædvanligt for Tyskland, knap halvdelen af fabrikkens samlede opførelsessum på 11 mia. USD. Fabrikken er afgørende for EUs ambition (EU Chips Act) om at producere mindst 20% af verdens chips inden 2030. EU fremstiller under 10% i dag.
- I Kumamoto i Japan startede den første fabrik produktionen op ved årsskiftet mens den anden (og større) fabrik ventes at starte kommerciel produktion i 2027. Fabrikkerne er resultatet af et samarbejde med Rapidus.
- 2 fabrikker i udkanten af Phoenix, Arizona, hvoraf den første startede masseproduktion op ved årsskiftet. Hér kan TSMC fremstille chips på ned til 4 nm. Den anden fabrik skal fremstille chips ned til 2 nm og forventes at starte produktionen op i 2028. Endelig er der overvejelse om en tredje fabrik i samme område. Produktionsteknologien er dog endnu ikke offentliggjort.
… herunder lande, der normalt søger global uafhængighed af USA
I løbet af efteråret 2024 henvendte også UAE og Indien sig til Samsung og TSMC for at etablere fabrikker. Hér har Indien gode naturlige forudsætninger, for både Powerchip og Tata Group har relativt høje kompetencer på området allerede i dag. Indien har derfor stor interesse i, at sikre sig fortsat gode relationer til Trump administrationen.
USAs selvforsyning af chips ventes således at stige kraftigt over det næste årti. Den øvrige verden vil følge trop, men i et mere roligt tempo, jfr. nedenfor.
For USA er det eneste lande i verden, der er fuldt selvforsynende
Fremstilling af chips er dog en lang avanceret forsyningskæde. Hvis ét af forsyningsleddene svigter, stopper hele kæden derfor i princippet. På de fleste områder er der dog redundante forsyningsmuligheder for USA, og for Kina. Jo mindre chips, jo renere kvarts kræves dog generelt. Hér har USA den eneste mine i verden (Spruce Pine Mine i North Carolina), hvor kvarts efter kemisk behandling kan nå en renhed på 99,9999% SiO2 (også kendt som 6N renhed). Dén kvarts kan forarbejdes til polykrystallinsk silicium med renheder på 9N+.
Siden nytår er USA således blevet det eneste land i verden, der både har kontrol over råstofferne til wafers til chips, over designet af chips samt fremstillingen af disse. EU og Japan kan (måske) også nå her til i 2027, men de kan ikke kontrollere råstofforsyningen af kvarts. Der findes i dag ikke andre kendte miner i verden med samme muligheder.
Det ved Kina, og derfor satser de forskningsmæssigt hér
Kina har set dette scenarie blive stadig mere sandsynligt over de sidste par år. De har derfor foretaget bl.a. tre markante kapitalforhøjelser inden for få år til deres nationale semiconductor fond. Den er nu på i alt 48 mia. USD.
Kina har generelt meget store teknologiske forkundskaber og generelle forudsætninger for selv at udvikle EUV litografi-teknik. Men lige hér de er kommet et par år bagud i kapløbet med USA.
Det er en væsentlig årsag til, at Kina i stedet har fokuseret kraftigt på udvikling af kvantecomputere og -kommunikation. Kina planlægger bl.a. at opsende yderligere to til tre kvante-kommunikations satellitter i 2025.
Se de næste to blog indlæg i rækken.
