AGI vil sandsynligvis opstå via robotics. Robotics kan måske også føre til dybere opdagelser.
Fra AI til AGI handler især om sanser …
AI udviklingen går stærkt, og har for længst overskredet Turing kriteriet. Ved samtaler kan man således ikke længere afgøre, om der er en computer eller et biologisk menneske i den anden ende.
De næste skridt mod Artificial General Intelligence (AGI) handler om udvikling af bevidsthed og intentionalitet, jfr. tidligere skriv. Det kræver at robotics kobles på AI. Robotics betyder, at AI udstyres med menneskelige sanser som syns-, høre-, lugte-, smags-, føle- og balancesans, og ultimativt også stillingssans (proprioception) og indre sans (interoception).
Dén tilkobling er kompliceret, for både menneskelig og AI’s intelligens, ræsonnement og beslutninger afviger fra den matematisk rationelle, dvs. dén der gælder hver gang på samme måde.
… og om hvordan vi lærer fra disse
Vores beslutningsmønstre er især produktet af vores læring fra at samordne sanseinput, og derpå lægge læringen oven på hinanden hen over vores livstid. Det fører bl.a. til, at vi langsomt ændrer adfærd, efterhånden som vi ældes. Det samme gør AI.
Menneskelig læring beskrives ofte gennem det såkaldte RPE princip, Reward Prediction Error (der bygger på Predictive Coding Theory).
- Princippet siger, at vi arbejder ud fra en teori om verden, som vi bruger til at forudsige, sætte forventninger. Derpå bemærker vi kun verden (dvs. erkender), når forudsigelsen afviger markant fra det, som vi sanser.
- RPE er bl.a. måden, hvorpå vores hjerner undgår overflow af input. RPE tillader vores hjerner at se bort fra mere end 99% af alle sanseinput.
- Kombinationen af en stor hjernekraft og af RPE er en væsentlig forklaring på, hvorfor vores evolution har oversteget andre pattedyrs så markant.
- Når der opstår forventningsfejl, korrigerer vi vores læring. Vi kalder det, at vi udvikler os.
- Men hvis vores nye konklusion fører til yderligere forkert forudsigelse, opstår der bias, som vi bl.a. kender det fra investeringsverdenen (f.eks. at tro at en fejlslagen investering vender i morgen).
- Bias har tendens til at blive selvforstærkende. Men ofte går der lang tid og mange selvforstærkende kæder af bias, før vi bliver klare over, at vi skal korrigere vores erkendelse af verden fra vores sanse input.
- Jo ældre vi bliver, jo sværere bliver det at erkende og dermed at ændre adfærd.
AGI får større IQ end os, og det giver nogle nye typer af muligheder
Vores erkendelse af verden er således begrænset af, hvordan vi tolker input, jfr. ovenfor. Men desuden er erkendelsen begrænset af de input, som vores sanser giver os, jfr. sidste skriv. Det var dét, som John Keats udtrykte gennem: “Nothing ever becomes real till it is experienced”.
Dét der ligger ud over vore sansers udstrækning, kalder vi “mørkt”. Vi kan beregne, at det må være der, men vi kan ikke sanse det. I universet udgør mørk energi udgør ca. 68% af samlet energi og mørkt stof udgør ca. 85% af universets samlede masse. Det betyder, at almindeligt stof, som udgør stjerner og planeter osv., kun udgør de resterende 15% af samlet masse. Vores virkelighedsbillede er med andre ord kraftigt sløret.
Menneskets hjerne har en fysisk begrænsning fra bl.a. antallet af synapser. Derfor er vi udviklingsmæssigt gearet til, at begrænse vores søgen efter input til dét, der ligger inden vores sansers rækkevidde (Cognitive Load Theory). Det er en biologisk mekanisme, der sikrer vores fysiske overlevelse.
AI har ikke samme begrænsning, især ikke når kvantecomputere bliver tilgængelige. Derfor er det måske netop AI, der kan bringe os skridtet videre. Vi mangler at opdage nye sanser, der kan opdage det “mørke” stof og energi. Perspektiverne i dét kan være svimlende, og er i dag forskningsfokus for et stort antal fysikere som bl.a. danske Holger Bech Nielsen.
Hvis det sker, har AGI for længst overhalet os.