Afghanistans undergrund er rigt på råstoffer. Det har fået bl.a. Kina og EU til at overveje politisk anerkendelse af Taleban. Men vejen til udvinding af råstofferne vil være lang og risikabel.
Kina søger bl.a. kobber
Afghanistan og Taleban har længe talt og skrevet varmt om Kina. I september 2023 kvitterede Kina med at udnævne en ny ambassadør i Kabul. Kina er dermed tæt på formelt at anerkende Taleban som Afghanistans legitime magthaver. Det vil i så fald være det første land i verden siden Talebans overtagelse i 2021.
Kina udtalte, at ambassaden bl.a. skulle sikre samarbejde omkring kobber-udvinding. For kobber er et klimametal i underskud (https://kraftscharling.dk/kobber-er-et-klimametal-i-underskud/), og Afghanistan har nogle af verdens største kobber forekomster i Mes Aynak tæt på Kabul. Kobber er en af de største akilleshæle for klimaomstillingen. Kinesiske mineselskaber underskrev i 2007 kontrakter til en værdi af 3,4 mia. USD med Kabul om udvinding af kobberforekomsterne. Kontrakterne har dog ikke kunnet føres ud i livet pga. mangel på politisk sikkerhed.
Men Afghanistan har mange andre råstoffer
Ifølge undersøgelser fra US Geological Survey rummer Afghanistan tæt ved 60 mio. tons kobber, 2,2 mio. tons jernmalm, 32000 tons kviksølv, millioner af tons kaliumkarbonat, såvel som kæmpe reserver af sjældne jordarter som litium beryllium, niobium og cæsium. Men de reelle tal kan være meget større, for store dele af undergrunden er uudforsket.
Allerede under Sovjetunionens besættelse i 1980’erne opdagede man meget store råstofforekomster. Men da Sovjet forlod landet igen i 1989, blev Afghanistans geologer bekymrede for, at den viden skulle falde i de forkerte hænder. Derfor offentliggjorde geologerne først resultaterne, da Taleban blev afsat af USA i 2001. Amerikanerne udvidede de gamle dokumenter og anslog senere, at der er værdier for over 3 billioner USD i undergrunden. Måske endda langt mere.
Det gør Afghanistan til en af de største udfordrere til Kinas nuværende monopol på metaller, mineraler, lanthanider og sjældne jordarter i det hele taget. Sjældne jordarter består af 17 kemiske elementer og metaller, hvoraf 15 er kommercielt relevante. Kina har generelt nogle af de største forekomster af sjældne jordarter, og i nogle tilfælde næsten de eneste forekomster (sammen med Myanmar). Det gælder bl.a. Neodymium (til især vindmøller), Dysprosium (til bl.a. lasere) og Tellurium (til bl.a. radar anlæg). De er derfor mulige showstoppere, selvom der i dagens priser kun udvindes sjældne jordarter for omkring 210 mio. USD om året. Dét tal svarer til 0,6 promille af jernmalm-udvindingen, eller 1/20 af kobber udvindingen.
Står Afghanistan over for et mineboom?
Afghanistans økonomi er i ruiner og landet mangler adgang til både infrastruktur, funding og know-how. Derfor er det en langvarig og risikofyldt investering, at etablere mineindustri når der både mangler elektricitet, jernbaner, veje og vand, og når landet desuden er i evige indre kampe mellem lokale krigsherrer. Manglen på jernbaner er især et problem, fordi geografien begrænser eksport mulighederne til at foregå via Pakistan. Hér ejes jernbanerne af Kina gennem BRI (https://kraftscharling.dk/er-kinas-belt-and-road-initiative-i-problemer/).
Men de store forekomster og udsigten til stigende trade fragmentation gør, at alle lande er nødt til at overveje forsyninger fra også Afghanistan. Derfor er det sandsynligvis et spørgsmål om kort tid før enten Kina, Pakistan eller et “connector” land anerkender Taleban som landets legitime regering. Foreløbig overvejer EU at følge Kinas eksempel med etablering af diplomatisk repræsentation, evt. via Italien.
