AI chips limitations

USA ophæver AI chips begrænsninger

Under 5 måneder efter at have indført begrænsninger på salg af AI chips, har USA nu atter ophævet disse. Det sker især, fordi de hidtidige regler var umulige at håndhæve. Men der kan samtidig tegne sig et nyt billede af hvilke lande, som USA anser for allierede.

Chips begrænsninger blev indført i starten af året for at sikre USAs globale AI føring …

I sin næstsidste uge besluttede Biden administrationen “Framework for Artificial Intelligence Diffusion” (FAID). Planen satte begrænsninger for hvor mange avancerede chips forskellige lande må købe. Det ville afhænge af, hvor nære allierede de blev anset for at være, samt af om de ville støtte op om USAs chips begrænsninger over for tredjelande. Planen blev til efter ønske fra Big Tech samt efter samråd med den tiltrædende Trump administration. Den blev anset for et af USAs vigtigste geopolitiske redskaber.

Men den 7. maj meddelte Trump administrationen, at de atter ophæver FAID. Det skete efter en 3 timers høring i senatet af Sam Altman (OpenAI), Lisa Su (AMD) og Brad Smith (Microsoft). AI branchen har tidligere bedt politikerne om at vedtage retningslinjer for AI udviklingen, så sikkerhed ikke blev et problem.

… men blev ophævet igen i maj, fordi det er umuligt at kontrollere i praksis

Branchen er dog vendt 180 grader hér. Det er især sket, siden JD Vance ved AI Action Summit i Paris i Februar advarede europæerne om, at “the AI race is not going to be won by hand wringing about safety”.

Ophævelsen sker dog ikke alene, fordi det hindrer AI udviklingen. Tiltagene viste sig umulige at håndhæve i praksis. Kina omgik især sanktionerne ved enten at købe AI chips af mellemmænd eller, ved at lease adgang til offshore data centre, der benyttede disse. Det gjorde det bl.a. muligt for Kina at udvikle DeepSeek.

  • Omgåelserne skete især fordi de 120 lande, der lå i kategori 2 af begrænsningerne, ikke overholdt reglerne. Det gælder bl.a. Indien, Malaysia, Singapore og UAE, hvis regler om databeskyttelse spændte ben for effektiv kontrol af, om reglerne blev efterlevet. 

Nye regler bliver lige så umulige at håndhæve

Trump administrationen overvejer nu nye regler med samme formål, at sikre at USA forbliver verdens førende AI magt. Reglerne skal være enkle, så det er muligt at kontrollere, om de overholdes. 

  • ASMLs forbud mod eksport af EUV maskiner har været effektive hidtil. Det skyldes dog især, at hver maskine vejer 100 tons. De sælges derfor kun til få købere, der let kan spores.
    • ASML forbuddet er dog sandsynligvis en stakket frist. Sanktionerne har øget Kinas investeringer i udvikling af avancerede chips markant.
  • Derimod vejer og fylder EUV chips næsten ingenting. Det gjorde sporing og kontrol umuligt i praksis.
  • Endelig viste det sig umuligt at kontrollere, hvilke virksomheder der købte adgang til de data centre, der benytter EUV chips.
    • Alene i Johor i Malaysia, der er nabo til Singapore, er data center kapaciteten steget siden 2021 fra 10 MW til +1500 MW i slutningen af 2024. AWS, Google, Microsoft og Oracle står for opførslen af data centre, der lejer kapacitet ud til lokale firmaer.
    • I samme by har ByteDance etableret sig med forskning og datacenter forespørgsler. 
    • Kinas andel af NVidias køb faldt fra 22% i 2022 til 13% ultimo 2024. Men i mellemtiden sprang salget til Singapore til nu 18%.
    • Man skønner, at blot 2% af Singapores chips anvendes lokalt. Det antyder, at Singapore er blevet et nexus for gennemfakturering.
  • I andre tilfælde er der blevet solgt NVidias high-end chips til små indiske selskaber, der næsten udelukkende re-eksporterer til Rusland.

Derfor sælger USA nu store mængder AI chips til lande, der førhen ikke var berettigede

Efter ophævelsen af FAID vil NVidia nu bl.a. sende bl.a. 18.000 AI GPUere (H20) til Saudi Arabiens statsejede AI selskab, Humain. Det oplyste Jensen Huang ved Saudi-USA Investment Forum i Riyadh.

Men Saudi Arabien var i første omgang ikke inkluderet i kategori 1 landene i FAID.

Saudi Arabien har længe haft ambition om at blive destination for data centre samt om, at have deres eget AI anlæg. Det var en væsentlig årsag til deres udmelding om interesse i at investere for 1 billion USD i USA over de næste 10 år, som svar på Trumps America First Investment Programme.

Paradigmeskiftet kan være dybere end som så; et frit kapløb hvor “only the biggest is beautiful”

Til senatshøringen I maj udtalte Brad Smith, at innovationspresset skal holdes intenst for: “AI is a race that no company or country can win by itself”. Han tilføjede: “Innovation will only go fast with more infrastructure, faster permitting and more electricians”.

The original curbs on which countries were entitled to buy advanced AI chips

Relaterede indlæg

Er USAs handelskrige på vej til landbrugsprodukter? – del 2

USAs handelskrige fokuserer foreløbig på lande. Her er forhandlingspositionerne uklare, fordi der typisk er mange...

Er USAs handelskrige på vej til landbrugsprodukter? – del 1

USAs handelskrige fokuserer foreløbig på lande. Her er forhandlingspositionerne uklare, fordi der typisk er mange...

Ny uro i Kashmir

Efter en årrække med støt stigende stabilitet i Kashmir provinsen opstod der ny uro i...

Kina efter NATO – 2 – politisk

En politisk de-kobling fra USA over for allierede NATO partnere, har givet Kina muligheder for...

Kina efter NATO – 1 – Kinas okonomi

USAs de-kobling fra allierede NATO partnere efterlader et geopolitisk magt vakuum. Det giver muligheder for...

USA efter NATO – 3 – udenrigspolitisk

Et USA efter NATO var udenrigspolitisk utænkeligt for 3 måneder siden. Alt andet lige vil...