Politisk er USA efter NATO blevet et ønske …
Trump har udstedt flere Executive orders i sine første uger som præsident end nogen tidligere præsident i USA. Det er især et udtryk for, at han føler, at hans forandringsagenda haster.
Trump har især forklaret sin manglende indenrigs- og handelspolitiske succes i sin første præsidentperiode med, at “Deep State” blokerede og udvandede alle hans beslutninger. Med den beskyldning læner han sig op ad konspirationsteorier siden Kennedys død. Brugen sker på trods af, at Republikanerne har flertal i kongressen.
Den intensive brug af Executive Orders betyder, at hans governance forbigår de normale “checks and balances” for den demokratiske proces i USA. Trump føler således enten, at hans agenda haster for meget og/eller, at der er risiko for, at de dybere uenigheder i det Republikanske parti blusser for meget op. MAGA har flertal i det Republikanske parti, men er langt fra udtryk for hele partiets holdning.
… og Trump sætter alt ind på at gennemføre sit program
Uden at angive årsagen, har Trump selv flere gange skrevet på X, at “he who saves his Country does not violate any Law”
Det udsagn har naturligvis skræmt politologer og jura professorer og fører i første omgang til kraftig stigning i antallet af juridiske prøvelser af Trumps Executive Orders. På sigt risikerer det juridiske system således at blive overbelastet.
Desuden til tiden vise, om USA forbliver et fuldt demokrati, eller rykker i retning af f.eks. Ungarn.
For eksempel mener Freedom House, at det demokratiske grundlag er eroderet markant over de seneste år.
Ét er at kunne ytre sig frit, men ytring skal være fakta baseret for at være demokratisk, som Abraham Lincoln f.eks. sagde under sin Gettysburg tale.
Der er generelt stor bekymring for, om den intensive repræsentation af chefer fra tech-sektoren i regeringen vil udfordre den frie demokratiske diskurs. “A government need not jail its critics to silence dissent”. Bekymringen gælder især USAs allierede.
- Amerikanske tech-giganter ved generelt mere om borgerne i Europa, end de europæiske efterretningstjenester ved om deres egne befolkninger.
- Elon Musk bruger sin platform X til aktivt at forsøge at påvirke europæiske valg, senest til fordel for AfD ved det tyske parlamentsvalg.
- Langt de meste forsknings- og AI software, som benyttes i Europa, er amerikanske.
- En programmérbar algoritme kan sprede både mis- og disinformation uden ansvar, modsat pressen f.eks.
- Det forhold ønsker Trump administrationen at fastholde. Ved dette års AI Action Summit I Paris udtrykte JD Vance f.eks. stor kritik af, at EU har regler om fakta-verificeringer på sociale medier. Kritikken gik bl.a. på, at USA ikke vil tolerere, at den amerikanske ytringsfrihed begrænses som følge af det.
Der er en dybere de-kobling, også handelspolitisk, …
Handelspolitisk er strategien, at sikre USAs forsyningsruter samt de allieredes loyalitet ved at øge deres afhængighed af og bidrag til amerikansk økonomi. USAs løbende handelsunderskud har aldrig været højere end i dag. I januar var det på 131 mia. USD. Det giver et godt udgangspunkt for Trumps handelskrig.
Handelskrigen handler om politik og om afhængigheder. Hér har USAs strategi siden Trumps første præsidentperiode været at øge sin strategiske autonomi, jfr. Monroe doktrinen.
Generelt har USA nogle af verdens bedste forudsætninger for dét, for landet er bl.a. selvforsynende med både energi og fødevarer, modsat Kina f.eks. Motoren for økonomisk vækst er dog teknologi, hvor den væsentligste dynamo er Chips.
Det førte bl.a. til Biden administrationens Chips and Science Act i 2022, hvis mål var at booste egenfremstillingen af chips til 20% inden 2030. Dét spor vil Trump forfølge yderligere, og derfor lancerede han bl.a. Project Stargate 2 dage efter sin indsættelse. Stargate vil investere mellem 100 og 500 mia. USD i AI infrastruktur, dvs. datacentre såvel som udvikling af AI software som udvikling af kvantecomputere. Det skal gøre USA central for global AI udvikling.
Stargate er centralt for AFIP, jfr. ovenfor, men det er endnu uvist, om projektet også vil betyde et brud med det hidtidige samarbejde med allierede, eller om EU overhovedet er en allieret længere. Særligt på området for kvantecomputere har der hidtil været specialiseringer mellem lande.
… hvor Trump måske gemmer det værste til sidst
Det er endnu uklart hvordan handelskrigen vil blive udspillet. Det vil sandsynligvis afhænge af, om Trump kan opnå andre former for indrømmelser på andre områder.
Men rækkefølgen i over for hvilke lande, han først har varslet tariff stigninger KAN være væsentlig. Uanset selvtillid er de fleste ledere interesserede i kun at have et begrænset antal fronter åbne på én gang.
- Mexico og Canada var de første lande til at blive truet med 25% tariffer. Dén rækkefølge minder om hans første præsidentperiode, hvor NAFTA 2.0 aftalen (USMCA) var den første aftale, som han sikrede.
- EU, Japan, SydKorea og Australien kunne derfor være de næste lande, som han vil fokusere på.
- Kina vil sandsynligvis blive den sidste, og største modstander.
- Det var dels Trumps fokus under valgkampen, og det var også hér, at han led sit største nederlag under den første præsidentperiode.
- Desuden var Trumps fokus under valgkampen om noget netop vestvendt mod Asien og Oceanien. Siden valget har både Trump og JD Vance generelt lagt afstand til Europa, som de anser for “dårlige” allierede til USA. Desuden har de søgt at opbygge gode relationer til USAs gamle modstander, Rusland. Ruslands største geopolitiske risiko er Kina.
- Endelig støttes tesen af, at Rubios første besøg som udenrigsminister var med Quad alliancen, som Kina anser som sin største sikkerhedspolitiske risiko.
- I den forbindelse udtalte Rubio USAs eneste militære garanti i form af “Ironclad” support til Filippinerne, dvs. overfor Kina i deres territorial stridigheder i det sydkinesiske hav.
Fortsættes i næste blog indlæg