Udvikling af kvantecomputere kræver samarbejde mellem flere lande, og kvantecomputere er afgørende for AI udviklingen frem over, herunder at nå AGI. Men 22. januar lancerede USA projekt Stargate, der skal gøre USA endnu mere central i AI udviklingen. Dette er det sidste af tre indlæg om AI og geopolitik.
AGI og kvantecomputere er det næste globale teknologiske kapløb. Kvanteteknologien giver bl.a. regnekraft til at dekryptere og til at skabe sikker kryptering.
Udvikling af kommercielt anvendbare kvantecomputere er dog så stor og kompleks en opgave, at det kræver samarbejde mellem lande. Dét kræver geopolitiske alliancer.
De fleste lande satser stort på udvikling af kvantecomputere, …
Over det sidste årti har regeringer i 20 lande offentliggjort specifikke investeringsplaner for mere end 40 mia. USD til udvikling af kvantecomputere.
- Kina har afsat beløb svarende til 15,2 mia. USD over de næste 5 år. Kina har haft kvanteteknologi som national prioritet siden 2016. Teknologisk er Kina bl.a. globalt førende omkring kvante-kommunikation, herunder via satellitter.
- EU har samlet dele af sin forskningsstøtte siden 2018 i programmer som Quantum Flagship, Horizon Europe og Digital Europe. Globalt er EU førende inden for bl.a. udviklingen af QKD (Quantum Key Distribution). Desuden er Tyskland globalt langt fremme i udviklingen af kvantehardware og -sensorer, og Frankrig er langt fremme med bl.a. udviklingen af kvantekryptografi. EU skønnes samlet at forske for et næsten lige så stort beløb som USA, men meget spredt.
… men siden 22. januar satser USA klart mest …
- Frem til 22. januar havde USA siden 2018 formaliseret sin forskning via National Quantum Initiative og bl.a. forpligtet sig til 3,7 mia. USD i bredere funding. Der til kommer forsvarets kvanteforskning. Den civile forskning sker i samarbejde mellem big tech selskaberne og flere universiteter som bl.a. Caltech og MIT. USA skønnes samlet at forske for op mod det dobbelte beløb af Kina.
- 22. januar lancerede Trump dog StarGate projektet, der skal ejes i joint venture med den amerikanske stat, Oracle, Softbank og OpenAI. Partnerne har forpligtet sig til 100 mia. USD i første omgang og op til 500 mia. USD.
- Programmet skal sikre, at USA bliver globalt central og førende i AI udviklingen, inkl. AGI, ved bl.a. at skabe “AI infrastruktur”. I praksis er dét især via Kvantecomputere.
… for her igennem kan de atter blive globalt førende på forskning og udvikling
Kvantecomputere kan skabe forskningsmæssige tigerspring, fordi de først og fremmest mangetusinde-dobler regnekraften i forhold til eksisterende supercomputere. Desuden kan kvantecomputere tilbyde sikker kommunikation ved at udnytte principperne fra kvantesammenfiltring (entanglement) og Heisenbergs usikkerhedsrelation.
Kvanteteknologi har potentialet til en række gennembrud i f.eks. grundforskning i fysik. Men desuden er de nødvendige for at skabe gennembrud på områder som kunstig fotosyntese. Det vil f.eks. gøre det muligt at fremstille gødning ved at kopiere FeMoco molekylets processer, der skaber ammoniak ved at omdanne nitrogen fra luften. Fremstilling af gødning kræver i dag mere end 2% af global energifremstilling. Det samme vil gælde for de dele af farmaceutisk industri, der kræver, at molekyler skal interagere inde i kroppen (herunder nanobots). Det gælder for eksempel simulering af adfærden for Cytochrome P450, der er en familie af enzymer, der afgør metabolisme og dermed hvordan patienter reagerer på forskellige stoffer. Endelig er der store forventninger til brugen indenfor CRISPR teknologier til at udvikle klimaresistente afgrøder m.v.
Så store kvantespring fremad kræver dog samarbejde …
Teknologien giver således store muligheder for økonomisk vækst. Derfor har dens potentiale længe påvirket international politik. I 2019 indgik USA f.eks. en bilateral aftale omkring kvanteforskning med Japan, som blev styrket i 2023.
Men i 2024 etablerede USA desuden et multilateralt initiativ kaldet Quantum Development Group. Dét skal koordinere forskningsstrategierne omkring kvanteteknologi mellem USA og allierede for at gøre udviklingen så effektiv som muligt. Kvanteteknologi har i de senere år også været en del af dagsordenen i økonomiske fora og i sikkerhedssamarbejder som f.eks. AUKUS og Quad (Australien, Indien, Japan og USA) samt US-EU Trade and Technology Council.
Det er der behov for, for Kina har over de sidste 5 år opnået en række store gennembrud i kvantekapløbet, som f.eks. på kvante-kommunikation. Derfor er vestlige lande nødt til at øge deres forskning og fokus i forhold til i dag.
… i mange år frem
USAs DARPA (Defense Advanced Research Projects Agency) offentliggjorde for nylig et Quantum Benchmarking Initiative. Det anslår, at vi inden udgangen af 20’erne vil kunne se en industriskala kvantecomputer med mere end 10 logiske qubits. Vi skal dog hen i midten af 2030’erne, før vi vil kunne se den første rigtige kvante-dekrypteringsmaskine med millioner af qubits og tilpas fejlfindings-evner.
I dag er kvanteteknologi blandt de store tech-virksomheders vigtigste IP (Intellectual Property) udviklinger. Det gælder f.eks. Google i USA, Oxford Quantum Circuits i UK og Alice & Bob i Frankrig. Mange af komponenterne til Qubit fremstilling er de samme som til avancerede chips (EUV baserede). De fremstilles i dag i Frankrig, Tyskland, Holland og USA. Desuden kræver kvanteteknologi brug af kryogene kølere, der overvejende fremstilles i UK og i EU. Endelig står er det nogle højt specialiserede virksomheder i Israel, Japan og Taiwan samt i USA og i EU, der i dag fremstiller mange af kontrolelementerne til kvanteteknologi.
Derfor hænger forskningssamarbejder sammen med geopolitiske alliancer
Forskning og udvikling af kvanteteknologi er således en kompleks og sammenhængende forsyningskæde med mange specialiserede virksomheder involveret. Derfor bør der være store effektivitetsfordele ved at koordinere forskningsindsatsen frem over.
Det er dét, som DARPA forsøgte på indtil 20. januar. Men StarGate åbner op for, at USA får de finansielle midler til at dominere udviklingen af både AI og kvantecomputere. Med valget af Softbank som finansielt ankerpunkt, sender Trump dog (måske) et signal om, at andre lande kan få nøgleroller.
Spørgsmålet er derfor, om StarGate kan tiltrække alle de forskere, der er nødvendige for at blive globalt førende på alle områder omkring AI eller, om USA er nødt til fortsat at acceptere, at nogle andre lande fører på nøgleområder. Ser den nye Trump administration med andre ord de samme fordele ved specialiserede forskningssamarbejder med alliancelande, som Biden administrationen gjorde?
Svaret på dét vil afhænge af Big Techs holdninger. Ledere fra Big Tech er bredt og dybt repræsenteret i den nye regering og rådgivningsorganer.
Klik hér for de to forrige blog indlæg om teknologi og geopolitik: https://kraftscharling.dk/ai-chips-er-usas-geopolitiske-redskab/ samt https://kraftscharling.dk/salget-af-ai-chips-begraenses-til-naere-allierede/
