AI påvirker den finansielle sektor både i effektiviseringer og i risiko for finansiel stabilitet.
Vi ved, at AI får stor effekt, men vi ved ikke hvordan
AI øger mulighederne for vækst på både kort sigt (effektivisering) og på langt sigt (innovation). Den konkrete pris for dét er bl.a. et markant større energiforbrug, der kan stige endnu mere, når kvantecomputere bliver kommercielt tilgængelige, uanset at timingen er uvis.
Ingen véd hvor meget, hvor hurtigt eller hvordan vi vil integrere AI. Futurister forudser, at vi vil konvergere med AI og gøre det til en del af os selv. Det gælder f.eks. Ray Kurzweil, Elon Musk samt Sam Altman. Udsigten til at blive bedre, stærkere og mere succesfulde udgaver af os selv, har altid drevet mennesket. Vi er sociale væsener, og søger derfor komparative fordele. På sundhedsområdet forventer futurister bl.a., at det kan ske gennem hjerne-implantater (f.eks. Elon Musks Neuralink) og nanobots.
Vi ved dog, at AI vil udfordre vores tillid, der er fundamentet for det finansielle system
Turing kriteriet for AI er dér, hvor vi ikke længere kan skelne mellem, om der er et menneske i den anden ende. Derfor giver AI risiko for fundamentet for tillid.
Tillid er fundamentet for det finansielle system (fiduciaritet). Ordet kredit kommer f.eks. af det italienske ord “credato”; dvs. tro på at lån tilbagebetales. Jo mere gæld der er i det finansielle system, jo dybere tillid er således også nødvendigt.
Både banker og centralbanker fokuserer derfor ihærdigt på at forstå udviklingen og perspektiverne på både kort og på langt sigt. AI er bl.a. det klart dominerende tema for taler, analyser og innovationer i BIS regi, ligesom CBDC emnet var det for 5 år siden.
Bankerne er hurtige til at integrere AI værktøjer. Det udfordrer centralbankerne
I foråret udgav konsulentfirmaet Bain en undersøgelse af brugen af AI i den finansielle sektor. Overordnet så de især, at AI integreres i alle processer fra kreditvurdering og kundeservice og til afdækninger og direkte operationer. Tilliden til AI er nu så stor, at det anvendes stadig mere decentralt og integreret, se nedenfor.
Dét udfordrer centralbankerne, for jo hurtigere og mere præcist AI anvendes, jo større bliver risikoen for, at der mangler transparens, og at systemiske risici (domino) således kan udløses. AI systemer i finansielle institutioner skal derfor overvåges af centralbankernes egen AI, der hele tiden skal være lidt skarpere og bredere, for at være forudseende.
I EU er der fortsat usikkerhed, selvom lovgivningen er længst fremme hér
ECBs generelle bekymring handler om AIs selvlærende og spontant udviklende element, det morfogene. For selvom AI kan bruges til at rydde op i grunddata, kan bias og hallucinerede rå-data modsat gøre stor skade, kan bias og hallucinerede rå-data modsat gøre stor skade. Offentlighedens tillid bygger på retssikkerhed fra kontinuitet og fra transparens.
European Stability Mechanism (ESM) tilslutter sig bekymringerne for finansiel stabilitet og ser nye typer af risici opstå fra AI, først og fremmest at tillidskriser kan opstå på ultrakort tid. Historisk har netop rygtestorme været udløsende for bankruns, der er det typiske hovedscenarie for brede tillidstab og finansielle kriser. AI kan overbevise sig selv via rygtestorme.
ESM mener at meget kan forebygges samt, at EUs AI forordning om begrænsning af anvendelser er det rigtige skridt. Modsat ser ESM også, at udsigten til komparative fordele, jfr. ovenfor, altid har været menneskets største drivkraft for at bryde grænser. Doping er mere end et sportsfænomen. ESM peger derfor på behovet for, at EUs standarder overføres til især OECD, Basel komiteen og IOSC.
Internationalt er BIS også langt fremme, og bekymrede
Basel komiteen hører under BIS, og AI er BIS’ klart største opmærksomhedspunkt pt. BIS udvikler bl.a. værktøjer, der kan forudsige effekterne af klimaforandringer på det finansielle system samt værktøjer til at forecaste inflation. Endelig er BIS opmærksomt på effekten fra kvantecomputere, der dels vil mangedoble regnekraften, men især kan udnytte de kvantemekaniske principper om superposition og sammenfiltring (“entanglement”) ved kryptering. Det bliver verdens sikreste kryptering. Kvantecomputere kan således sikre noget af dét, som AI giver risiko for brud på, fortrolighed.
Tab af tillid kan opstå af mange årsager. Derfor vil det ultimativt afhænge af menneskelige vurderinger. Som biologiske væsener er vi udstyret med frygt. Dét adskiller os som udgangspunkt fra et replikérbart program. Vores kontrol over AI handler således grundlæggende om, hvordan vi vender vores frygt til at blive vores fordel.
