Indiens og Kinas relation blev igen mere anspændt, da Kinas nye officielle landkort fra 2023 indtegnede Arunachal Pradesh som kinesisk.
Nye kort fra Kina viser gamle territorialkrav på Arunachal Pradesh
I august 2023 udgav Kina nye officielle “standard maps”. Blandt ændringerne havde Kina nu indtegnet Arunachal Pradesh provinsen op mod Tibet som kinesisk, under navnet Zangnan (SydTibet).
De reviderede kort blev fordømt af Indien og i marts 2024 fulgte USA trop med afvisning af “Beijings unilaterale forsøg på at øge sine territoriale krav”. Dét udløste et skarpt modsvar fra Kina mod USA for at blande sig i grænsestridighederne: “China strongly deplores and firmly opposes this. Zangnan has always been China’s territory, a basic fact that is undeniable”.
Den nuværende grænse (Line of Actual Control) mellem Arunachal Pradesh og Tibet blev til efter forhandlinger fra briten Henry McMahon i 1914. Tibet og Storbritannien underskrev konventionen, men Kina anerkendte aldrig aftalen. Den var endnu en af de grænser, der blev påtvunget Kina under “ydmygelsens århundrede” (1839 til 1949).
Arunachal Pradesh er halvanden gange Danmarks størrelse og har 1,4 mio. indbyggere. Områdets strategiske værdi er dels fra vigtige mineralforekomster, men først og fremmest fra at det er hér, at Brahmaputra (Yarlung Tsangpo) floden samler 35% af sit vand (50% samles i Tibet). Brahmaputra er livgiver for det østlige Indien og for Bangladesh.
Arunachal Pradesh er strategisk og symbolsk vigtigt for begge lande
Derfor anser Indien området for militærstrategisk, og bruger store ressourcer på at bemande og befæste det. Kina opruster tilsvarende på sin side, til Indiens bekymring.
Parterne har i dag en aftale om, at soldaterne er ubevæbnede. Alligevel omkom 30 indiske soldater og mindst 7 kinesiske bl.a. i 2020 efter flere slagsmål mellem parterne. Området var desuden hovedscenen for den Sino-Indiske krig i oktober 1962. Krigen gav begge sider tab på mere end 2000 og blev aldrig afsluttet officielt. I november 1962 erklærede Kina derimod en ensidig våbenhvile, og trak derpå sine styrker tilbage til nord for McMahon-linjen.
Yarlung Tsangpo udspringer i Tibet og er den største af Tibets floder. Men det er også den, hvis vandkraft endnu er mindst udnyttet. Kina har indtil nu “kun” opført 4 vandkraftværker med samlet effekt på godt 2 GW. Desuden planlægger Kina at opføre yderligere 3 vandkraftværker. Vandkraftværkerne påvirker vandstanden markant i Indiens Assam provins men især også i Bangladesh. Det vil stige i takt med klimaforandringerne, der bl.a. betyder at gletscher afsmeltninger vil falde med 1/3 inden 2050. Vandmængden vil således falde samtidig med, at efterspørgslen på vand vil øges fra de stigende befolkningsmængder i sydøstasien. Ifølge FN vil vandmangel allerede i 2025 påvirke 1,8 mia. mennesker, størstedelen heraf i asien.
Vand giver liv og dermed magt
Bangladesh er i den største samlede risiko, da den sydlige del af landet er ét stort floddelta fra Brahmaputra og Ganges floderne. Det forværres delvist af, at også Indien har store ambitioner om vandkraft. Bangladesh oplever allerede problemer med stigende saltindhold i deres landbrugsvand, fordi vandstanden i floddeltaet er faldet så meget, at havvand trænger op.
Kina har gennem Belt and Road Initiativet givet store udviklingslån til Bangladesh. Det er sandsynligvis en væsentlig grund til, at Bangladesh’s protester over upstream dæmninger næsten udelukkede er over for Indien.
Kina har således samme mulige geopolitiske magt over Indien, som Etiopien f.eks. har over Sudan og Egypten (Nilen).
Der findes ingen globalt bindende aftaler om vandforsyninger, f.eks. vedrørende “trans-boundary rivers”.
FN’s konvention “on the Law of the Non-Navigational Uses of International Watercourses” giver nogle principper. Men principperne er ofte tvetydige og afhængige af øjet, der ser.
Desuden forsøger bl.a. World Water Forum jævnligt at skabe dialoger til at fremme rimelig vandforvaltning mellem stater, samt forsøger i blandt at løse konflikter om samme.
Det er grundlæggende svært at kontrollere eller efterprøve noget, der foregår i et naboland. Når egen overlevelse trues, bliver konventioner og aftaler ofte af sekundær betydning.
