Ruslands og Kinas ”grænseløse venskab” blev annonceret op til OL i Kina i 2022, 3 uger før invasionen af Ukraine. Det har været uklart, hvad Kinas modpris for venskabet er. Dels er der en geopolitisk fordel ved, at holde USA militært fokuseret på Europa. Men i efterretningskredse spekuleres nu i, at pipeline-projektet fra Baikal søen atter er under overvejelse. Projektet kan give tiltrængte indtægter for Rusland, men vil modsat øge Putins indenrigspolitiske risiko. Til gengæld kan det sikre Kina adgang til den mest kritiske ressource af alle: rent drikkevand.
Kina mangler rent drikkevand
I 2016 indgik Kina og Rusland en Belt and Road Initiative (BRI) aftale om, at bygge en 1000 kilometer lang pipeline fra Baikal søen til den kinesiske by Daqing. Pipelinen til 15 mia. USD vil tage 10-15 år at opføre. Den vil have kapacitet til at transportere op til 100 mia. kubikmeter rent drikkevand om året i mere end 100 år. Baikal søen har 20% af klodens overflade-ferskvandskapacitet (dvs. bortset fra grundvand og indlandsis).
Modsat har Kina et stort og presserende vandproblem.
- 18% af klodens indbyggere bor i Kina, men landet har blot 6% af ferskvands ressourcerne.
- Manglen kommer dog især af, at vandet er forskelligt fordelt ift. befolkningen. Hver 4. kineser bor i de nordlige provinser, hvor blot 4% af landets ferskvandsreserver er.
- Kinas hastige industrialisering betød, at man aldrig fik investeret i grundig infrastruktur til rensning og genbrug af spildevand. Vandforbruget er stadig i dag baseret på grundvand.
- Klimaforandringerne vil forværre opfyldningen af Kinas grundvands-reserver.
- Et regeringsstudie fra 2016 fandt bl.a. at 80% af Kinas grundvandskvalitet er ”væsentligt forurenet” af bl.a. tungmetaller som arsén. Dermed er det uegnet til drikkevand, og kan kun renses med store omkostninger.
- Kina blev akut bevidst om manglen på ferskvand i løbet af sommeren 2022. Tørken påvirkede mere end 900 mio. mennesker i Kina og hele 2,2 mio. hektar landbrugsareal. I mange provinser var det nødvendigt at levere nødforsyninger af flaskevand samt at indføre badevandsrationering.
- Hvis en ferskvandspipeline tager 10-15 år at anlægge, haster det derfor for Kina.
Projektet risikerer dog at ødelægge Baikal søens følsomme biosfære. Dét vil udløse en økologisk katastrofe for den halve million russere, hvis levevej afhænger af søen. Derfor blev det oprindelige BRI-projekt bremset i 2017 ovenpå intense lokale protester. Putins nærmeste allierede, forsvarsminister Sergej Shoigu, er bl.a. fra Tyva provinsen, der er nabo til Baikal. Men i foråret 2024 blev Shoigu degraderet.
Projektet åbner mange risici for Rusland
Projektet er geopolitisk risikabelt for Rusland. Hvis Kina bygger sin eksistensafhængighed op omkring den livskritiske vandressource fra Baikal, stiger mange geopolitiske risici mellem Rusland og Kina. Desuden stiger Ruslands indre risiko fra Østrusland.
- For det første vil Kina militært forsvare sin adgang til rent drikkevand (overlevelse).
- For det andet risikerer projektet at genvække Kinas krav på dét område, der indtil 1860 blev kaldt for Ydre Manchuriet.
- Kinas krav på landområder som Hong Kong, Tibet og Taiwan har alle tråde til den periode, der i kinesisk historie kaldes for ”ydmygelsens århundrede”, dvs. fra starten af den første opiumskrig i 1842 og frem til Folkerepublikkens dannelse i 1949.
- I løbet af 1850’erne besatte Rusland Ydre Manchuriet. Området omfatter bl.a. de nuværende byer Khabarovsk og den strategisk vigtige havneby Vladivostok. Det blev ydmygende forseglet med Peking-aftalen i 1860.
- Dermed sikrede Rusland sig adgang til det Japanske Hav samt til isfri sejlads i hele 10 måneder om året for sin stillehavsflåde.
- Men Kina mistede sin adgang til samme. I dag betyder det, at Kinas flåde ikke kan forsvare sig fra flere kanter på én gang over for især Japan.
- Der er i dag omkring 8 mio. indbyggere i hele Østrusland, heraf 4,5 mio. i Ydre Manchuriet.
- Modsat bor der mere end 100 mio. mennesker i de tre østligste kinesiske provinser. De udgør den resterende del af det oprindelige Manchuriet.
- Østrusland menes at have store olie- og gasreserver i undergrunden. Det mangler Kina til gengæld. Det nøjagtige omfang er ikke offentliggjort og er næppe heller efterforsket nok. Rusland har hidtil orienteret sig mod vest og til dels syd. Der har hidtil ikke været økonomi i at udvinde energi, der er så langt væk fra transport ad søvejen.
- Desuden er de største og vigtigste miner for metaller og mineraler placeret i det østlige Rusland. Det er metaller, der også er nødvendige for at fremstille klimateknologier, som f.eks. Litium, Nikkel, Platin og Palladium.
Geopolitiske valg er strategiske
I efterretningskredse er der rygter om dialog mellem Kina og Rusland om at genoptage Baikal-projektet. Hvis det sker, stiger den geopolitiske risiko for, at Rusland og flåden mister sin (næsten) isfri adgang til Stillehavet.
- I forhold til Ukraine-krigen vil det øge Ruslands afhængighed af Sevastopol på Krim yderligere.
- St. Petersborg er strategisk skrøbelig at være afhængig af (bl.a. Storebælt).
- I Murmansk skal der isbrydes en lang sejlrende i 2-3 måneder om året.
- Hvis Kina begynder at levere militært materiel til Rusland, kan det iflg. CIA betyde, at Baikal-projektet genoptages.
Man siger, at i geopolitik er der ingen permanente venner eller fjender, kun permanente interesser. Da Rusland invaderede Ukraine havde de opbakning fra de fleste lande. I dag er billedet vendt. Det kan føre til desperate beslutninger.
