Mange EMDE’eres outlook forværres pt. af, at flere af deres hidtidige unioner, BRICS alternativer, taber relevans. Det gælder f.eks. den vestafrikanske politiske og økonomiske union ECOWAS. Medlemslandene risikerer, at der ikke er andre alternativer end BRICS tilbage. Det påvirker global geopolitik og geoøkonomi.
Unioner er nødvendige for at opnå global politisk vægt
- Over de sidste årtier er afrikanske landes bevidsthed steget om, at politisk magt over for supermagter kræver økonomisk magt. Dét ønske er bl.a. forstærket af, hvor forskelligt stormagterne har grebet situationen i hhv. Ukraine og Gaza an. I Afrika opfattes de to konflikter som grundlæggende ens men dybt forskelligt håndteret af vesten.
- Mange udviklingslande er idag i gældsspiraler. De skal således forhandle nødlån og haircuts med store magter som Kina, IMF, EU, USA eller Paris Club. Det er svært, når man er en lille nation.
- Derfor stiger interessen for at tilslutte sig unioner og samarbejder som f.eks. CPTPP, RCEP, BRICS+ og Mercosur.
- ECOWAS (Economic Community Of West AfricanStates) er en regional økonomisk union af 15 lande i Vestafrika. Den blev stiftet i 1975 med målet om, at skabe et indre marked for varer, services og arbejdskraftsbevægelighed. Derfor er der bl.a. oprettet parlament, domstole og en kommission. 8 af landene deltager desuden i den fælles møntunion, CFA-franc. Tilsammen er ECOWAS globalt dominerende leverandører af bl.a. kakao, bomuld, gummi, tømmer, diamanter og guld.
Men unioner som ECOWAS har vist sig skrøbelige
- Alligevel evnede hverken Afrikanske Union eller ECOWAS at forebygge eller at mægle på militærkuppene i 2023 i Sahelregionen. Det skabte indre tvivl om organisationens styrke.
- ECOWAS indførte f.eks. en række sanktioner mod Niger for at få genindsat Mohamed Bazoum som præsident. Sanktionerne har nu ført til en akut mangel på fødevarer og medicin i landet. De modarbejder dermed ECOWAS’ formål om politisk stabilitet. Bazoum er desuden ikke i nærheden af at blive genindsat.
- ECOWAS lykkedes heller ikke med at tale Macky Sall fra at suspendere Senegals demokrati. End ikke Nigerias magtfulde præsident Bola Tinubu kunne overtale Macky Sall. At denne til sidst lovede at fratræde til tiden, skyldtes i stedet optøjer i befolkningen i dét, der ellers var kendt som Afrikas ”mest stabile demokrati”.
- I starten af februar meddelte Niger, Mali og Burkina Faso, at de ønsker at forlade ECOWAS for, i stedet at skabe deres egen ”Alliancen for Sahelstater” (AES). De tre lande udgjorde næsten halvdelen af ECOWAS’ geografiske udstrækning.
- Det fik ECOWAS til at ophæve samtlige økonomiske sanktioner mod Niger.
- Nigers AES planer forbliver dog for nu, sandsynligvis fordi Rusland insisterer.
- ECOWAS ophævede i slutningen af februar de sidste sanktioner mod Guinea.
ECOWAS havde ellers håbet, at deres fælles valuta ville have givet pengepolitisk magt
- Niger, Mali og Burkina Faso var tre store medlemmer af samarbejdets centrale finansielle projekt; den fælles Euro-peg valuta, CFA franc.
- Det var planen, at CFA-franc’en ad åre skulle rulles ud blandt alle ECOWAS lande. På sigt skulle den også fusioneres med den centralafrikanske CFA franc, under navnet eco. Dét ville have skabt en fælles valuta for 21 lande i Afrika. Dermed ville det også have givet såvel finansiel som råstofmæssig (geopolitisk) slagkraft.
- Håbet var/er, at CFA franc’en dermed kunne muliggøre de samme pengepolitiske redskaber som ECB. Blandt håbene var, at kunne monetarisere CFA franc’en (QE som basis for økonomisk vækst stimuli). Kreditbasis skulle have været i råstofforekomsterne, svarende til dét, som de fleste Sovereign Wealth Funds baseres på.
- Men det havde krævet, at ECOWAS havde vist politisk styrke, og f.eks. forebygget AES dannelsen eller Macky Salls udemokratiske træk. Forudsætningen for det tætte samarbejde, den gensidige tillid, har lidt et knæk.
Uenigheden hér gavner alternativet, BRICS
Selvom ECOWAS fortsat lever i (rimelig) velgående, har det fået flere af medlemslandene til at overveje udmeldelse. Det vil være til fordel for alternativet, BRICS+, der bl.a. har planer om en fælles valuta samt har etableret New Development Bank.
Endnu mener de fleste ECOWAS lande dog, at medlemskab af BRICS+ betyder, at man underkaster sig BÅDE Kina OG Rusland OG Indien. Det vil fjerne dem endnu længere væk fra drømmen om suverænitet over egen økonomi og vækst.
”Kampen om Afrika” er både omverdenens og de afrikanske landes egen kamp om alliancer. Alliancer er nødvendige for, at forblive selvstændige.