Kryptovalutaer har set et større boom siden nytår. Det sker på trods af det spektakulære kollaps i FTX (bl.a. Sam Bankman-Fried) i november 2022 samt de store ”transparens-problemer” i Binance platformen, der fik den forbudt i flere lande. Primo januar i år godkendte de amerikanske børsmyndigheder for første gang ETF’ere, der investerer direkte i krypto-valutaer, dvs. især Bitcoin. Det var i første omgang 11 ETF’ere udstedt af store aktører som BlackRock, Invesco og Fidelity.
Ikke en dubiøs investering længere?
Godkendelsen tolkes bredt som en indirekte garanti for, at amerikanske myndigheder ikke længere overvejer, at lukke for kryptovalutaers vekselbarhed. Det har ellers været overvejet, især siden Kina forbød dette i 2021 med PBoC’s henvisning til, at kryptovalutaer er ”en trussel mod den finansielle stabilitet”.
Forud for godkendelsen afholdt kongressen i december høringer om emnet. Høringssvarene varierede fra Jamie Dimons holdning om, at “de eneste sande grunde til krypto involverer kriminelle, narkotika, pengevask og skatteunddragelse. Hvis jeg var regeringen, ville jeg lukke ned for det”, over professorer, der anså det for harmløst ”casino-spil” og til en tech sektor (bl.a. Elon Musk), der anser det for fremtiden. Uanset hvad har de amerikanske myndigheder nok vurderet, at hvis de forbød omveksling til og fra et marked, der globalt er blevet 1,7 billioner USD stort (bilag 29), var finansiel stabilitet i fare; i en åben, kapitalistisk og demokratisk baseret økonomi.
Hvad er den dybere mening med penge?
Men høringen var desuden interessant, fordi dens underliggende tema var, hvad der er den reale værdi af og forudsætning for penge, dvs. en valuta?
Den britiske nyklassiske økonom William Stanley Jevons (1835-1882) sammenfattede formålet til:
- Udvekslingsmiddel til brug for køb og salg
- Værdimål, som angiver relativ pris og værdi
- Værdi-opbevaringsmiddel til opsparing
- Betalingsmiddel for skat og gæld.
Mere prosaisk skrev den irske dramatiker og politiske aktivist George Bernard Shaw, at ”Penge er det middel, der gør det muligt at leve livet socialt”. Han tilføjede, at ”Økonomi er kunsten at få mest muligt ud af livet”. Det postulat støttes mere nutidigt af den Israelske historiker og forfatter Yuval Noah Harari, der mener, at ”Mens ild gav os magt, sladder fremmede samarbejdet og modsætninger skabte kultur, gav penge os noget at stole på”.
Hvad udtrykker forskellen mellem penge (valutakursen)?
Man kan derfor hævde, at vekselbarheden af penge udtrykker, om vi har tillid til hinanden, mens valutakursen udtrykker, hvor stor tillid vi har til fælleskassen, dvs. udstederen. Pengenes værdi garanteres i sidste ende af statens evne til at betale sin gæld. Derfor kræver gensidig tillid bl.a., at der er en stærk stat, en stærk økonomisk værdifrembringelse og/eller et stærkt militær.
Men for kryptovalutaer gælder netop, at der ikke er nogen statslig garanti for vekselbarheden. Der er kun den gensidige tillid mellem indehavere og købere, der netop er ukendte for hinanden. Hvis Jamie Dimon har ret, baserer man sin tillid på skattesvindlende pushere, der har sparet op for 1,7 billioner USD, svarende til 2% af globalt BNP. Penge, der kun er vekselbare, så længe de bliver mere værd (casino-spekulation).
Er kryptovalutaer blevet mainstream?
Alligevel reagerer kryptokurser bl.a. kraftigere på amerikansk pengepolitik, end både gæld og aktier gør (bilag 30), selvom man må formode, at narkopusheres basisforretninger er mindre følsomme overfor renteniveauer og pengemængder end de professionelle investorers.
Forklaringen er sandsynligvis, at sektoren nu er blevet så stor, at den imiterer de sociologiske tendenser til cyklikaliteter, der omgiver det øvrige samfund. Den er blevet et samfund i sig selv, og har fundet legitime anvendelser i især asiatiske lande. Ifølge brugerne (Vox) skyldes dét især, at Bitcoin er mere bekvem at betale med i mange lande. Centralbankernes CBDC projekter er med andre ord langt bagefter markedets efterspørgsel.
Samlet er det et enormt marked, der er udenfor myndighedernes kontrolmuligheder samt skattegrundlag. Derfor risikerer godkendelserne, at åbne en ladeport for skatteunddragelser, hvidvask og omgåelse af internationale sanktioner (SWIFT) for individer og virksomheder.
Kongressen var fuldt bevidst om det. Alligevel godkendte den krypto ETF’ere. Var det kortsigtet, var det en overgangsløsning indtil Fed’s eget CBDC alternativ er færdigudviklet? Noget tredje?