Klimaøkonomiske teorier

Der er især 2 nyere klimaøkonomiske teorier, der udspringer af klimakrise og økologi:

1. Miljøøkonomi, der grundlæggende handler om at løse miljøproblemerne inden for den markedsøkonomiske ramme. Det indebærer, at bruge skatter og afgifter til at dreje produktionen og forbruget i en mere miljø- og klimavenlig retning.
2. Økologisk økonomisk teori som f.eks. Cirkulær Økonomi og Doughnut Økonomi. De handler omvendt om, at revurdere grundlaget for økonomisk tænkning, så miljø- og klimahensyn bliver udgangspunktet for den økonomiske tænkning. Den eksisterende vækstmodel for økonomien anses derfor for forældet, og der skal defineres nye mål for ligevægte.
   1. Herman Daly og Kate Raworth er bl.a. i denne retning.

Mere retfærdigt?

Giver økologisk økonomiske teorier et bedre og mere retfærdigt billede end miljøøkonomiske teorier suppleret med ESG?

• Uenigheden handler bl.a. om vigtigheden af, at have historik som basis for sammenligninger og dermed beslutninger.

Traditionel økonomi beskriver markedet som et lukket system, hvor arbejde og kapital flyder fra husholdninger til erhvervsliv. Her fra flyder varer og serviceydelser tilbage. Samtidig flyder lønninger til husholdningerne, hvorfra penge flyder retur til erhvervslivet i form af forbrug. Nydeligt og lukket system, der blev udviklet i en tid, hvor man endnu ikke var opmærksom på begrænsninger i naturressourcerne.

Doughnut økonomi

Doughnut-økonomi (Kate Raworth) er en af de nyere økologisk økonomiske teorier (fra 2017) og handler om, at designe en økonomi, der fremmer menneskelig velfærd, uanset om det får BNP til at gå op, ned eller holde sig stabilt. Doughnut-økonomi markedsføres som et bud på “the missing link” for ESG, uanset sammenligning iflg. teorien ofte forenkler for meget.

Ifølge teorien skal økonomien være stor nok til, at dække alle menneskers legitime behov. Men den må samtidig ikke større end, at den kan sikre det naturgivne livsgrundlag, som vi er afhængige af. Dermed tager den udgangspunkt i Brundtland rapportens (såkaldt svage) bæredygtigheds definition. Dén siger, at bæredygtig udvikling er en udvikling, der opfylder de nuværende generationers behov, uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare. Mere konkret betyder det at:

• Fornyelige naturressourcer såsom træ, fisk, vand, luft osv. ikke må anvendes hurtigere end de fornyes.
• Ikke-fornyelige ressourcer må ikke anvendes hurtigere end, at alternativer er udviklet i god tid.
• Udledning af forurening til omgivelserne må ikke ske hurtigere end, at økosystemerne kan nedbryde eller opsuge forureningen.

Princippet illustreres vha. en doughtnut. Imellem doughnuttens indre og ydre cirkel findes det sikre handlerum for en økonomi, der er bæredygtig og socialt retfærdig. Dette defineres som en økonomi, hvor mennesker kan trives.

Doughnut-økonomien kritiseres ofte for, at mangle klare svar på, hvordan dét så opgøres på en måde, der kan bruges til sammenligning. Sammenligninger er nødvendige for at vurdere, om noget er blevet bedre eller ej.

Cirkulær økonomi

En mere hybrid løsning mellem miljøøkonomiske teorier og økologisk økonomiske teorier findes i begrebet cirkulær økonomi, der er baseret på princippet om, at de-koble værdiskabelse fra ressourceforbrug. Den grundlæggende idé er således at gå væk fra værdiskabelse baseret på råvareforbrug.

• Cirkulær økonomi sigter således på at øge udnyttelsen af råstoffer og råvarer gennem genbrug og genanvendelse og minimeret affald.
  • Globalt affald forventes f.eks. at stige med 70% op mod 2050. Desuden forventes der at blive udvundet dobbelt så mange råmaterialer inden 2060, ligesom 80% af globalt spildevand udledes urenset i økosystemet.
• Cirkulær økonomi handler derfor om at optimere brug og genbrug af råvarer og energi, så aftrykket på klima og økologisk kredsløb minimeres.
  • Paris-aftalen, FN’s bæredygtighedsmål, Kinas 5-års cirkulære økonomiske plan samt Durban deklarationen fra 2019 er alle eksempler på overnationale aftaler med afsæt i cirkulært økonomiske tankesæt.
  • BlackRock har desuden stiftet en Circular Economy Fund siden 2019 med nu over 3 mia. USD i investeret kapital.
  • Tilsvarende har cirkulær økonomi vundet indpas som bl.a. et af World Economic Forums centrale og permanente ”interesseområder”.

Eksempler på cirkulær økonomi

Cirkulær Økonomi kræver fundamentale ændringer i bl.a. forretningsmodeller, produktdesign, life cycle osv. Derfor stiller det især krav til det tværfaglige samarbejde mellem leverandører.

• Et tidligt eksempel på cirkulær økonomi er Fords produktion af model T’ere.
  • Leverandøren af chassis-dele skiftede på et tidspunkt sin træemballage ud med en lettere model med andre mål end hidtil.
  • Det fik Ford’s samlelinie til at bryde sammen. Ford havde valgt at anvende leverandørens emballage direkte som gulve i sine biler (uden at fortælle leverandøren det). Man søgte altså at udnytte alle dele af leverancerne, inkl. genanvendelse af emballagen.
• Blandt mere nutidige eksempler er f.eks.:
  • Philips tilbyder salg af lys som service til f.eks. Lufthavne og hospitaler. Kunderne betaler for lys. Derfor bevarer Philips ejerskabet af alle installationer. De har dermed også ansvaret for, at alt virker og bliver vedligeholdt. Philips påstår at have demonstreret besparelser i forbrug på op til 50%. Desuden er der større grad af genbrug og genanvendelse af installationer ved livstids-ophør.
  • Baby-tøj fra selskaber som Circos, Hulaaloop og Vigga, hvor kunderne køber per tøjdel eller pakker af tøj. Når babyen vokser ud af størrelsen kan abonnenterne bytte tøjet til større størrelser. Den genanvendelse påstås at have givet besparelser på op mod 80%.
  • RePack er et finsk selskab, der tilbyder genanvendbar emballage til online detailhandel. Når en kunde går til betaling ved en webhandel, tilbydes de RePacks emballage mod et lille depositum. Når kunden har modtaget ordren, kan de returnere emballagen gratis og få deposita retur. Emballagen er designet til at blive brugt mere end 20 gange, og foreløbig returneres mere end 60% af al emballage.
• Derfor stiller cirkulær økonomi krav om at tænke up- og downstream. Det er nødvendigt, at involvere leverandører og kunder i sine egne indre affalds-problematikker for at blive klogere på, hvilke muligheder man kan have overset.

Enkelhed vs retfærdighed

Klimakrisen er en af de mest reelle humanitære kriser i nyere tid og er stadig ”kun” under opsejling. Derfor vil debatten om det ene økonomiske paradigme frem for det andet næppe konkludere lige foreløbig. Men vores tilgang til klimakrisen kan ændre ved vores opfattelser af hvor grænserne for økonomi og sociologi bør være. At anvende ESG alene som nøgletal, især et sammenvejet ciffer, forklejner og forskruer problemets karakter og omfang. 

Derfor handler COP-møderne om andet og mere end emissionsmål og metoder til reduktion af klimapåvirkning.